Helsinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Helsinge
Helsinge Gadekær.jpg
Gadekæret i Helsinge
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Kim Valentin
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Gribskov Kommune
Sogn: Helsinge Sogn
Grundlagt: Landsby i 1800-tallet
Postnr.: 3200 Helsinge
Demografi
Helsinge by: 8.104[1] (2015)
Kommunen: 40.855[1] (2015)
 - Areal: 280,00 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort
         

Koordinater: 56°1′20″N 12°11′50″E / 56.02222°N 12.19722°Ø / 56.02222; 12.19722

Helsinge er en stationsby i Nordsjælland og hovedsæde for Gribskov Kommune. Indtil 2007 var Helsinge hovedsæde for Helsinge Kommune. Byen har 8.104 indbyggere (2015)[1], gymnasium og en række specialforretninger. Helsinge tilhører Region Hovedstaden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1682 omfattede Helsinge landsby 10 gårde og 12 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 312,8 tønder land skyldsat til 54,18 tdr hartkorn.[2] Dyrkningssystemet var trevangsbrug.[3]

I det tidlige 1800-tal var Helsinge en landsby på størrelse med de omgivende landsbyer, men den havde en kro og en kirke, idet sognepræsten desuden havde et annekssogn, Valby. Med flytningen af birkedommerkontor (1848) fra Esrum (efter at det en kort tid var placeret i Nødebo iflg. historikeren Gunnar Olsens bog om Kronborg vestre Birk) udviklede Helsinge sig. I 1840 boede 23% af sognets 1.258 indbyggere i byen, men i 1901 var andelen 43% ud af 1.647 indbyggere. I mellemtiden havde byen blandt andet fået en dommer (1848), en læge (1859), et postkontor (1862), tilladelse til afholdelse af marked 1869, telegrafstation (1872), jernbane (1897) og elektricitetsværk (1904), hvilket var meget tidligt for en by af Helsinges størrelse. Primus motor for elektricitetsværk, vandværk 1905 og mange andre af Helsinges institutioner var dyrlæge Jens Laurits Gram (født i København 1872, død i Helsinge 1950). I 2003 begyndte en større renovering af gadekæret og Østergade (gågaden), som blev afsluttet i sommeren 2006.

Helsinge havde i 1840 283 indbyggere, i 1860 384 indbyggere, i 1870 460 indbyggere, i 1880 518 indbyggere.[4]

I 1911 havde Helsinge 974 indbyggere, heraf var 177 sysselsatte ved landbrug, 329 ved håndværk og industri, 180 ved handel, 81 ved transport. Byen havde i 1920 kirke, præstegård, missionshus (opført 1904), centralskole (1912), privatskole, apotek (1901), sparekasse (oprettet 1862), bank (oprettet 1906), gæstgiverier, maskinfabrik, dampuldspinderi og stampeværk, savværk, dampmølle, mejeri, brugsforening, købmænd, vandværk, elektricitetsværk, markedsplads (markeder med kreaturer), postkontor, station på Kagerup-Helsinge-banen, tingsted for Kronborg vestre birk, sessionssted.[5]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Helsinges mest kendte virksomhed er Metro Therm.

Folk[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. Pedersen (1927), s. 12
  3. Frandsen, bilagskort
  4. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 56
  5. J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave, bind 2; s. 108

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Ethelberg: En landsby i vækst. Helsinge Lokalhistoriske Arkiv, 2001. ISBN 87-988681-0-1
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • N. Th. Nielsen: Helsingebogen, C. Nordlundes Bogtrykkeri 1945
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5