Strand-Asters

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Strand-Asters ?
Strandasters.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Tripolium (Asters)
Art: T. pannonicum
Videnskabeligt artsnavn
Tripolium pannonicum
Dobrocz.[1]
Synonymer
Aster tripolium
Aster pannonicum

Strand-Asters (Tripolium pannonicum) er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Strand-Asters er en flerårig urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Den har smalle, lancetformede, kødfulde blade og en opret, glat, ofte rødlig stængel.

Alle kurvene er samlet i toppen i en halvskærm, og de består af gule skivekroner i midten, og blålige eller violette randkroner. Kurvene er ca. 2-3 cm, mens randblomsterne er omkring 1-1,5 cm. Frugten er 3-4 mm med fnok.

Strand-Asters er i øvrigt ofte kun toårig.

Udbredelse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Arten er ret almindelig i Danmark på våd bund, på strandenge og i strandsumpe. Strand-asters blomstrer i juli-september.

Hjemsted i Europa[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Kina og Japan samt i de kystnære og steppeprægede i vegetationer i Europa. I det nordøstlige Bulgarien, hvor klimaet er kontinentalt med varm, tørre somre og hårde vintre, findes steppeområder af samme type, som kan ses i f.eks. Ungarn og Ukraine. Her vokser arten sammen med bl.a. Ager-Nigella, Almindelig Blærebælg, Almindelig Judastræ, Almindelig Nældetræ, Almindelig Parykbusk, Almindelig Syren, Asfaltkløver, Asiatisk Singrøn, Balkan-Pæon, Bjerg-Kortkrone, Bjerg-Stenfrø, Blå Staudeklematis, Busk-Hestesko, Dværg-Mandel, Farve-Gåseurt, Foder-Esparsette, Fransk Rose, Glatbladet Tidselkugle, Gul Læbeløs, Hvid Diktam, Hårtot-Fjergræs, Krone-Limurt, Lav Iris, Melica transsilvanica (en art af Flitteraks), Melittis, Opret Galtetand, Pigget Lakrids, Potentilla cinerea (en art af Potentil), Purpur-Kongelys, Russisk Løn, Scabiosa argentea (en art af Skabiose), Sibirisk Klokke, Skarleje, Skærm-Okseøje, Slank Sternbergia, Spinkel Kambunke, Sølv-Salvie, Sølvbladet Pære, Teucrium polium (en art af Kortlæbe), Uldhåret Fingerbøl, Vår-Adonis og Weichsel[2]

Note[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ GRIN: Tripolium pannonicum - det korrekte navn pr. 14. oktober 2009
  2. ^ Where to watch plants in Bulgaria: Norteastern Bulgaria – grundig beskrivelse af vegetationerne i denne landsdel (Engelsk)

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: