Casper U. Mortensen: Forskelle mellem versioner
SorenRK (diskussion | bidrag) m Parameterfix |
No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 90: | Linje 90: | ||
Casper Mortensen er lillebror til fodboldspilleren [[Andreas Mortensen]], der blandt andet har optrådt for [[FC København]] og [[FC Vestsjælland]]. |
Casper Mortensen er lillebror til fodboldspilleren [[Andreas Mortensen]], der blandt andet har optrådt for [[FC København]] og [[FC Vestsjælland]]. |
||
Han er |
Han er gift med [[TV 2]]-sportens [[Stine Bjerre Jørgensen]]. |
||
== Referencer == |
== Referencer == |
Versionen fra 3. dec. 2018, 20:48
Casper U. Mortensen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Casper Ulrich Mortensen | ||
Født |
14. december 1989 (34 år) København, Danmark | ||
Højde | 190 cm | ||
Vægt | 90 kg | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Venstrefløj | ||
Nuværende klub | FC Barcelona Handbol | ||
Ungdom | |||
FIF | |||
Seniorkarriere1) | |||
År | Hold | K | (M)* |
2006-2007 | FCK Håndbold | ||
2007-2009 | Ajax København | ||
2009-2011 | Fredericia HK | ||
2011-2012 | Viborg HK | ||
2012-2014 | Bjerringbro-Silkeborg | ||
2014-2015 | SønderjyskE Håndbold | ||
2015-2016 | HSV Hamburg | ||
2016-2018 | TSV Hannover-Burgdorf | ||
2018- | FC Barcelona Handbol | ||
Landshold2) | |||
Danmark | 88 | (250) | |
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe opdateret pr. 1. februar 2016. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). Portal:Håndbold |
Casper Ulrich Mortensen (født 14. december 1989) er en dansk professionel håndboldspiller, der spiller for FC Barcelona i den spanske håndboldliga og på det danske landshold. Han spiller venstre fløj.
Karriere
Klubber
Venstrefløjen fik sin håndboldopdragelse i FIF og blev hentet op på FCK's seniorhold i en alder af 16 år. Siden hen har han spillet i Ajax Heroes, som vandt 1. division i sæsonen 2007/2008, og efterfølgende optrådte han som 18-årig i Håndboldligaen i samme klub, dog med en ændring af klubbens navn, Ajax København. Mortensen var fast mand i startopstillingen i begge sæsoner.
I sæsonen 2009/2010 skiftede Mortensen københavner rødderne ud med det jyske i Fredericia for at spille for klubben FHK Elite på en toårig kontrakt. Mortensen blev årets spiller i FHK Elite.
I sæsonen 2011/2012 skiftede Mortensen til Viborg HK, hvor han spillede med nummer 20 på ryggen. Efter en super sæson sluttede han sæsonen 2011/2012 af som den næstmest scorende i håndboldligaen med 145 scoringer i 22 kampe for grundspillet. Derved var han den spiller i ligaen med det højeste scoringsgennemsnit pr. kamp, da han spillede 6 kampe mindre end de andre i ligaen grundet skader. På dette tidspunkt var Mortensen 22 år gammel. Mortensen blev skadet i Viborgs sejr over Skjern i grundspillet, hvor Viborg HK og Mortensen spillede sig i slutspillet. Det var den udvendige menisk i højre knæ som havde fået en revne og derfor var Mortensen ude i 3 måneder og gik glip af slutspillet for Viborg HK. I løbet af sæsonen for Viborg HK udråbte den danske landstræner, Ulrik Wilbek, Mortensen til at være arvtageren for Lars Christiansen på det danske landshold. [1] Mortensen blev årets spiller i Viborg HK.
Efter en enkelt sæson i Viborg HK skrev Mortensen en 3 årig kontrakt hos naboerne og storklubben Bjerringbro-Silkeborg, også kaldet BSV, hvor han tiltrådte pr. 1.7.2012. Mortensen fik tildelt spillernummeret 10. Allerede i sin første sæson 2012/2013 for BSV var Mortensen stærkt spillende, især i sin debut med EHF Champions League turnering hvor han blandt andet kom på rundens hold[2] i EHF Champions League 2 gange og blev topscorer for Bjerringbro-Silkeborg i turneringen med 61 mål i 12 kampe. BSV røg ud af Champions League i 1/8 dels finalerne mod Barcelona hvor Mortensen sluttede af med at lave 8 mål på udebane i Barcelona i nederlaget 26-24 til spanierne.
I den hjemlige liga sluttede Mortensen og BSV som nr. 3 i grundspillet med 41 point, men skuffede i slutspillet hvor holdet ikke nåede semifinalepladserne. Mortensen nåede 31 kampe og scorede 110 mål i sæsonen i ligaen for midtjyderne.
I sæsonen 2014/2015 skiftede Mortensen til SønderjyskE hvor han tiltrådte fra 1.10.2014 hvor han har skrevet kontrakt for resten af sæsonen. Han har fået tildelt spillenummer 20. Mortensen blev topscorer i sin debut for SønderjyskE med 7 mål mod Århus Håndbold, hvor SønderjyskE vandt kampen 25-24.
I 2015 skiftede han til tysk håndbold, idet han fik kontrakt med HSV Hamburg. Opholdet der blev dog ikke ret langt, idet klubben gik konkurs i januar 2016. Umiddelbart efter EM-slutrunden skrev Casper U. Mortensen i stedet kontrakt med et andet bundesligahold, TSV Hannover-Burgdorf. I sæsonen 2017/18 blev Mortensen topscorer i Bundesligaen med 230 mål og var stærkt medvirkende til at sikre klubben en 6. plads i ligaen[3].
I maj 2018 blev det offentliggjort, at Mortensen skiftede til FC Barcelona, og d. 18. juli blev han præsenteret i klubben, hvor han fik trøjenummer 6, hvilket også er det nummer, han spiller med for det danske landshold[3].
Landshold
Derudover har Mortensen optrådt i perioden 2006-2009 på det danske ungdomslandshold, hvor han sammen med kollegaer i årgang 1988/1989 har vundet VM- og EM-guld. Mortensen kom på All-star hold til sin første EM-slutrunde i Estland i 2006. Efter U21-VM i Egypten i 2009 fik Mortensen store roser fra blandt andre Ulrik Wilbek for sin flotte præstation, hvor han sluttede turneringen af med en scoringsprocent på 81.4%. Han blev endnu engang dansk topscorer og har dermed været dansk topscorer i alle 4 slutrunder med Y og U-landsholdet. Mortensens ungdomslandsholdsstatistik er følgende:
- Y-landshold 2006-2008 (kampe/mål): 44/211
- U-landshold 2008-2009 (kampe/mål): 32/156
Mortensen blev i sæsonen 2012/2013 i en fast del af landsholdet og fik slutrundedebut til VM i Spanien 2013. Han fik sit helt store landsholdsgennembrud da han til EM 2014 på hjemmebane fik fuld spilletid i de første 3 kampe, da Anders Eggert var skadet. Mortensen sluttede EM 2014, da han blev skiftet ud af truppen til fordel for Jesper Nøddesbo efter Danmarks 5. kamp mod Ungarn. Hans statistik ved EM 2014 lød på 16 mål på 20 skud i 5 kampe, en scoringsprocent på 80 %.
Casper U. Mortensen var også med til VM-slutrunden i 2015 og EM-slutrunden i 2016. Han har efter disse slutrunder spillet 67 A-landskampe og score 192 mål.[4]
Privatliv
Casper Mortensen er lillebror til fodboldspilleren Andreas Mortensen, der blandt andet har optrådt for FC København og FC Vestsjælland.
Han er gift med TV 2-sportens Stine Bjerre Jørgensen.
Referencer
Eksterne henvisninger
- Casper U. Mortensens opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Casper U. Mortensens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Casper U. Mortensens profil på Olympedia (engelsk)
- Casper U. Mortensens profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
- Håndboldspillere fra TSV Hannover-Burgdorf
- Født i 1989
- Levende personer
- Håndboldspillere fra Danmark
- Håndboldspillere fra Ajax København
- Håndboldspillere fra Fredericia HK
- Håndboldspillere fra Viborg HK
- Håndboldspillere fra Bjerringbro-Silkeborg
- Håndboldspillere fra SønderjyskE Håndbold
- Olympiske håndboldspillere fra Danmark
- Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2016
- Olympiske mestre fra Danmark