Giacomo Carissimi: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
107 bytes fjernet ,  for 3 år siden
sprogret
(udvidet en smule (fra norsk wiki))
(sprogret)
 
== Liv og gerning ==
Bortset fra, at faderen var [[bødker]], er kun lidt kendt om Carissimis tidlige liv. I 1624 blev han [[kapellmester]] i [[Assisi]], og i 1628 ved ''[[Pontificium Collegium Germanicum et Hungaricum de Urbe|Collegium Germanicums]]'' ''Sant'Apollinare''-basilika. Han bleblev [[Ordination|præsteviet]] i 1637.
 
TilHan trods forfik flere smigrende tilbud, deriblantsom omfx at blive [[Claudio Monteverdi]]s efterfølger i den prestigefyldte post som kapelmester ved [[Markuskirken]] i [[Venedig]],. blevMen Carissimi værendeblev i sin relativt beskedne stilling livet ud. Det ser ikke ud til, at han rejste uden for Italien.
 
I 1686 beskrev efterfølgerenhans efterfølger ham som ''«meget nøjsombeskeden privat, meget imødekommende mod sine venner og bekendte, af; høj statur, mager og med en tendens til melankoli.»''<ref>«Assai frugale nelle sue vicende domestiche, molto nobile di maniere nei confronti di amici e conoscenti, di alta statura, magro e incline alla melanconia.»</ref><ref>Simone Sorini, ''Gli Oratori Latini di Giacomo Carissimi: Jephte e Jonas''</ref>
 
== Virke ==
I Carissimis tid som komponist blev kirkemusikkens gennemslagskraft svækket til fordel for den verdslige musik. Da han startede karrieren var musiklivet domineret af tidlige generationers [[romerske skole]], eksempelvis [[Giovanni Pierluigi da Palestrina|Palestrina]]s kirkemusik, men da karrieren lakkede mod enden var operatiske former og verdslig instrumentalmusik allestedsnærværende. Carissimi deltog selv aktivt i denne musikhistoriske nyorientering ved at introducere gennemgribende nyvindinger i næsten samtlige af tidens musikformer.
 
På det verdslige område udformede Carissimi [[kantate]]n, [[arie]]n og [[duet]]ten på en så kyndig måde, at hele den videre udvikling af disse former byggede på hans ideer.: Specielt gælder dette [[recitativ]]et, som fik stor betydning for udviklingen af den dramatiske musik. En anden af komponistens hovedfortjenester er, at han prægede [[kirkemusik]]ken med den nye stil. Han satte musik til en række bibelhistorier i kantateform, og gennem et udtryksfuldt tonesprog med billedskabende virkning, som gjorde det muligt at udelade scenisk handling,. blandtBlandt andet opnået ved at kombinere akkompagneret solosang med ekspressive korpartier, skabte han grundlaget for det senere bibelske [[oratorium]].<ref>Hugh Chisholm (red.): [[:s:en:1911_Encyclopædia_Britannica/Carissimi,_Giacomo|«Carissimi, Giacomo»]], ''Encyclopædia Britannica 5'', 11. utgave 1911. Cambridge University Press.</ref>
 
Carissimi var en betydelig lærer, med en indflydelse som strakte sig langt op i Frankrig og Tyskland. Det er dokumenteret, at [[Philipp Jakob Baudrexel]], [[Antonio Cesti]] og [[Marc-Antoine Charpentier]] studerede hos Carissimi. Formodentlig gjorde [[Alessandro Scarlatti]] det også.
 
== Værker ==
Anonym bruger

Navigationsmenu