Sundance Film Festival

Koordinater: 40°38′33″N 111°29′42″V / 40.6425°N 111.495°V / 40.6425; -111.495
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. dec. 2014, 18:47 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilføjet link og dansk titel)
Sundance Film Festival 2002

The Sundance Film Festival er en filmfestival i USA med fokus på Independent-film, det vil sige film produceret af andre end de store studier. Den er den største af sin slags i USA, og den bliver afholdt årligt i byerne Park City, Salt Lake City og Ogden i Utah, samt på Sundance Ski Resort. Festivalen består af flere konkurrencekategorier inden for dramatiseringer og dokumentarer. I tillæg bliver det vist film udenfor programmet.

Historie

Festivalen startede i 1973 som Utah/US Film Festival, i et forsøg på at lokke filmskabere til staten Utah. Hovedfokuset i festivalen var at præsentere en række retrospektive film, samt paneldebatter med filmskabere. En del af festivalen var også dedikeret til film lavet udenfor studiesystemet, såkaldte independentfilm.

Op gennem årene var flere ting med til at øge opmærksomheden mod festivalen. Først at skuespiller Robert Redford, som selv boede i Utah, blev involveret i festivalen ved at blive festivalens første formand. Senere blev festivalen flyttet fra september til januar, efter råd fra instruktør Sydney Pollack, siden man da kunne udnytte skicenteret på stedet på at tiltrække sig opmærksomhed fra Hollywood.

I 1985 blev driften af festivalen overtaget af Sundance Institute, en nulprofitsorganisation som arbejdede for at hjælpe uerfarne filmmagere, og i 1991 skiftede festivalen navn til det nuværende Sundance. Instituttet hjælper filmskabere gennem paneldebatter og mulighed for at arbejde i workshops.

Imidlertid blev festivalen ikke anset som en vigtig festival før efter 1989. 1989 var året hvor Steven Soderbergh havde premiere med sin Sex, løgn og video. Filmen blev meget populær da den blev vist på festivalen, og distributionsrettighederne blev opkøbt af Miramax Films. Filmen, som havde et budget på $1,2 millioner, endte med at indtjene næsten $25 millioner efter at Miramax slap den nationalt. Studioerne begyndte dermed at få øjnene op for festivalen som en måde at skaffe sig billige sucsesser på, og trykket på festivalen blev øget. Ud over 1990’ernes øgede antal visninger, og publikumstallet steg. I denne tid fik instruktører som Kevin Smith (Clerks.), Robert Rodriguez (El Mariachi), Quentin Tarantino (Håndlangerne), Wes Anderson (Bottle Rocket) og Jim Jarmusch (Dead Man) sine gennembrud på festivalen.

I løbet ad de sidste ti år er festivalen imidlertid blevet offer for mange kommercielle fremstød, ved at selskaber opsætter stands og laver happenings under festivalen. Festivalledelsen har opfordret selskaberne til også at sponsere dem, så at de støtter målet med festivalen. Festivalen er også blevet et «se og blive set»-sted, til forargelse fra dem, der er der for filmene, og tiltrækker sig årlige kendisser som Ashton Kutcher, Demi Moore og Britney Spears.

Festivalen har fået sit navn efter «The Sundance Kid», Robert Redfords rollefigur i filmen Butch Cassidy and the Sundance Kid.

Eksterne henvisninger

40°38′33″N 111°29′42″V / 40.6425°N 111.495°V / 40.6425; -111.495