Tøndehjelm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En tysk tøndehjelm fra 1200-tallet med flad top.

En tøndehjelm er en hjelm, der vandt frem i forbindelse med korstogene i 1100-tallet. De blev brugt af riddere og tungt infanteri i de fleste europæiske hære fra omkring 1220 til 1540.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tøndehjelme blev båret med en polstret hætte indenunder, her vist uden hjelm.

I sin simpelste form er tøndehjelmen en cylindrisk stålhjelm med flad top, som dækker hovedet fuldstændigt, og med små åbninger til øjne og mund. Senere design benyttede mere rundede former, særligt på toppen, til at deflektere slag og stød.

Tøndehjelmen er en videreudvikling af nasalhjelmen, som blev produceret med en fald top og en firkantet profil omkring 1180.[1] Fra denne type hjem udvikledes den lukkede hjelm, der også kaldes den primitive tøndehjelm, i slutningen af 1100-tallet. I denne udgave var næstestykket udvidet, så det dækkede hele ansigtet, og var udstyret med huller til at se ud af og til vejrtrækning. Denne hjelm blev stort set afløst af den fulde tøndehjelm omkring 1240.[2]

En senere variant med en mere konisk top er kendt som "sugarloaf helm" på engelsk (sukkertophjelm). På spansk kaldes disse yelmo de Zaragoza, hvilket refererer til Zaragoza hvor det bev introduceret første gang på Den Iberiske Halvø.[3]

Selvom tøndehjelmen gav langt bedre beskyttelse end dens forgængere nasalhjelmen og spangenhjelm, så gav den dårligere perifert udsyn, og ud over at den var ting, så var den masseproducerede udgave (flad top og uden ventilationshuller) dårligt ventilleret og kunne hurtigt blive overophedet i varmt vejr. Riddere bar typisk en coif i ringbrynje, nogle gang fastmonteret på en jernhjelm kendt som en cervelliere. Den senere udvikling af cervellieren, bascinethjelmen, lev også båret under tøndehjelmen; soldater ville ofte tage tøndehjelmen af efter det første sammenstød med lanser, for at få bedre udsyn og større bevægelsesfrihed i meleekamp. Bascinethjelmen havde ofte en ringbrynjehætte rundt i kanten til at beskytte halsen. Disse ringebrynjekraver blev overflødiggjort ved indførslen af ringkraven omkring år 1400.

Bascinetten udviklede sig fra den tidligere jernhjelm til at afløse tøndehjelmen i krig. Tøndehjelmen gik ud af brug i løbet af 1400-tallet, selvom den var almindelig ved brug i ridderturneringer, frømunds hjelmen udviklede sig fra denne.[4]

Dekoration[redigér | redigér wikikode]

Begravelseshjelm fra von Prankh-familien med dekorationer fra 1300-tallet.

Tøndehjelmen blev ofte gjort mørkere, lakeret eller malet og ofte påført dekorationer som:

  • Ventilationsdekorationer (kors og symboler)
  • Visir dekorationer (horisontal and vertikal "kors")
  • Fastgjorte dekorationer som kroner, fjer, metalvinger (fundet på hjelme som tilhørte den Tyske Orden).

De fastgjorde dekorationer kunne også vise en ridders heraldik, hvilket gjorde det muligt for folk at kende vedkommende uden at kunne se hans ansigt. Under ridderturneringer brugte man til tider hjelmtegnet som mål. Man skulle således ramme modstanderens hjelmtegn og støde det af, for at vinde turneringen.

De fastgjort dekorationer kunne være fremstillet i træ, metal eller læder alt efter formålet. De blev ligeledes malet i ridderens farve, så de passede til hans våbenskjold eller lignende.

Moderne reenactere[redigér | redigér wikikode]

RidderturneringMiddelaldercentret med riddere iført tøndehjelme.

Tøndehjelmen er i dag særligt populær blandt liverollespillere og middelaldergrupper som f.eks. Society for Creative Anachronism. Hjelmen yder god beskyttelse om hele hovedet mod både skarpe og blunte våben, og er derfor effektiv ved reenactede slag eller moderne konkurrencer i historisk våbenbrug. Samtidig kan den fremstilles relativt billigt og nem selv med simpelt udstyr (metalsaks, bor, nitter og en hammer). Ved nogle reenactede slag eller arrangementer er det dog et krav at hjelmene er fremstillet af en vis kvalitet, for at man med sikkerhed ved, at den yder tilpas beskyttelse for bæreren. Ligeledes kan der være krav om, at den er fremstillet af korrekte materialer og ved autentiske metoder, samt at udføre den efter originaler, der findes rundt omkring på museer. Ligesom riddere kunne have problemer med ventilation og overophedning kan dette også give udfordringer ved moderne brug, særligt i varmt vejr.

Moderne reenactmentudgaver af tøndehjelme vejer typisk mellem 1,5-3 kg. Af sikkerhedsårsager fremstiller man dem af tykkere stål, end middelalderlige originaler, men de bliver ikke nødvendigvis voldsomt meget tungere eller ukomfortable. Selvom visirhullerne normalt kun er 20–30 mm brede hæmmer de ikke altid udsynet kraftigt, da hullerne er tæt på personen øjne.[5]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Gravett, s. 17
  2. Gravett, Plate D and s. 54
  3. David Nicolle, Medieval Warfare Sourcebook vol I
  4. The Great Helm. Myarmoury.com. Hentet 25/5-2014
  5. Source Noticeboard in Stafford Castle medieval armoury.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gravett, Christopher (1993) Norman Knight 950-1204 AD, Osprey, London.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]