Stor ildfugl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stor ildfugl
Stor ildfugl. Foto: Jeffdelonge, 2005
Stor ildfugl.
Foto: Jeffdelonge, 2005
Bevaringsstatus

Forsvundet  (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Lycaenidae (Blåfuglefamilien)
Slægt Lycaena
Art L. dispar
Videnskabeligt artsnavn
Lycaena dispar
Haworth 1802
Hjælp til læsning af taksobokse

Stor ildfugl (Lycaena dispar) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den lever i sumpe og tørvegrave i Europa og Asien. Den menes at være uddød i Danmark, hvor den havde en bestand ved Horreby LyngFalster mellem 1937 og 1954. Den kraftige afvanding og overgroning af Horreby Lyng var årsag til artens tilbagegang.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Stor ildfugl er som navnet antyder en stor sommerfugl af en ildfugl at være. Den er orangerød på oversiden med sorte midtpletter og gråblå med sorte prikker og orange sømbånd på undersiden.

Livscyklus[redigér | rediger kildetekst]

Stor ildfugl havde i Danmark en enkelt generation med flyvetid i juli måned. Sommerfuglen overvintrer som larve, der er fuldvoksen i juni, hvorefter den forpupper sig i 2-4 uger. Længere sydpå i Europa flyver arten i to generationer.

Foderplanter[redigér | rediger kildetekst]

Larverne af stor ildfugl lever på blade af skræppearter, der vokser ved eller i vand. I Danmark var værtsplanten især vandskræppe.

Kilder/Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020