Supervulkan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vill sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer. I en lidt "generøsere" grænsedragning for grænsen mellen supervulkanudbrud og "almindelige" udbrud regner vulkanologerne selv udbrud med styrke 7 på VEI-skalaen (rumfang mellem 100 og 1.000 kubikkilometer) som superudbrud. Tamboras udbrud er det eneste kendte i historisk tid som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.

Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme rumfang eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtrængning af store mængder magma forårsager at den ovenliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. [1] En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.

Supervulkanudbrud er typisk nok til at forårsage langtidsvirkninger i vejret (som f.eks. udløse en lille istid), hvilket kan udryddelsestrue mange arter.

Ordet supervulkans oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Termen supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af udbrud. [2] [3] Dette program introducerede storskalaudbrud emnet til offentligheden.

Vulkanologer og geologer refererer ikke til "supervulkaner" eller "megacalderaer" i deres videnskabelige arbejde, men gør det af og til i offentlige præsentationer. Men de beskriver udbrud som er VEI 7 eller 8 som "superudbrud".

Kendte superudbrud[redigér | redigér wikikode]

Satellitbillede af Lake Toba, stedet for et VEI-8 udbrud ~75.000 år siden.

De estimerede udsendte rumfang materiale er i parentes: VEI 8 udbrud har sket disse steder:

Lake Toba udbruddet sendte jorden ind i en vulkansk vinter og udryddede omkring 60% [5] [6] [7] [8] [9] af den menneskelige befolkning (menneskene magtede at overleve, selv i omegnen af vulkanen [10]), og var årsagen til formationen af svovlsyre i atmosfæren.

Tværsnit gennem Long Valley Caldera.

VEI-7 vulkanudbrud der er mindre kolossale, men stadig supermassive, har også hændt. Det eneste VEI-7 udbrud i historisk tid er Tambora-udbruddet i 1815, Lake Taupo (Hatepe), omkring 180 AD. [11] og muligvis Baekdu Mountain, omkring 979 AD. [12]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Steam Explosions, Earthquakes, and Volcanic Eruptions — What’s in Yellowstone’s Future?". U.S. Geological Survey and the National Park Service. 2005-05-10. http://pubs.usgs.gov/fs/2005/3024/. 
  2. BBC TV Horizon, 3 February 2000, Supervolcanoes
  3. USGS Cascades Volcano Observatory
  4. Froggatt, P. C.; Nelson, C. S.; Carter, L.; Griggs, G.; Black, K. P. (13 February 1986). "An exceptionally large late Quaternary eruption from New Zealand". Nature 319: 578 - 582. doi:10.1038/319578a0. "The minimum total volume of tephra is 1,200 km3 but probably nearer 2,000 km3, ...". .
  5. Stanley H. Ambrose, University of Illinois at Urbana-Champaign, 1998
  6. Knight, M.D., Walker, G.P.L., Ellwood, B.B., and Diehl, J.F., 1986, Stratigraphy, paleomagnetism, and magnetic fabric of the Toba Tuffs: Constraints on their sources and eruptive styles: Journal of Geophysical Research, v. 91, p. 10,355-10,382.
  7. Ninkovich, D., Sparks, R.S.J., and Ledbetter, M.T., 1978, The exceptional magnitude and intensity of the Toba eruption, Sumatra: An example of using deep-sea tephra layers as a geological tool: Bulletin Volcanologique, v. 41, p. 286-298.
  8. Rose, W.I., and Chesner, C.A., 1987, Dispersal of ash in the great Toba eruption, 75 ka: Geology, v. 15, p. 913-917. Simkin, T., and Siebert, L., 1994, Volcanoes of the World: Geoscience Press, Tucson, Arizona, 349 p.
  9. Williams, M.A.J., and Royce, K., 1982, Quaternary geology of the Middle Son Valley, north central India: Implications for prehistoric archaeology: Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology, v. 38, p. 139-162.
  10. Michael Petraglia et al., Science v.317, p.114 (2007)
  11. 11,0 11,1 Wilson, C. J. N.; Ambraseys, N. N.; Bradley, J.; Walker, G. P. L. (1980), "A new date for the Taupo eruption, New Zealand". Nature 288: 252–253. doi:10.1038/288252a0.
  12. Horn, Susanne; Schmincke, Hans-Ulrich (2000). "Volatile emission during the eruption of Baitoushan Volcano (China/North Korea) ca. 969 AD". Bulletin of Volcanology 61 (8): 537–555. doi:10.1007/s004450050004. "The 969±20 AD Plinian eruption of Baitoushan Volcano (China/North Korea) produced a total tephra volume of 96±19 km3 [magma volume (DRE): 24±5 km3].". 
  13. Briggs, R.M.; Gifford, M.G.; Moyle, A.R.; Taylor, S.R.; Normaff, M.D.; Houghton, B.F.; and Wilson, C.J.N. (1993). "Geochemical zoning and eruptive mixing in ignimbrites from Mangakino volcano, Taupe Volcanic Zone, New Zealand". Journal of Volcanology and Geothermal Research 56: 175-203. .
  14. Ashfall Fossil Beds State Historical Park. "The Ashfall Story". http://www.ashfall.unl.edu/ashfallstory.html. Hentet 2006-08-08. 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]