Heil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m fjernet link til nutidig organisation, da DNSAP næppe kunne spå
m Småret
Linje 7: Linje 7:


Det danske parti [[DNSAP]], som havde sit forbillede i tyske [[NSDAP]], brugte ikke "Heil Hitler", men sagde "DNSAP Dansk Front".
Det danske parti [[DNSAP]], som havde sit forbillede i tyske [[NSDAP]], brugte ikke "Heil Hitler", men sagde "DNSAP Dansk Front".
[[Konservativ Ungdom]] brugte heilen uden ord, men stoppede dog med dette inden Nazi-Regimets forbrydelser blev kendt og de besatte Danmark. <ref>Margit Værum: ''Og landsforræderne fik deres velfortjente straf'' (s. 30-31), ISBN 978-87-994256-0-0</ref>
[[Konservativ Ungdom]] brugte heilen uden ord, men stoppede dog med dette inden Nazi-regimets forbrydelser blev kendt og inden Danmarks besættelse <ref>Margit Værum: ''Og landsforræderne fik deres velfortjente straf'' (s. 30-31), ISBN 978-87-994256-0-0</ref>


== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==

Versionen fra 6. feb. 2019, 17:38

Medlemmer af Frikorps Danmark står under deres udgave af Dannebrog og heiler i 1941.

Heil er det tyske ord for helbredelse, men efter Hitlers magtovertagelse blev det kendt fra den tyske hilsen "Heil Hitler" eller "Sieg Heil", som nazisterne brugte for at ære føreren, Adolf Hitler. Denne hilseform svarer til det engelske "Hail" og fascisternes "Hil".

Nazisternes mål var, at "Heil Hitler" skulle erstatte andre hilsener. Den blev påbudt ved lov, og breve afsluttedes med et "Heil Hitler".

Samtidigt med ordene løftedes højre hånd. Nazisterne påstod, at urgermanere havde gjort sådan. Nazisterne efterlignede nu bare fascismens "romerske hilsen" og kommunismes hævede knytnæve, fællesskabets signatur.

Det danske parti DNSAP, som havde sit forbillede i tyske NSDAP, brugte ikke "Heil Hitler", men sagde "DNSAP Dansk Front". Konservativ Ungdom brugte heilen uden ord, men stoppede dog med dette inden Nazi-regimets forbrydelser blev kendt og inden Danmarks besættelse [1]

Ekstern henvisning

Fodnoter

  1. ^ Margit Værum: Og landsforræderne fik deres velfortjente straf (s. 30-31), ISBN 978-87-994256-0-0