Stubmølle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jun. 2015, 20:35 af Rmir2 (diskussion | bidrag) Rmir2 (diskussion | bidrag) (indsat billede)
Snit gennem stubmølle med to lofter
Stubmølle på Muhu i Estland.
Stubmølle i Wannegem, Wannegem-Lede, Kruishoutem, Østflanders, Belgien

En stubmølle er en vindmølle bygget af træ og stående på en fod således, at hele møllen kan drejes efter vindens retning. Stubben, som har givet denne type vindmølle navn er et lodretstående stykke egetømmer, der bæres og støttes af møllefodens skråstivere.[1] Stubmøllerne er bygget til at male korn og er derfor udstyret med kværne.

Som på alle vindmøller overføres vindenergien fra møllevingerne via aksler og tandhjul. De fleste stubmøller er forsynet med kludesejl, som skal rigges omtrent på samme måde som et sejlskib. Derfor må mølleren eller hans svende ved ændringer i vindstyrken klatre op på vingerne for at ændre på svikningen, dvs. måden, hvorpå sejlene tilpasses vindretningen. Fagudtrykket herfor er, at møllen svikkes manuelt.

Etagerne i vindmøller betegnes som lofter. I stubmøllerne var der oprindelig to lofter, Broloftet, som er det underste og kværnloftet. Broen er den tømmerkonstruktion, der bærer kværnene på loftet ovenover. Senere blev møllerne bygget i flere etager, f.eks. med et særskilt loft til hejseværket, lorrisloftet.[2]

Oprindelig kunne stubmøllerne kun drive en enkelt kværn, men efter ombygninger blev nogle af møllerne udstyret med flere kværne.

Svansen på Pibe Mølle

Adgangen til en stubmølle sker via svansen, som er et langt stykke tømer, der stikker ud fra møllekroppen. Denne hale har to funktioner: Den fungerer som trappe og bruges desuden, når møllen skal krøjes (drejes). Det er lettest at krøje den fra en vogn, som er fastgjort til møllen. Vognen strammes op mod spilbommen, som er krøjevognens lodret stående pæl. [3] [2]

Stubmøller i Danmark

De fleste stubmøller i Danmark blev opført mellem år 1200 og år 1650, hvorefter den hollandske vindmølle, som er karakteriseret ved, at kun hatten er bevægelig, vandt frem i landskaberne. Fra ca. 1800 var hollænderen den dominerende type.

I Danmark findes kun 11 stubmøller i landskabet og fem bevaret på museer.[4]

Museumsmøller
Møller i landskabet


Noter

  1. ^ Mølleordbog
  2. ^ a b Lebech-Sørensen, bd. 3 (2004), indledningen
  3. ^ Møller på Lolland-Falster
  4. ^ Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Udarbejdet af: Skov- og Naturstyrelsen, Bygningsfrednings- og restaureringskontoret i samarbejde med Møllepuljen, ISBN 87-601-3970-6, side 62
  5. ^ Møllearkivet
  6. ^ Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Udarbejdet af: Skov- og Naturstyrelsen, Bygningsfrednings- og restaureringskontoret i samarbejde med Møllepuljen, ISBN 87-601-3970-6, side 258
  7. ^ Anna Marie Lebech-Sørensen, Vindmøller og Vandmøller I Danmark, bind 3, ISBN 87-90374-34-7, billede side 8 og nævnt side 152
  8. ^ Vindmølle fra Læsø - Nationalmuseet
  9. ^ Møllearkivet
  10. ^ uden vinger, de blæste af i 1946 Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993, Udarbejdet af: Skov- og Naturstyrelsen, Bygningsfrednings- og restaureringskontoret i samarbejde med Møllepuljen, ISBN 87-601-3970-6, side 304

Se også


Litteratur

Lebech-Sørensen, Anne Marie: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1 - 4, Forlaget SKIB, 2001-2006

Eksterne links