Syreregn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Beskrivelse af syreregn på engelsk.

Syreregn er den syreholdige nedbør (pH < 4,5), som dannes, når forskellige forureninger og naturligt forekommende stoffer bliver opløst i skyernes vanddråber. Syren kan dannes, når de følgende stoffer findes i atmosfæren:


Uddybning af kilderne[redigér | redigér wikikode]

Luftforurening fra kraftværkerne, trafikken, affaldsforbrænding og landbruget er hovedkilderne til sur regn. Men selv om udviklingen er gået den rigtige vej siden 1980'erne, er luftforureningen stadig skyld i skader på skove, søer, heder og moser. I Verden er hvert fjerde træ i skovene svækket. Hver fjerde træ i alle skove er ikke svækket, det kommer an på hvor du laver målinger. f.eks. en russisk skov, ville næsten ikke være svækket, da der ikke sker syreregn på grund af landets størrelse, og at skoven ligger langt fra fabrikker og andet der er med til at forurene vores miljø. men det er stadig sandt at skove som ligger nær industri områder er hårdt ramt af syreregn. I 1994 kunne kun 2/3 af de danske rødgraner betegnes som sunde. Men det er stadig ikke alle skove der er ramt af 'syreregn'.

Syreregnens konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Når syren trænger ned i jordbunden, udvasker syren over nogle år kalk og basiske næringsstoffer, som bl.a. er nødvendige for træers vækst. Syreforholdene i jorden, betyder meget for hvad der kan vokse i den. Samtidig frigiver jorden aluminiumforbindelser, som er giftige for træers og nogle planters rødder. Kvælstofforbindelser er i dag den vigtigste årsag til skader på naturen som følge af luftforurening.

Den sure nedbør virker opløsende og eroderende på bjergarterne, men også på bygninger og maskiner, og både dyr og planter kan lide skade. Ofte er det dog nogle afledede virkninger, som skader planterne, mere end den sure nedbør i sig selv. Dog er der forbedringer, da de forskelligee regeringer er blevet mere oplyst om miljø problemerne. Men vi kommer nok aldrig i et helt rent miljø. Derfor sker de nedenstående ting stadig med vores planter:


  1. Den sure nedbør gør de mineralske næringsstoffer letopløselige, sådan at de bliver udvasket af jorden. Derved kommer planterne til at mangle afgørende mineraler.
  2. Der opstår frie Al+++-ioner (aluminiumioner), når jordvæsken bliver sur, og de er giftige for planterne.
  3. Jordstrukturen ændres, når brintionerne opløser (dispergerer) jordens krummestruktur (kolloider). Det betyder dårligere luftskifte og forringede vilkår for planternes rodnet.

Istiden reddede Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er vi ikke så hårdt ramt af sur nedbør, som man er i Norge og Sverige. Det skyldes, at isen under istiden høvlede en masse kalk af havbunden i Skagerrak, Kattegat og Østersøen og blandede det op med jorden i Danmark. Derfor har jorden i Danmark en større buffereffekt, end den har i de andre nordiske lande, hvor isen kom fra.

Se også/Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: