Californien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra California)
Spring til navigation Spring til søgning
Californien
State of California
Californiens delstatsflag Californiens delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Golden State
Motto: Eureka[1]
Statshymne: "I Love You, California"
Kort over USA med Californien markeret
Land USA USA
Hovedstad Sacramento
Største by Los Angeles
Største metropolområde Greater Los Angeles
Officielt sprog Engelsk
Talte sprog

Talte sprog i 2007

Demonym californier
Areal Nr. 3
 • Total 423.970 km2
 • Bredde 400 km
 • Længde 1.240 km
 • Landareal 403.932 km²
 • Vandareal 20.047 km²
 • Andel vand 4,7 %
 • Breddegrad 32°32′ N til 42° N
 • Længdegrad 114°8′ V til 124°26′ V
Befolkning Nr. 1
 • Total 39.536.653 (2017)[4]
 • Befolknings­tæthed 92,6 indb./km2
(nr. 11)
 • Husholdnings­indkomst (median) 66.636 USD (2016)[5] (13)
Topografi
 • Højeste punkt Mount Whitney
4.421,0 meter
 • Middelhøjde 880 meter
 • Laveste punkt Badwater[6]
−85,0 meter
Historie
 • Før optagelse Alta California
 • Indtrådt i unionen 9. september 1850 (som nr. 31)
Guvernør Gavin Newsom (D)
Viceguvernør Eleni Kounalakis (D)
Lovgivende forsamling California State Legislature
• Overhus
California State Senate
California State Assembly
Senatorer Dianne Feinstein (D)
Kamala Harris (D)
Tidszoner Pacific Time Zone
 • Normaltid PST (UTC−8)
 • Sommertid (DST) PDT (UTC−7)
ISO 3166-kode US-CA
Forkortelser CA, Calif., Cal.
Hjemmeside www.ca.gov

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA og den har det tredjestørste areal efter Alaska og Texas. Californien kaldes også for The Golden State (den gyldne stat) efter den californiske "guldfeber" og statsblomsten guldvalmuen.[7] Den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien er den eneste amerikanske delstat der har et "dansk" navn.

Californien dækker den sydlige halvdel af den amerikanske vestkyst. Således er naboen mod syd Mexico. Mod nord ligger delstaten Oregon, og mod øst ligger indlandsstaterne Nevada og Arizona.

I 1804 blev Californien indlemmet i det spanske imperium, som en del af Nyspanien. Efter Mexicos uafhængighedskrig blev området en del af Mexico. Under den Mexicansk-amerikanske krig 1846-48 blev en del af området erobret af amerikanske styrker og under betegnelsen Californien optaget som USA's 31. stat 9. september 1850.

Indbyggertallet var 38.041.430 i 2012, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Hovedstaden eller state capital er Sacramento med 460.000 indbyggere. Den er dermed langt fra én af de største byer. Mens de største byer ligger ved kysten, hvor også de fleste indbyggere bor, ligger Sacramento centralt inde i landet i en dal, der ligefrem hedder Central Valley. Los Angeles, San Diego og San Jose har alle tre over 1 millioner indbyggere. Da San Jose i 2010 kom op på over 1 million indbyggere, er Californien og Texas de eneste stater i USA, der har 3 byer med over 1 million indbyggere.

De største byer er Los Angeles, San Francisco, San Diego, San Jose, Inland Empire (RiversideSan BernardinoOntario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley, Hollywood og Orange County.

Der er meget imponerende natur i Californien, blandt andet Yosemite National Park, Big Sur, Death Valley National Park, the Sierra Nevadas.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første europæere der udforskede den californiske kyst, var portugiseren Juan Rodríguez Cabrillo i 1542, derefter fulgt af englænderen Francis Drake 1579. I slutningen af 1700-tallet begyndte de spanske missionærer at oprette missionsstationer på Vestkysten. Da Mexico i 1810 opnåede uafhængighed, tilhørte Californien dette land. Missionsstationer kom i den mexicanske stats eje, og regeringen forbød missionærerne at operere i området, med det resultat at stationerne ophørte med at fungere.

Californien var oprindelig navnet på den nordvestlige del af det spansk-kontrollerede område i Nordamerika. En kortvarig Republik Californien blev grundlagt 10. juni 1846. Det var i denne sammenhæng at Californiens flag opstod, med stjerne og den brune bjørn. Uafhængigheden sluttede den 9. juli samme år, hvor et amerikansk krigsskib ankom til San Francisco Bay, og kaptajnen gjorde krav på området, som tilhørende den amerikanske Union. Efter den Mexicansk-amerikanske krig i 1847 blev området delt mellem USA og Mexico. Den amerikanske del blev i 1850 den amerikanske stat Californien, opkaldt efter en fiktiv ø i en roman fra 1600-tallet. 1848 var befolkningen i den nordlige del af staten vokset til omkring 4.000 mennesker, men efter at guld blev fundet i området, steg befolkningen eksponentielt.

Under den amerikanske borgerkrig stod Californien officielt på Nordstaternes side, men nogle soldater fra staten tilsluttede sig også Sydstaterne. 1900-1965 voksede befolkningen fra en million til at være den største befolkning i nogen amerikansk stat. I perioden fra 1965 frem til i dag ændrede befolkningens sammensætning sig afgørende, og nu bor der indvandrere fra mange forskellige lande i Californien.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Californien har to pladser i Senatet og 53 medlemmer af Repræsentanternes Hus, 38 demokrater og 15 republikanere. Californien er en af de mere venstreorienterede amerikanske stater, og ved præsidentvalg stemmer staten oftest på demokratiske kandidater. Ved præsidentvalget i 2012 fik demokraternes kandidat Barack Obama 60,2% mod Mitt Romneys 37,1%[8]. Californiens to senatorer er demokraterne Dianne Feinstein og Barbara Boxer[9].

Det californiske kongresmedlem Nancy Pelosi er leder af den demokratiske gruppe og blev formand for Repræsentanternes Hus, efter at demokraterne vandt flertal i 2006. Hun er dermed den første kvinde på denne betydningsfulde post.

Den forhenværende filmskuespiller og republikanske politiker Arnold Schwarzenegger blev ved et omdiskuteret omvalg den 7. oktober 2003 valgt som statens guvernør. Han afløste demokratiske guvernør Gray Davis, efter af vælgerne ved en folkeafstemning havde fyret Davis, primært som følge af et enormt statsunderskud. Ved valget om at afløse Davis slog Schwarzenegger viceguvernør Cruz Bustamonte og 133 andre kandidater.

Californien var også staten som gav den tidligere skuespiller og senere præsident Ronald Reagan hans første politiske post, da han blev guvernør i 1967. Richard Nixon var også kongresmedlem og senator fra staten, inden han i 1952 blev valgt til vicepræsident.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Californien har verdens ottendestørste økonomi med et årligt BNP på 1,5 billioner dollars, og er kendt for sin produktion af vin, avocadoer, og rosiner. Blandt de mere kendte industrier er filmindustrien i Los Angeles og IT-industrien i Silicon Valley omkring San Francisco.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Government Code Section 420-429.8". State of California Legislative Council. Arkiveret fra originalen 25. marts 2014. Hentet 24. december 2009. 
  2. ^ Hyon B. Shin; Robert A. Kominski (April 2010). "Language Use in the United States: 2007" (PDF). United States Census Bureau. United States Department of Commerce. Hentet 27. maj 2013. 
  3. ^ a b c "Appendix Table A for Figures 5A-5H. Percentage Speaking a Language Other Than English at Home by English-Speaking Ability by State: 2007". Language Use in the United States: 2007 (ACS-12): Appendix Tables. United States Census Bureau. 2007. Hentet 26. maj 2013. 
  4. ^ "California: Population estimates". U.S. Census Bureau. 21. december 2017. Hentet 21. december 2017. 
  5. ^ "Median Annual Household Income". The Henry J. Kaiser Family Foundation. Hentet 19. maj 2018. 
  6. ^ "USGS National Elevation Dataset (NED) 1 meter Downloadable Data Collection from The National Map 3D Elevation Program (3DEP) – National Geospatial Data Asset (NGDA) National Elevation Data Set (NED)". United States Geological Survey. 21. september 2015. Hentet 22. september 2015. 
  7. ^ "State Symbols". Det Californiske Statsbibliotek. Hentet 26-11-2013. 
  8. ^ "Election results". Huffington Post. Hentet 10-01-2013. 
  9. ^ "U.S. Semate:Senators Home". United States Senate. Hentet 10-01-2013. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 37°N 120°V / 37°N 120°V / 37; -120