Slesvigsk Gest: Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) billede |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Slesvigsk Gest''', '''Midtslesvig''', '''Midtsletten''' (dansk) eller '''Schleswigsche Geest''' (tysk) er et [[gest]]område i det indre [[Sydslesvig]]. Området afgrænses af marskerne i vest og bakkelandskaberne i [[Angel]] og [[Svans (Sydslesvig)|Svans]] i øst. Mod Angel findes med [[Lusangel]] et overgangsområde mellem gesten og det angelske bakkelandskab. Gesten såvel som bakkelandskaberne ved Østersøen opstod som [[endemoræne]]r under den sidste [[istid]]. Området består i første række af sandet jord med et lille humusindhold. Jorden er derfor mindre frugtbar end for eksempel jorden i marskområderne. Den sydslesvigske gest er en del af den [[jyske højderyg]]. |
'''Slesvigsk Gest''', '''Midtslesvig''', '''Midtsletten''' (dansk) eller '''Schleswigsche Geest''' (tysk) er et [[gest]]område i det indre [[Sydslesvig]]. Området afgrænses af marskerne i vest og bakkelandskaberne i [[Angel]] og [[Svans (Sydslesvig)|Svans]] i øst. Mod Angel findes med [[Lusangel]] et overgangsområde mellem gesten og det angelske bakkelandskab. Gesten såvel som bakkelandskaberne ved Østersøen opstod som [[endemoræne]]r under den sidste [[istid]]. Området består i første række af sandet jord med et lille humusindhold. Jorden er derfor mindre frugtbar end for eksempel jorden i marskområderne. Den sydslesvigske gest er en del af den [[jyske højderyg]]. |
||
Gesten er siden cirka 500-tallet beboet af danskerne, mens marskerne blev senere koloniseret af friserne.<ref>jvf. P. Lauridsen</ref> I 1700-tallet opstod en række kolonistbyer i gesten som led i kongens gestkolonisation. Det var for det meste [[Kartoffeltyskere| |
Gesten er siden cirka 500-tallet beboet af danskerne, mens marskerne blev senere koloniseret af friserne.<ref>jvf. P. Lauridsen</ref> I 1700-tallet opstod en række kolonistbyer i gesten som led i kongens gestkolonisation. Det var for det meste [[Kartoffeltyskere|kartoffeltyskerne]], som bosatte sig her for at opdyrke den jyske [[hede]]. Frem til 1800- og 1900-tallet var [[Sønderjysk|sønderjysk]] i dens [[Mellemslesvigsk|mellemslesvigske]] variant udbredt på Midtsletten. Med Sprogskiftet blev sønderjysk dog afløst af [[Nedertysk|neder-]] og [[Standardtysk|standardtysk]]. De danske sydslesvigere taler [[Rigsdansk|rigsdansk]] i en [[Sydslesvigdansk|sydslesvigdansk]] variant. Gesten i Sydslesvig omfatter følgende herreder: [[Kær Herred (Slesvig)|Kær Herred]], [[Vis Herred]], [[Ugle Herred]], [[Gøs Herreder|Nørre og Sønder Gøs Herred]] samt store dele af [[Arns Herred]]. |
||
Den nord-syd-gående [[Hærvej]] forløber gennem området. |
Den nord-syd-gående [[Hærvej]] forløber gennem området. |
||
Versionen fra 5. feb. 2018, 08:23
Slesvigsk Gest, Midtslesvig, Midtsletten (dansk) eller Schleswigsche Geest (tysk) er et gestområde i det indre Sydslesvig. Området afgrænses af marskerne i vest og bakkelandskaberne i Angel og Svans i øst. Mod Angel findes med Lusangel et overgangsområde mellem gesten og det angelske bakkelandskab. Gesten såvel som bakkelandskaberne ved Østersøen opstod som endemoræner under den sidste istid. Området består i første række af sandet jord med et lille humusindhold. Jorden er derfor mindre frugtbar end for eksempel jorden i marskområderne. Den sydslesvigske gest er en del af den jyske højderyg.
Gesten er siden cirka 500-tallet beboet af danskerne, mens marskerne blev senere koloniseret af friserne.[1] I 1700-tallet opstod en række kolonistbyer i gesten som led i kongens gestkolonisation. Det var for det meste kartoffeltyskerne, som bosatte sig her for at opdyrke den jyske hede. Frem til 1800- og 1900-tallet var sønderjysk i dens mellemslesvigske variant udbredt på Midtsletten. Med Sprogskiftet blev sønderjysk dog afløst af neder- og standardtysk. De danske sydslesvigere taler rigsdansk i en sydslesvigdansk variant. Gesten i Sydslesvig omfatter følgende herreder: Kær Herred, Vis Herred, Ugle Herred, Nørre og Sønder Gøs Herred samt store dele af Arns Herred.
Den nord-syd-gående Hærvej forløber gennem området.
Referencer
- ^ jvf. P. Lauridsen