Stor knopurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stor knopurt ?
Centaurea-scabiosa-flower-head.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Centaurea (Knopurt)
Art: C. scabiosa
Videnskabeligt artsnavn
Centaurea scabiosa
L.

Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stor knopurt er en flerårig urt med en opret, busket vækst. Stænglerne er let kantede og svagt hårede. I den grundstillede roset er bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdelte, mens bladene på stænglerne er fligede med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man kan se endestillede blomsterkurve på hver af de forgrenede stængler. Hver kurv har en knopformet bund med skælagtige kurvsvøbblade, der har hårlignende udvækster langs randene. De enkelte blomster i kurven er rørformede og mørkt rødviolette. Frugterne er nødder med hårformet fnok.

Rodnettet består af en lodret jordstængel, som fortsætter i en kraftig pælerod med tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 0,40 m (80 x 40 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Stor knopurt
L = 7 T = x K = 3 F = 3 R = 8 N = 4

Arten hører hjemme i Vestsibirien og det meste af Europa, herunder også Danmark med undtagelse af Vestjylland. Den foretrækker en kalkholdig, tør jord langs hegn, skovbryn og vejkanter samt på overdrev og stepper i fuld sol eller let skygge.

bjerget Eichkogel i Wienerwald syd for Wien vokser den langs randen af skove, der har østrigsk fyr som dominerende træ, sammen med bl.a. Astragalus onobrychis (en astragel-art), bakkestilkaks, bjergmandstro, Carex michelii (en star-art), Chamaecytisus ratisbonensis (en gyvel-art), dunet vejbred, flerårig fladbælg, gul hør, gul skabiose, guldhårasters, Helianthemum ovatum (en soløje-art), Hypochoeris maculata (en kongepen-art), håret alant, karteusernellike, lodden spidsbælg, Muscari neglectum (en perlehyacint-art), nøgleklokke, Scorzonera purpurea (en skorzoner-art), småblomstret salvie, virgilasters, våradonis, ædelkortlæbe og østrigsk ærenpris [1].


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Annonaceae.org: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna(Tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.