Surströmming

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Åben dåse med surströmming.

Surströmming er en traditionel svensk ret bestående af sild konserveret ved fermentering, altså en rakfisk (norrønt rakr = blød). Fermenteringen foregår ved gæring af magre sild i saltlage og varer 3 til 4 måneder. Fermenteringen udvikler forskellige typer gas, domineret af hydrogensulfid med sin karakteristiske lugt af rådne æg. Fisken giver derfor en gennemtrængede stank fra sig, og spises kun udendørs. Expressen meldte i 2006 om et tysk par, som skulle flyve hjem fra Skellefteå medbringende en surströmmingsdåse i bagagen. Overtrykket i dåsen fik den til at eksplodere, og al bagage i flyet lugtede af den gærede fisk. De to tyskere blev holdt erstatningspligtige for samtlige passagerers bagage. Dertil måtte flyet gennemgå en rengøring, som tog tre dage. [1]

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Surströmming er en specialitet fra Norrland, der opstod, da Hansaforbundet i middelalderen standsede sit salg af salt til Sverige pga de uløste konflikter med Gustav Vasa. Den påfølgende saltmangel fik folk til at konservere strömmingen (= østersøsild) ved at gære den i stedet for at lægge den i salt. Under gæringen dannes eddikesyre, mælkesyre og smørsyre, der sænker pH-værdien og dermed forlænger fiskens holdbarhed. [2] Til gengæld regnes den blandt verdens mest ildelugtende madretter. [3]

Tilberedning[redigér | rediger kildetekst]

Strömming fiskes sent om foråret og ligger et par dage i en mættet saltopløsning. Så flyttes den over i en langt svagere saltopløsning, omkring 17 %, i tønder med låg. Tidligere blev tønderne rullet ud i solen for at få temperaturen op, så der kom gang i fermenteringen; men i dag benytter man rum med termostatstyret temperatur. Silden gærer i 3-4 uger og pakkes derefter i dåser, hvor gæringen fortsætter.

Sundhed[redigér | rediger kildetekst]

To japanske forskere tog en dåse surströmming med hjem og dyrkede bakterierne i fisken. De fandt en række halofiler (saltelskende bakterier), som inde i dåsen gærede kulhydraterne til forskellige syrer. Denne surhed fortrænger andre, farlige bakterier.

Det svenske Livsmedelsverket (omtrent svarende til Fødevarestyrelsen i Danmark) har påvist, at stafylokokker og clostridier ikke kan overleve i dåserne. [4]

Forbud[redigér | rediger kildetekst]

Ledelsen ved Arlanda Lufthavn nedlagde i 2006 forbud mod flyfragt af surströmming. Det skyldes faren for at gæringsprocessen kan få dåserne til at eksplodere.[5]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nordlys - Svensk sild er som atomavfall
  2. ^ Ulf Ellervik: Ond kjemi (s. 27), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2014, ISBN 978-82-02-42867-9
  3. ^ Savoring one of the stinkiest foods in the world: Sweden’s surströmming | SoraNews24
  4. ^ Ulf Ellervik: Ond kjemi (s. 27)
  5. ^ "DM.no – Surströmming truer flysikkerheten". Arkiveret fra originalen 20. maj 2013. Hentet 26. oktober 2009. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]