Wikipedia:Verificerbarhed og Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder: Forskellen mellem sider

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+==Klassifikation af kildetype==
-{{politik|WP:VERIFICER|WP:V}}
+Når en kildetype skal fastlægges er det første skridt at skelne mellem ikke-skriftlige og skriftlige kilder.
-{{Indholdspolitik-liste}}
+===Ikke skriftlige kilder===
-'''Verificerbarhed''' betyder i Wikipedia-sammenhæng, at det skal være muligt at kontrollere, at informationen i en artikel stammer fra en [[#Pålidelige kilder|pålidelig kilde]]. Derfor skal information som med rimelighed kan betvivles, have henvisning til velrenommerede og pålidelige kilder. Materiale som ikke lever op til denne politik kan fjernes. Wikipedia udgiver ikke [[Wikipedia:Ingen førstehåndsforskning|førstehåndsforskning]]; det vil sige at indholdet skal være bestemt af allerede publiceret information snarere end af skribenters egne holdninger og erfaringer. Selv om man selv er sikker på at noget er sandt, skal det kunne henføres til pålidelige kilder, før det kan tilføjes Wikipedia. Hvis der er uoverensstemmelse mellem pålidelige kilder, så hold en [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutral tone]] og fremfør hvad de forskellige kilder siger på en sådan måde, at hver side af sagen gives en passende dækning.
+Her kan der være tale om gravsteder, bygninger eller ruiner, redskaber og lignende. Disse kan både benyttes som ''levn'' (hvordan ser de ud) og som ''beretning'' (hvad fortæller de om den tid, hvor de blev forarbejdet?). Analyser af denne type kilder bør ikke foretages af bidragyderne til artiklen, idet dette ville være førstehåndsforskning. Den rette fremgangsmåde er at henvise til anerkendte analyser og fortolkninger af ikke skriftligt materiale.
+===Skriftlige kilder===
+Analysen af en skriftlig kilde har som udgangspunkt, hvor tæt den er knyttet til det emne eller den begivenhed,
+den benyttes til at give oplysninger om. Er der tale om et øjenvidne (førstehåndskilde) eller en person, der bygger sin viden på andres udsagn? Et øjenvidne (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) vil samtidig være en ''[[primærkilde]]'', idet dette begreb er defineret som ''den kendte tekst, der er tættest knyttet til begivenheden.'' Det er altså ikke en egenskab, der er knyttet til teksten, men til forskernes kendskab til den.
+Alle andre kilder klassificerer forskerne som ''sekundære kilder''. Disse vil ofte indeholde subjektive betragtninger over og analyser af en eller flere primære kilder.
+Definitionerne er her præget af skandinavisk - germansk historikertradition. I den angelsaksiske tradition benyttes også begrebet ''tertiær kilde'' om kilder, der sammenfatter oplysninger fra flere primære- eller sekundære kilder. I dansk forsknings  tradition kaldes disse for "fremstillinger". Disse er - hvis de kan verificeres - legitim dokumentation. Derimod er "øjenvidneskildringer" eller "førstehåndsvidner" så tæt på begivenheden, at vi på dansk Wikipedia fraråder, at artikler primært baseres på øjenvidneskildringer, som ofte vil være førstehåndsforskning.
+====Tendens====
+Uanset om der er tale om en primær eller en sekundær kilde er det vigtigt at afgøre, om den er til at stole på. Det kræver en analyse af dens tendens. Er den [[pålidelig]] og [[troværdig]]. Denne analyse omfatter blandt andet en analyse af, om kilden kan have politiske, religiøse eller personlige motiver til at fremstille sagen ud fra en synsvinkel, der ikke er objektiv.
+==Pålidelige kilder==
+{{genvej|WP:RS}}
+{{se også|Wikipedia:Kildeangivelser}}
+Afhængigt af hvad der omtales i artikler bør der bruges tilstrækkeligt '''pålidelige og offentliggjorte kilder'''. Det betyder at blogs, aviskommentarer eller andre personlige udtalelser ikke kan regnes som pålidelige kilder. Sådanne kilder skal derfor undgås, ligesom Wikipedia ikke kan anvendes som kilde. Det som skrives i en artikel, skal dokumenteres med pålidelige eksterne kilder. Artikler er ikke et sted for forfatterens egne meninger. Fakta skal dokumenteres med kilder, som er kendt for at være mest mulig korrekte.
+Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilden på baggrund af forskellige parametre såsom:
+* '''Forfatter''': Hvem har skrevet kilden, og er vedkommende ekspert i emnet? For videnskabelige eller akademiske emner er fageksperter de mest pålidelige kilder - dog skal man være klar over at der ofte er forskellige meninger blandt eksperter, derfor er det også vigtigt at en eksperts udsagn støttes af det bredere akademiske miljø - det kan man afgøre hvis kilden er udgivet af et velanskrevet forlag eller i et [[fagfællebedømt]] tidsskrift. For emner eller oplysninger der ikke er akademiske bør man stadig vurdere kildens forfatters troværdighed og ekspertise.
+* '''Udgiver''': Hvem har udgivet kilden? Er det et medie der har et godt rygte og ry for at faktatjekke oplysninger? Er kilden udgivet af fageksperter, for eksempel lærebøger eller tidsskrifter. Hvis det er et nyhedsmedie, er det så et medie der er er kendt for at udbrede upræcise, sensationaliserede eller utroværdige oplysninger, eller et medie der er respekteret for at viderebringe velunderstøttede informationer. Tekster der er udgivet af forfatteren selv, for eksempel på en blog eller på et selvudgiverforlag, er normalt ikke blevet bedømt af eksperter og kan ikke forventes at være faktatjekket - sådanne kilder bør sjældent benyttes.
+* '''Alder''': Er kilden ny eller gammel? Er der grund til at tro at de oplysninger eller synspunkter den viderebringer kan være blevet gjort forældede af nyere kilder? Nogle vidensfelter udvikler sig hurtigt hvorimod andre ikke gør, ligeledes er der oplysninger der ikke ændrer sig (f.eks. tidspunktet for en historisk begivenhed) og andre der gør (f.eks. indbyggertal). Vedrørende historiske emner kan der være oplysninger, som kun bekræftes af én enkelt kilde, hvor det må være acceptabelt at anføre oplysningen med bemærkning om, at den kun understøttes af fx [[Plinius den ældre|Plinius]].
+=== Problematiske kilder ===
+For visse typer kilder gælder, at de kan være nyttige i nogle sammenhænge, men ubrugelige i andre. Det kan f.eks. være:
+* Aviser - generelt gode som kilder til en sags forløb og til citater. Derimod oftest uegnede til faglige oplysninger, da journalister sjældent har den nødvendige indsigt. Derudover skal man være på vagt over for forskellige former for sensationsjournalistik, hvor en fængende overskrift måske er vægtet højere end de faktiske kendsgerninger.
+* Fagbøger - forfattere og forlag, der ofte beskæftiger sig med et givent fagområde, har som regel styr på stoffet. Beskæftiger de sig derimod kun lejlighedsvis med stoffet, er risikoen for at fejl ikke opdages derimod betydelig.
+* Virksomheders og foreningers officielle publikationer og hjemmesider - generelt gode kilder til fakta og lignende, som de involverede i mange tilfælde har førstehåndskendskab til. De er imidlertid ofte også selvrosende og ukritiske samt undlader gerne mindre bekvemme men relevante oplysninger.
+===Eksempler===
+Eksempler på generelt gode kilder er:
+* Publicerede akademiske afhandlinger
+* Opslagsværker, ordbøger og lignende referencer
+* Undervisningslitteratur
+* Offentlige myndigheders netsteder og publikationer
+* Fagtidsskrifter
+Eksempler på kilder som ikke er egnede:
+* Ugeblade
+* Private hjemmesider, blogs, osv, hvor forfatteren og vedkommendes faglige baggrund er ukendt.
+==Den endelige tekst==
+[[Wikipedia:Verificerbarhed]] vil med disse ædringer få følgende tekst:
+(Uændret) '''Verificerbarhed''' betyder i Wikipedia-sammenhæng, at det skal være muligt at kontrollere, at informationen i en artikel stammer fra en [[#Pålidelige kilder|pålidelig kilde]]. Derfor skal information som med rimelighed kan betvivles, have henvisning til velrenommerede og pålidelige kilder. Materiale som ikke lever op til denne politik kan fjernes. Wikipedia udgiver ikke [[Wikipedia:Ingen førstehåndsforskning|førstehåndsforskning]]; det vil sige at indholdet skal være bestemt af allerede publiceret information snarere end af skribenters egne holdninger og erfaringer. Selv om man selv er sikker på at noget er sandt, skal det kunne henføres til pålidelige kilder, før det kan tilføjes Wikipedia. Hvis der er uoverensstemmelse mellem pålidelige kilder, så hold en [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutral tone]] og fremfør hvad de forskellige kilder siger på en sådan måde, at hver side af sagen gives en passende dækning.
 Verificerbarhed, [[Wikipedia:Ingen førstehåndsforskning|ingen førstehåndsforskning]] og et [[Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt|neutralt synspunkt]] er Wikipedias tre centrale indholdspolitikker. Til sammen bestemmer de indholdet af encyklopædien. De bør ikke ses isoleret fra hinanden og skribenter bør derfor gøre sig bekendt med alle tre. Disse tre politikker er ufravigelige og kan ikke tilsidesættes med henvisning til andre politikker eller af konsensus blandt skribenter. Artikler skal også overholde politikken om [[Wikipedia:Ophavsret|ophavsret]].
@@ Linje 21: / Linje 67: @@
 == Bevisbyrden i forhold til nulevende personer ==
-[[Wikipedia:Biografier af levende personer|Biografier over nulevende personer]] behøver særskilt omtanke fordi biografier som indeholder udokumenteret materiale kan påvirke menneskers liv på negativ vis og få juridiske konsekvenser. Fjern materiale uden kilder med det samme, hvis det kan betragtes som kritik. Dette gælder også materiale om nulevende personer i andre artikler.
+[[Wikipedia:Biografier af levende personer|Biografier over nulevende personer]] behøver særskilt omtanke fordi biografier som indeholder udokumenteret materiale kan påvirke menneskers liv på negativ vis og få juridiske konsekvenser. Fjern materiale uden kilder med det samme, hvis det kan betragtes som kritik. Dette gælder også materiale om nulevende personer i andre artikler. (Uændret slut)
+(Tilføjet og ændret)
+==Klassifikation af kildetype==
+Når en kildetype skal fastlægges er det første skridt at skelne mellem ikke-skriftlige og skriftlige kilder.
+===Ikke skriftlige kilder===
+Her kan der være tale om gravsteder, bygninger eller ruiner, redskaber og lignende. Disse kan både benyttes som ''levn'' (hvordan ser de ud) og som ''beretning'' (hvad fortæller de om den tid, hvor de blev forarbejdet?). Analyser af denne type kilder bør ikke foretages af bidragyderne til artiklen, idet dette ville være førstehåndsforskning. Den rette fremgangsmåde er at henvise til anerkendte analyser og fortolkninger af ikke skriftligt materiale.
+===Skriftlige kilder===
+Analysen af en skriftlig kilde har som udgangspunkt, hvor tæt den er knyttet til det emne eller den begivenhed,
+den benyttes til at give oplysninger om. Er der tale om et øjenvidne (førstehåndskilde) eller en person, der bygger sin viden på andres udsagn? Et øjenvidne (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) vil samtidig være en ''[[primærkilde]]'', idet dette begreb er defineret som ''den kendte tekst, der er tættest knyttet til begivenheden.'' Det er altså ikke en egenskab, der er knyttet til teksten, men til forskernes kendskab til den.
+Alle andre kilder klassificerer forskerne som ''sekundære kilder''. Disse vil ofte indeholde subjektive betragtninger over og analyser af en eller flere primære kilder.
+Definitionerne er her præget af skandinavisk - germansk historikertradition. I den angelsaksiske tradition benyttes også begrebet ''tertiær kilde'' om kilder, der sammenfatter oplysninger fra flere primære- eller sekundære kilder. I dansk forsknings  tradition kaldes disse for "fremstillinger". Disse er - hvis de kan verificeres - legitim dokumentation. Derimod er "øjenvidneskildringer" eller "førstehåndsvidner" så tæt på begivenheden, at vi på dansk Wikipedia fraråder, at artikler primært baseres på øjenvidneskildringer, som ofte vil være førstehåndsforskning.
+====Tendens====
+Uanset om der er tale om en primær eller en sekundær kilde er det vigtigt at afgøre, om den er til at stole på. Det kræver en analyse af dens tendens. Er den [[pålidelig]] og [[troværdig]]. Denne analyse omfatter blandt andet en analyse af, om kilden kan have politiske, religiøse eller personlige motiver til at fremstille sagen ud fra en synsvinkel, der ikke er objektiv. (Tilføjet slut)
+(Små ændringer)
 ==Pålidelige kilder==
 {{genvej|WP:RS}}
 {{se også|Wikipedia:Kildeangivelser}}
-Afhængigt af hvad der omtales i artikler, bør der bruges tilstrækkeligt ''pålidelige og offentliggjorte kilder''. Det betyder at blogs, aviskommentarer eller andre personlige udtalelser ikke kan regnes som pålidelige kilder. Sådanne kilder skal derfor undgås, ligesom Wikipedia ikke kan anvendes som kilde til sig selv. Det som skrives i Wikipedia-artikler, skal dokumenteres med pålidelige eksterne kilder. Artiklerne er ikke et sted for forfatterens egne meninger. Fakta skal dokumenteres med kilder, som er kendt for at være mest muligt korrekte.
+Afhængigt af hvad der omtales i artikler bør der bruges tilstrækkeligt '''pålidelige og offentliggjorte kilder'''. Det betyder at blogs, aviskommentarer eller andre personlige udtalelser ikke kan regnes som pålidelige kilder. Sådanne kilder skal derfor undgås, ligesom Wikipedia ikke kan anvendes som kilde. Det som skrives i en artikel, skal dokumenteres med pålidelige eksterne kilder. Artikler er ikke et sted for forfatterens egne meninger. Fakta skal dokumenteres med kilder, som er kendt for at være mest mulig korrekte.
-Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilderne på baggrund af forskellige parametre såsom:
+Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilden på baggrund af forskellige parametre såsom:
 * '''Forfatter''': Hvem har skrevet kilden, og er vedkommende ekspert i emnet? For videnskabelige eller akademiske emner er fageksperter de mest pålidelige kilder - dog skal man være klar over at der ofte er forskellige meninger blandt eksperter, derfor er det også vigtigt at en eksperts udsagn støttes af det bredere akademiske miljø - det kan man afgøre hvis kilden er udgivet af et velanskrevet forlag eller i et [[fagfællebedømt]] tidsskrift. For emner eller oplysninger der ikke er akademiske bør man stadig vurdere kildens forfatters troværdighed og ekspertise.
 * '''Udgiver''': Hvem har udgivet kilden? Er det et medie der har et godt rygte og ry for at faktatjekke oplysninger? Er kilden udgivet af fageksperter, for eksempel lærebøger eller tidsskrifter. Hvis det er et nyhedsmedie, er det så et medie der er er kendt for at udbrede upræcise, sensationaliserede eller utroværdige oplysninger, eller et medie der er respekteret for at viderebringe velunderstøttede informationer. Tekster der er udgivet af forfatteren selv, for eksempel på en blog eller på et selvudgiverforlag, er normalt ikke blevet bedømt af eksperter og kan ikke forventes at være faktatjekket - sådanne kilder bør sjældent benyttes.
 * '''Alder''': Er kilden ny eller gammel? Er der grund til at tro at de oplysninger eller synspunkter den viderebringer kan være blevet gjort forældede af nyere kilder? Nogle vidensfelter udvikler sig hurtigt hvorimod andre ikke gør, ligeledes er der oplysninger der ikke ændrer sig (f.eks. tidspunktet for en historisk begivenhed) og andre der gør (f.eks. indbyggertal). Vedrørende historiske emner kan der være oplysninger, som kun bekræftes af én enkelt kilde, hvor det må være acceptabelt at anføre oplysningen med bemærkning om, at den kun understøttes af fx [[Plinius den ældre|Plinius]].
-* '''Kildetype''': Hvor tæt er kilden på oplysningen? Er det en ''[[primærkilde]]?'' (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) Eller er det en ''sekundærkilde?'' (altså en kilde der indeholder subjektive betragtninger og analyser af en eller flere primærkilder) eller er det en ''tertiær kilde'' (altså en der sammenfatter oplysninger fra flere primær- eller sekundærkilder)? Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundærkilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder.
 === Problematiske kilder ===
 For visse typer kilder gælder, at de kan være nyttige i nogle sammenhænge, men ubrugelige i andre. Det kan f.eks. være:
-* Aviser og nyhedsmedier - generelt gode som kilder til en sags forløb og til citater. Derimod oftest uegnede til faglige oplysninger, da journalister sjældent har den nødvendige indsigt. Derudover skal man være på vagt over for forskellige former for sensationsjournalistik, hvor en fængende overskrift måske er vægtet højere end de faktiske kendsgerninger.
+* Aviser - generelt gode som kilder til en sags forløb og til citater. Derimod oftest uegnede til faglige oplysninger, da journalister sjældent har den nødvendige indsigt. Derudover skal man være på vagt over for forskellige former for sensationsjournalistik, hvor en fængende overskrift måske er vægtet højere end de faktiske kendsgerninger.
 * Fagbøger - forfattere og forlag, der ofte beskæftiger sig med et givent fagområde, har som regel styr på stoffet. Beskæftiger de sig derimod kun lejlighedsvis med stoffet, er risikoen for at fejl ikke opdages derimod betydelig.
 * Virksomheders og foreningers officielle publikationer og hjemmesider - generelt gode kilder til fakta og lignende, som de involverede i mange tilfælde har førstehåndskendskab til. De er imidlertid ofte også selvrosende og ukritiske samt undlader gerne mindre bekvemme men relevante oplysninger.
+(Små ændringer slut)
+(Uændret)
 ===Eksempler===
 Eksempler på generelt gode kilder er:
@@ Linje 48: / Linje 111: @@
 * Undervisningslitteratur
 * Offentlige myndigheders netsteder og publikationer
+* Fagtidsskrifter
-* Fagbøger og fagtidsskrifter fra velansete forlag
-Eksempler på kilder, som ikke er egnede, er:
+Eksempler på kilder som ikke er egnede:
 * Ugeblade
-* Private hjemmesider, blogs, osv., hvor forfatteren og vedkommendes faglige baggrund er ukendt.
+* Private hjemmesider, blogs, osv, hvor forfatteren og vedkommendes faglige baggrund er ukendt.
-Kilderne skal være rimelig opdaterede: For eksempel kan gamle fagbøger samt opslagsværker (Salmonsen m.m.) have store huller. De kan også fremsætte synspunkter der i dag er modbeviste eller forældede, og deres sprogbrug vil også tit være forældet.
 ==Noter==
 {{Reflist}}
-{{Wikipediapolitik}}