Dihydrogenmonoxid: Forskelle mellem versioner
m Udskifter http://([\w.-]+\.)?groups\.google\.com/ med https://\1groups.google.com/ |
Gamren (diskussion | bidrag) Står ikke i kilden. |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
</ref> og revideret af Craig Jackson (også studerende på UC Santa Cruz) i [[1994]],<ref name=greatmoments>{{citation|url=http://www.abc.net.au/science/k2/moments/s1631494.htm|title=Mysterious Killer Chemical|publisher=Australian Broadcasting Corporation|first=Karl S.|last=Kruszelnicki|year=2006}}.</ref> og bragt i [[offentlighed]]ens opmærksomhed i [[1997]], da Nathan Zohner, en 14-årig studerende, indsamlede [[underskrift]]er for at [[forbud|forbyde]] "DHMO" som monument for hans videnskabsprojekt med titlen "How Gullible Are We?" ("Hvor Godtroende Er Vi?").<ref name="snopes">[http://www.snopes.com/science/dhmo.asp Dihydrogen Monoxide] from [[Urban Legends Reference Pages]], accessed 25 September 2006.</ref> |
</ref> og revideret af Craig Jackson (også studerende på UC Santa Cruz) i [[1994]],<ref name=greatmoments>{{citation|url=http://www.abc.net.au/science/k2/moments/s1631494.htm|title=Mysterious Killer Chemical|publisher=Australian Broadcasting Corporation|first=Karl S.|last=Kruszelnicki|year=2006}}.</ref> og bragt i [[offentlighed]]ens opmærksomhed i [[1997]], da Nathan Zohner, en 14-årig studerende, indsamlede [[underskrift]]er for at [[forbud|forbyde]] "DHMO" som monument for hans videnskabsprojekt med titlen "How Gullible Are We?" ("Hvor Godtroende Er Vi?").<ref name="snopes">[http://www.snopes.com/science/dhmo.asp Dihydrogen Monoxide] from [[Urban Legends Reference Pages]], accessed 25 September 2006.</ref> |
||
"Dihydrogenmonoxid" lyder muligvis farligt for dem der har et meget begrænset kendskab til [[kemi]] eller som sværger til idealet om et "[[kemikaliefrit]]" liv ([[kemofobi]]).<ref name="snopes"/ |
"Dihydrogenmonoxid" lyder muligvis farligt for dem der har et meget begrænset kendskab til [[kemi]] eller som sværger til idealet om et "[[kemikaliefrit]]" liv ([[kemofobi]]).<ref name="snopes"/> |
||
Spøgen er hyppigt blevet udbygget i årenes løb. For eksempel er der blevet lavet et [[sikkerhedsdatablad]] — en liste med information om potentielt farlige materialer brugt i [[forskning]] og [[industri]] – for det.<ref>{{cite web |url=http://improbable.com/2010/03/24/dhmo-material-safety-data-sheet/ |title=DHMO Material Safety Data Sheet |publisher=Improbable Research}}</ref> |
Spøgen er hyppigt blevet udbygget i årenes løb. For eksempel er der blevet lavet et [[sikkerhedsdatablad]] — en liste med information om potentielt farlige materialer brugt i [[forskning]] og [[industri]] – for det.<ref>{{cite web |url=http://improbable.com/2010/03/24/dhmo-material-safety-data-sheet/ |title=DHMO Material Safety Data Sheet |publisher=Improbable Research}}</ref> |
||
Versionen fra 16. jun. 2018, 10:54
Dihydrogenmonoxid er en kemisk betegnelse for vand, der er blevet brugt i spøgende sammenhæng. Ved at bruge et meget fremmedartet navn for vand og samtidig nævne en række negative effekter, kemikaliet kan have, har det været muligt at overbevise folk om, at brugen af kemikaliet stringent skal reguleres, mærkes som farlig eller forbydes. Spøgen er udviklet til at illustrere, hvordan manglen på videnskabelig læsefærdighed og overdreven analyse kan føre til ubegrundet frygt.[1] Dihydrogenmonoxid, forkortet til DHMO, er det navn for vand, der stemmer overens med de basale regler for kemisk nomenklatur,[2] men er ikke blandt de navne, der er udgivet af IUPAC,[3][note 1] og det bruges nærmest aldrig.
En populær version af spøgen blev skabt af Eric Lechner, Lars Norpchen og Matthew Kaufman, som boede sammen mens de gik på University of California, Santa Cruz i 1990,[4] og revideret af Craig Jackson (også studerende på UC Santa Cruz) i 1994,[5] og bragt i offentlighedens opmærksomhed i 1997, da Nathan Zohner, en 14-årig studerende, indsamlede underskrifter for at forbyde "DHMO" som monument for hans videnskabsprojekt med titlen "How Gullible Are We?" ("Hvor Godtroende Er Vi?").[6]
"Dihydrogenmonoxid" lyder muligvis farligt for dem der har et meget begrænset kendskab til kemi eller som sværger til idealet om et "kemikaliefrit" liv (kemofobi).[6]
Spøgen er hyppigt blevet udbygget i årenes løb. For eksempel er der blevet lavet et sikkerhedsdatablad — en liste med information om potentielt farlige materialer brugt i forskning og industri – for det.[7]
Referencer
- ^ Carder, L; Willingham, P.; Bibb, D. (2001), "Case-based, problem-based learning: Information literacy for the real world", Research Strategies, 18: 181-190, doi:10.1016/S0734-3310(02)00087-3.
- ^ Leigh, G. J.; et al. (1998), Principles of chemical nomenclature: a guide to IUPAC recommendations (PDF), Blackwell Science Ltd, UK, s. 27-28, ISBN 0-86542-685-6
{{citation}}: Eksplicit brug af et al. i:|first=(hjælp) - ^ Leigh, G. J.; et al. (1998), Principles of chemical nomenclature: a guide to IUPAC recommendations (PDF), Blackwell Science Ltd, UK, s. 34, ISBN 0-86542-685-6
{{citation}}: Eksplicit brug af et al. i:|first=(hjælp) - ^ Erich Lechner (februar 23, 1990), Warning! Dangerous Contamination! (original usenet posting), Usenet rec.humor.funny archive
{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Kruszelnicki, Karl S. (2006), Mysterious Killer Chemical, Australian Broadcasting Corporation.
- ^ a b Dihydrogen Monoxide from Urban Legends Reference Pages, accessed 25 September 2006.
- ^ "DHMO Material Safety Data Sheet". Improbable Research.
Noter
- ^ IUPAC angiver ikke en begrænsning for substansers navne og angiver heller ikke en udtømmende liste for acceptable navne, ej heller en guide til hvilke navne, der bør bruges. På den anviste side er endda givet TRIhydrogen oxide