Sydslesvigdansk
Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk er en dansk dialekt, der tales af danske sydslesvigere. Sydslesvigdansk er resultatet af sprogkontakt og den udbredte tosprogethed inden for det danske kultursamfund i Sydslesvig. Sydslesvigdansk indeholder blandt andet tyske citatgloser, hvor dansk ikke har et direkte tilsvarende udtryk og låneoversættelser fra tysk (sydslesvigisme). En pedel kaldes for eksempel for en husmester (fra tysk: Hausmeister, plattysk: Huusmeester). Også prosodien og syntaksen er påvirket af nordtysk talesprog. Syntaksen er kendetegnet ved en særlig placering af adverbielle led. Cirka 20.000 danske sydslesvigere har dansk som modersmål,[1] den største del taler dansk som andetsprog.
Tilsvarende danske påvirkninger af tysk talesprog findes i de plattyske dialekter i Sydslesvig og i blandingssproget petuh i Flensborg. Blandt tyske nordslesvigere findes derudover nordslesvigtysk. Sydslesvigdansk må ikke forveksles med sønderjysk, som blev talt i store dele af Sydslesvig indtil 1900-tallet (som angelmål eller fjoldemål), men nu kun forekommer i sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl.
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]De anførte eksempler viser forskellige udtryk for sydslesvigsk, men kan ikke generaliseres for sydslesvigsk, da de udvalgte vendinger langt fra bruges blandt alle dansktalende sydslesvigere.
| Sydslesvigsk | Rigsdansk | Nedertysk | Standardtysk |
|---|---|---|---|
| Strømudfald | strømafbrydelse, strømsvigt | Stroomutfall | Stromausfall |
| Kogerecept[2] | madopskrift | Kaakrezept, Kockrezept | Kochrezept |
| Bilen springer ikke an. | Bilen vil ikke starte. | Dat Auto springt nich an. | Das Auto springt nicht an. |
| Husmester | pedel, gårdmand, vicevært | Huusmeester | Hausmeister |
| Vi trækker om. | Vi flytter. | Wi treckt üm. | Wir ziehen um. |
| betræffende | pågældende | angahnd | betreffende |
| Opklæber | mærkat | Opklever | Aufkleber |
| Lære det udvendig![3] | Lær det udenad! | Lehr dat utwennig/butenkopps! | Lern das auswendig! |
| Blomster går ind. | Blomster går ud. | De Blööm/Blomen gaht in. | Die Blumen gehen ein. |
| Dør til! | Luk døren! | Döör to! | Tür zu! |
| Vi leger i dynerne.[4] | Vi leger i klitterne. | Wi speelt in de Dünen. | Wir spielen in den Dünen. |
| Taskeregner | lommeregner | Taschenrekner | Taschenrechner |
| Borgersti | fortov | Börgerstieg, Footpadd | Bürgersteig |
| Regnskærm | paraply | Regenscheerm, Paraplü | Regenschirm |
| At sove ind[5] | at falde i søvn | inslapen | einschlafen |
| også ikke | heller ikke | ok nich | auch nicht |
| at pudse tænder | at børste tænder | Tään putzen | Zähne putzen |
| at rejse sig sammen | at tage sig sammen | sik tosamenrieten | sich zusammenreißen |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karen Margrethe Pedersen: Dansk sprog i Sydslesvig. Bd. 1-2. Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa, 2000.
- Hans Christophersen: Sydslesvigdansk, i: Mål & Mæle 2, 1979, sider 8-16
- Mål & Mæle 2/1979 – online-udgave af artiklen
- Det danske sprog i Sydslesvig – senere online-udgave af samme artikel
- Kurt Braunmüller: Sydslesvigdansk – et blandningssprog?, i: Mål & Mæle 13, 1990, sider 24–28
- Mål & Mæle 13/1990 – online-udgave af artiklen
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Tromsø Universitet". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 20. december 2009.
- ^ recept wird im Standarddänischen nur für medizinische Rezepte verwendet
- ^ udvendig im Standarddänischen bedeutet: äußerlich, außen, von außen
- ^ dyne im Standarddänischen bedeutet: Bettdecke
- ^ at sove ind im Standarddänischen bedeutet: einschlafen im Sinne von sterben