Sydslesvigdansk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk er en dansk dialekt, der afviger noget fra rigsdansk og tales af danske sydslesvigere. Sydslesvigdansk er resultatet af sprogkontakt og den udbredte tosprogethed inden for det danske kultursamfund i Sydslesvig. Sydslesvigdansk indeholder blandt andet tyske citatgloser, hvor dansk ikke har et direkte tilsvarende udtryk og låneoversættelser fra tysk (sydslesvigisme). En pedel kaldes for eksempel for en husmester (fra tysk: Hausmeister, plattysk: Huusmeester). Også prosodien og syntaksen er påvirket af nordtysk talesprog. Syntaksen er kendetegnet ved en særlig placering af adverbielle led. Cirka 20.000 danske sydslesvigere har dansk som modersmål,[1] den største del taler dansk som andetsprog.

Tilsvarende danske påvirkninger af tysk talesprog findes i de plattyske dialekter i Sydslesvig og i blandingssproget petuh i Flensborg. Blandt tyske nordslesvigere findes derudover nordslesvigtysk. Sydslesvigdansk må ikke forveksles med sønderjysk, som blev talt i store dele af Sydslesvig indtil 1900-tallet (som angelmål eller fjoldemål), men nu kun forekommer i sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl.

Eksempler[redigér | rediger kildetekst]

De anførte eksempler viser forskellige udtryk for sydslesvigsk, men kan ikke generaliseres for sydslesvigsk, da de udvalgte vendinger langt fra bruges blandt alle dansktalende sydslesvigere.

Sydslesvigsk Rigsdansk Nedertysk Standardtysk
Strømudfald strømafbrydelse, strømsvigt Stroomutfall Stromausfall
Kogerecept[2] madopskrift Kaakrezept, Kockrezept Kochrezept
Bilen springer ikke an. Bilen vil ikke starte. Dat Auto springt nich an. Das Auto springt nicht an.
Husmester pedel, gårdmand, vicevært Huusmeester Hausmeister
Vi trækker om. Vi flytter. Wi treckt üm. Wir ziehen um.
betræffende pågældende angahnd betreffende
Opklæber mærkat Opklever Aufkleber
Lære det udvendig![3] Lær det udenad! Lehr dat utwennig/butenkopps! Lern das auswendig!
Blomster går ind. Blomster går ud. De Blööm/Blomen gaht in. Die Blumen gehen ein.
Dør til! Luk døren! Döör to! Tür zu!
Vi leger i dynerne.[4] Vi leger i klitterne. Wi speelt in de Dünen. Wir spielen in den Dünen.
Taskeregner lommeregner Taschenrekner Taschenrechner
Borgersti fortorv Börgerstieg, Footpadd Bürgersteig
Regnskærm paraply Regenscheerm, Paraplü Regenschirm
At sove ind[5] at falde i søvn inslapen einschlafen
også ikke heller ikke ok nich auch nicht
at pudse tænder at børste tænder Tään putzen Zähne putzen
at rejse sig sammen at tage sig sammen sik tosamenrieten sich zusammenreißen

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karen Margrethe Pedersen: Dansk sprog i Sydslesvig. Bd. 1-2. Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa, 2000.
  • Hans Christophersen: Sydslesvigdansk, i: Mål & Mæle 2, 1979, sider 8-16
  • Kurt Braunmüller: Sydslesvigdansk – et blandningssprog?, i: Mål & Mæle 13, 1990, sider 24–28

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Tromsø Universitet". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 20. december 2009.
  2. ^ recept wird im Standarddänischen nur für medizinische Rezepte verwendet
  3. ^ udvendig im Standarddänischen bedeutet: äußerlich, außen, von außen
  4. ^ dyne im Standarddänischen bedeutet: Bettdecke
  5. ^ at sove ind im Standarddänischen bedeutet: einschlafen im Sinne von sterben