Eyvind Olrik
Eyvind Gunnar Olrik, (født 2. oktober 1866 i København, død 21. december 1934[1], var en dansk jurist, søn til Henrik Olrik, broder til Benedicte Olrik, Dagmar, Hans, Akse og Jørgen Olrik.
Olrik, som blev juris kandidat 1888, anställdes i Justitieministeriet 1891 samt blev assessor 1905 i Kriminalretten, 1913 i Overretten og 1917 i Höjesteret. Han var medlem af 1917 års straffelov kommission.
Olrik udviklede omfattande og værdifulde aktivitet på strafferettens område og behandlade blandt andet spørgsmålet om ansvarlighed (1897), vaneforbryder (1893) og læges tavshedspligt (1905) samt udgav kommentatoriske udgaver af straffeloven (1902 og 1912).
Kilder
- Olrik, 6. Eyvind Gunnar i Nordisk familjebok (Anden udgave, supplement, 1925)
Notater
- ^ Dödsnotis i Register til Kraks Blå Bog 1910-1988
