Peder Skram: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Personer fra Grevens Fejde ved hjælp af Hotcat
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig}}
{{kilder|dato=juni 2017}}

{{Infoboks Wikidata person
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->
| wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->
Linje 38: Linje 41:
| andet =
| andet =
| noter =
| noter =
}}
}}{{harflertydig}}{{kilder|dato=juni 2017}}
'''Peder Skram''' (født ca. [[1503]] – [[11. juli]] [[1581]]). "Danmarks vovehals". Rigsråd, admiral. Hans forældre var Christiern Skram og Anne Knudsdatter Reventlow. Gift med Elsebeth, der var datter af [[rigsmarsk]] [[Tyge Krabbe]]. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebeth Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.


'''Peder Skram''' (født ca. 1503 i [[Urup]] – død 11. juli 1581 sammesteds), også kendt som '''Danmarks vovehals''', var en dansk rigsråd og [[admiral]]. Han deltog i [[Grevens Fejde]] på [[Christian 3.]]s side.
Deltog med [[Henrik Gøye til Gisselfeld|Henrik Gøye]] i felttog i [[Sverige]] og frelste ved [[Uppsala]] [[Mogens Gyldenstierne]]. Da [[Christian 2.]] var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af [[København]] i 1523.


==Familie og ægteskab==
[[Fil:Peder_skram.jpg|thumb|left|Peder Skram]]{{clearleft}}
Peder Skrams forældre var Christiern Skram og Anne Knudsdatter Reventlow. Han var gift med Elsebeth, der var datter af [[rigsmarsk]] [[Tyge Krabbe]]. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebeth Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.
I 1532 sejlede han med en lille [[flåde]] til [[Norge]] for at finde Christian 2.'s fem skibe. Han opbragte dem ved [[Tønsberg]] og undsatte Mogens Gyldenstierne på [[Akershus slot|Akershus]].


==Biografi==
Hertug [[Christian 3.|Christian]] sendte ham efter anmodning fra [[Gustav Vasa]] til [[Stockholm]] i 1535 for at kommandere den [[Sveriges flåde|svenske flåde]], der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde [[Lübeck]]s overmagt. Blev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske [[admiral]] [[Per Månsson]].
Han deltog med [[Henrik Gøye til Gisselfeld|Henrik Gøye]] i felttog i [[Sverige]] og frelste ved [[Uppsala]] [[Mogens Gyldenstierne]]. Da [[Christian 2.]] var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af [[København]] i 1523.


[[Fil:Peder_skram.jpg|thumb|left|Peder Skram, malet af [[Jacob Kornerup]].]]
Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved [[Bornholm]], fortsatte han til [[Lillebælt]], hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe og sikrede [[Johan Rantzau]]s overførsel af tropper til [[Sjælland]] efter sejren i [[Slaget ved Øksnebjerg]].


I 1532 sejlede Skram med en lille [[flåde]] til [[Norge]] for at finde Christian 2.'s fem skibe. Han opbragte dem ved [[Tønsberg]] og undsatte Mogens Gyldenstierne på [[Akershus slot|Akershus]].
Peder Skram indtog herefter [[Langeland]] og [[Korsør]]. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og [[Malmø]]. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden indtil overgivelsen [[29. juli]] [[1536]].

Hertug [[Christian 3.|Christian]] sendte ham efter anmodning fra [[Gustav Vasa]] til [[Stockholm]] i 1535 for at kommandere den [[Sveriges flåde|svenske flåde]], der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde [[Lübeck]]s overmagt. Han lbev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral [[Per Månsson]].

Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved [[Bornholm]], fortsatte han til [[Lillebælt]], hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe og sikrede [[Johan Rantzau]]s overførsel af tropper til [[Sjælland]] efter sejren i [[Slaget ved Øksnebjerg]]. Peder Skram indtog herefter [[Langeland]] og [[Korsør]]. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og [[Malmø]]. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden indtil overgivelsen [[29. juli]] [[1536]].


Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slået til [[ridder]] og i 1539 optaget i rigsrådet. Da [[Den Nordiske Syvårskrig]] i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flåde.
Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slået til [[ridder]] og i 1539 optaget i rigsrådet. Da [[Den Nordiske Syvårskrig]] i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flåde.


Lensmand på [[Laholm Len|Laholm]] fra 1558 ([[afgiftslen]]) – han slog flere fjendtlige angreb tilbage i 1565 og 1568.
Skram var lensmand på [[Laholm]] fra 1558 ([[afgiftslen]]) – han slog flere fjendtlige angreb fra Sverige tilbage i 1565 og 1568. Selv ejede han herregården [[Urup]] og fik i 1536 [[Harritsborg len]], som han samme år ombyttede med [[Helsingborg Len]]. Peder Skram skrives i [[1548]] til Helsingborg Len og [[Landskrone slot]], og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.


[[Fil:Peder Skram mindesten.jpg|thumb|200px|Mindesten over Peder Skram ved [[Østbirk Kirke]], hvor han er begravet.]]
Selv ejede han herregården [[Urup]] og fik i 1536 [[Harritsborg len]], som han samme år ombyttede med [[Helsingborg Len]]. Peder Skram skrives i [[1548]] til Helsingborg Len og [[Landskrone slot]], og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.

== Se også ==
* Andre danske søhelte gennem historien:
** [[Niels Juel]]
** [[Peter Wessel Tordenskiold]]
* Skibe opkaldt efter Peder Skram:
** [[Panserfregat Peder Skram|Peder Skram]], en panserfregat 1864–1885
** [[Kystforsvarsskibet Peder Skram|Peder Skram]], et kystforsvarsskib 1908–1949
** [[F352 Peder Skram|Peder Skram]] en fregat 1966–1988


[[Fil:Peder Skram mindesten.jpg|thumb|200px|Mindesten over Peder Skram ved [[Østbirk Kirke]], hvor han er begravet]]{{clearleft}}
== Henvisning ==
== Henvisning ==
* {{kilde bog|forfatter=Briand de Crévecouer, E.|titel=Peder Skram. Danmarks Vovehals
* {{kilde bog|forfatter=Briand de Crévecouer, E.|titel=Peder Skram. Danmarks Vovehals
Linje 66: Linje 81:
{{Commonscat|Peder Skram}}
{{Commonscat|Peder Skram}}
* {{Gravsted.dk navn|pederskram}}
* {{Gravsted.dk navn|pederskram}}

== Se også ==
* [[F352 Peder Skram|Fregatten Peder Skram]] [[1966]] [[1988]]
* [[Panserfregat Peder Skram]] [[1864]] [[1885]]
* [[Kystforsvarsskibet Peder Skram]] [[1908]] [[1949]]


{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}

Versionen fra 18. jun. 2019, 19:32

For alternative betydninger, se Peder Skram (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Peder Skram)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Peder Skram

Peder Skram, formentlig af Jacob Kornerup
Personlig information
Født 1503 Rediger på Wikidata
Urup, Danmark Rediger på Wikidata
Død 11. juli 1581 Rediger på Wikidata
Urup, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Østbirk Rediger på Wikidata
Far Kristen Christiern Skram til Urup Rediger på Wikidata
Mor Anne Knudsdatter Reventlow Rediger på Wikidata
Ægtefælle Elsebe Krabbe Rediger på Wikidata
Børn Johanne Pedersdatter Skram,
Karen Pedersdatter Skram Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peder Skram (født ca. 1503 i Urup – død 11. juli 1581 sammesteds), også kendt som Danmarks vovehals, var en dansk rigsråd og admiral. Han deltog i Grevens FejdeChristian 3.s side.

Familie og ægteskab

Peder Skrams forældre var Christiern Skram og Anne Knudsdatter Reventlow. Han var gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebeth Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.

Biografi

Han deltog med Henrik Gøye i felttog i Sverige og frelste ved Uppsala Mogens Gyldenstierne. Da Christian 2. var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af København i 1523.

Peder Skram, malet af Jacob Kornerup.

I 1532 sejlede Skram med en lille flåde til Norge for at finde Christian 2.'s fem skibe. Han opbragte dem ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne på Akershus.

Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flåde, der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde Lübecks overmagt. Han lbev leder af alle flådeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson.

Efter at have jaget modstanderens flåde på flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe og sikrede Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg. Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flåden København og Malmø. Han blev såret, men vendte tilbage til blokaden indtil overgivelsen 29. juli 1536.

Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slået til ridder og i 1539 optaget i rigsrådet. Da Den Nordiske Syvårskrig i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flåde.

Skram var lensmand på Laholm fra 1558 (afgiftslen) – han slog flere fjendtlige angreb fra Sverige tilbage i 1565 og 1568. Selv ejede han herregården Urup og fik i 1536 Harritsborg len, som han samme år ombyttede med Helsingborg Len. Peder Skram skrives i 1548 til Helsingborg Len og Landskrone slot, og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.

Mindesten over Peder Skram ved Østbirk Kirke, hvor han er begravet.

Se også

Henvisning

  • Briand de Crévecouer, E. (1950). Peder Skram. Danmarks Vovehals. Gyldendal.

Eksterne henvisninger