Diskussion:Folkekirken

Økonomi

Hvorvidt Folkekirken hvert år modtager et betragteligt beløb fra staten, kan diskuteres. Staten betaler 40% af præsternes løn. Omvendt betaler Folkekirkens medlemmer for hele civilregistreringen, store dele af begravelsesvæsenet og for vedligeholdelse af en række historiske bygninger. Normalt regner man med at det så rigeligt dækker. Med venlig hilsen Kristen Skriver Frandsen

Der er ingen grund til at diskutere om Folkekirken får et betragteligt beløb fra staten, for det gør den. Man kan diskutere om beløbet passer til modydelsen. --Palnatoke 29. okt 2004 kl. 22:07 (CEST)

Og nu har jeg selv fjernet ordet betragteligt - det er for let at læse det som POV. --Palnatoke 4. maj 2005 kl. 18:41 (CEST)

Man skulle måske skrive noget om at den statslige ydelse til folkekirken træder i stedet for de fondsmidler som folkekirken selv styrede indtil en gang i 30erne, så vidt jeg lige husker. Af min tøven overfor fakta, vil fremgå at det ikke er mig der skal skrive den kommentar :-) -- Bruger:Wegge 4. maj 2005 kl. 20:20 (CEST)

Hvis man trækker det historiske perspektiv en tand længere var der jo også noget med, at størstedelen kirkens gods blev inddraget af kronen efter reformationen mod at kongen herefter skulle betale bispernes lønninger. Men jeg har det som Wegge, jeg ved for lidt.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:30 (CEST)

Civilregister

"indtil den 4. maj 2005, hvor der efter pres fra bl.a baptister oprettes et nyt centralt kontor til civilregistrering under Staten."

Hvad er det nøjagtigt at hedningekontoret skal? Eller snarere: For hvem? Er alle ikke-folkekirkemedlemmer flyttet over til det? --Palnatoke 4. maj 2005 kl. 18:41 (CEST)

Sådan jeg læser det, er det en ny service for folk som finder det fornærmende at møde op på det lokale kirkekontor, når de ikke er medlemmer af Folkekirken (eller måske bare ikke kan lide deres præst). Jeg tror ikke der er tale om nogen tvang, desuden taler man om kontor i ental, dvs. sikkert et i København. Det som er ganske bemærkelsesværdigt ved sagen, er at det ved kun et par familiers civile ulydighed er lykkedes at bryde et gammelt monopol (hvor gammelt?) for landets grundlovsikrede statsreligion. Det viser noget om, hvor tæt på religionsligheden faktisk er, hvis nogen (fx muslimer) gjorde noget for at sætte sig igennem politisk. --Anjoe 4. maj 2005 kl. 20:03 (CEST)

Egentlig blev monopolet jo brudt i 1920. Hvorfor staten så har ventet så længe med at lægge opgaven andre steder i det meste af landet kan man jo så undre sig over.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:10 (CEST)

Det er meget fint, at vi prøver at være opdaterede i vores oplysninger, men det her er jo et glimrende eksempel på, at der bliver skrevet noget, som man faktisk ikke ved særligt meget om. Der blev ikke oprettet et kontor 4. maj; kirkeministeren besluttede, at det skulle oprettes. Formodentlig kræver det i det mindste en lille lovændring, som derfor skal igennem flere behandlinger før det kan blive oprettet. Jeg vil undre mig, hvis kontoret bliver oprettet før 1. juli. Palnatokes spørgsmål er der ikke noget svar på i øjeblikket. Som jeg har forstået det bliver det frivilligt, om man vil vælge at gå hen på det nye kontor eller henvende sig til folkekirken. Begge steder kommer jo alligevel til at trække på samme database.

Og så kan man jo forøvrigt i sit stille sind undre sig over, at man ikke bare indførte den sønderjyske model, som man har mange års erfaring med.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:08 (CEST)

Jeg tror du skal overtage skrivningen af disse artikler (se civilregistrering) Heelgrasper. Jeg fortaber mig vist bare i konstitutionel begejstring/problematisering, selvom jeg er meget interesseret. Blev undtagelsen i Sønderjylland indført for de tyske katolikkers skyld?--Anjoe 4. maj 2005 kl. 20:36 (CEST)

Rent efter hukommelsen, så indførtes der i Tyskland engang i slutningen af 1800-tallet en civilregistrering varetaget af kommunerne. Sønderjylland var jo dengang tysk, så de fik også systemet. Ved genforeningen i 1920 beholdt man det tyske system, samtidig med at folkekirken i området ellers fungerede som i resten af landet. Nu skal vi så åbenbart op på, at der er tre forskellige måder at blive registreret på:p

Jeg kommer sikkert også bare til at fortabe mig ud af en eller anden tangent. Hvis jeg i de kommende dage støder på en nogenlunde grundig omtale skal jeg nok prøve lige at få det flettet ind.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 22:29 (CEST)

Tiendeafløsning, offerafløsning og selveje

Der er nogle elementer i Folkekirkens forhold, som nok bør behandles i artiklen. Jeg vil prøve at tilføje noget af det i løbet af i dag, men jeg smider lige nogle overvejelser her, så folk kan komme med bemærkninger og forslag.

Som jeg har nævnt i Diskussion:Tiende, så trænger spørgsmålet om tiendeafløsning til at blive behandlet. Jeg har taget en kopi af det relevante hos Salmonsens og regner med at oprette en særskilt artikel om dette med links både herfra og fra tiende (og også behandle andet end danske forhold, så derfor skal artiklen nok ikke hedde tiendeafløsningen). Jeg glemte lige at slå kirkeskat op i Salmonsens, men så vidt jeg har kunnet finde frem til blev den indført i 1920 og samtidig blev Folkekirkens Fællesfond oprettet, jf. denne rapport via googles cache. Er der nogen, der mener, at det er ukorrekt?

Ca. samtidig indførte man vist også den såkaldte offerafløsning, men her er min viden så lille, at jeg holde fingerne væk indtil videre. Der var vist også noget om det i Salmonsens, men jeg tog ikke en kopi af den relevante artikel.

Som Sebastjan har nævnt i Diskussion:Statskirke, så var mange kirker i folkekirken før 1900 ejet af private og disses overgang til selveje har nær tilknytning til tiendeafløsningen, da kirkejerne i forbindelse med den kunne kræve deres forpligtelser afløst. Som det fremgår af dette lovforslag, så var der i 2003 i folkekirkens regi kun 16 ikkeselvejende kirker. Dette behandles vel lettest i denne artikel? Jeg kan heller ikke komme på, hvad man evt. skulle kalde en seperat artikel. Er der nogen, der kan finde ud, hvilke kirker, der ikke er selvejende? Det er så få, at de næsten skulle nævnes. --Heelgrasper 25. jan 2006 kl. 16:30 (CET)

Faldende medlemstal

Medlemstallet i folkekirken er svagt faldende, og der er således blevet 7,3 procentpoint færre medlemmer - svarende til 153.000 personer - fra 1985 til 2003 [2] – der er vist noget galt med det regnestykke. Hvis 153.000 personer udgør 7,3 procentpoint (jeg antager, at der menes point i forhold til hele befolkningen), så må 100 procentpoint svare til ca. 2,1 mio. personer, hvilket er langt fra landets befolkningstal på 5,4 mio. Jeg har læst kilden [1], der nævner et fald på 7,3 procent i stedet for 7,3 procentpoint, men heller ikke dette regnestykke kan jeg få til at stemme. Er det mig, der er galt på den?--C960657 31. mar 2007 kl. 13:08 (CEST)

Uofficielt navn?!

Kan man virkelig med rette hævde, at navnet er uofficielt, når Folkekirken selv driver hjemmesiden Folkekirke.dk? For mig at se lugter det meget af navnet skam er ganske officielt.--Brandsen 26. aug 2007, 00:30 (CEST)

Jeg tvivler også lidt på det med det uoffielle navn. I grundloven står der: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Det må vel være nærliggende, at folkekirken (evt. den danske folkekirke) dermed er navnet. --Heelgrasper 26. aug 2007, 00:48 (CEST)

Præcis. Med mindre der kommer højlydte protester, agter jeg snarest at slette påstanden om det uofficielle navn.--Brandsen 26. aug 2007, 17:22 (CEST)

Det kan du vist roligt gøre. --Sir48 (Thyge) 26. aug 2007, 23:04 (CEST)

Om medlemskab og bopæl

Langt det meste statistik i Danmark bliver lavet på "indbyggere med folkeregisteradresse i Danmark" (og dette inkluderer også hjemløse, da de har folkeregisteradresse på rådhuset / borgerservice i den kommune, hvor de er tilmeldt), så formuleringen er god nok, når den så yderligere er relevant i forhold til artiklen om folkekirken så er det jo fordi, du godt kan være registreret som "forsvundet" i CPR-registeret og så alligevel føre et ganske normalt liv med arbejde, bopæl og medlemskab af folkekirken, du kan også være dansker med fast ophold i udlandet (og medlem af folkekirken), der er på midlertidigt hjemmeophold i Danmark uden at være tilmeldt folkeregisteret, endvidere er der alle de flygtninge og asylansøgere, der bor på modtagelse- og flygtningecentre/asylcentre rundt om i landet, mens de venter på at deres ansøgning om asyl/opholdstilladelse bliver færdigbehandlet, der kan jo også sagtens være et antal af dem, der i denne ventetid bliver medlemmer af folkekirken (lader sig døbe), endelig er der også gruppen af ægtepar, hvor den ene part allerede har ophold i Danmark, og den anden part også de facto bor på sin ægtefælles adresse, afventende endelig afgørelse om opholdstilladelse, disse ægtefæller (uden opholdstilladelse) kan i nogle tilfælde godt være i besiddelse af et dansk personnummer (kildeskattepersonnummer eller administrativt personnummer) og dermed vil de også i princippet være registreret i CPR-registeret som enten medlemmer eller ikke-medlemmer af folkekirken. Så for at forstå, hvad det tal 78,4% egentlig dækker over, så er det vigtigt, at formuleringen indeholder de elementer, der lige nu findes i artiklen. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 3. mar 2014, 18:40 (CET)

Dette afsnit

"I 2016 var 83,7% af de danske statsborgere er medlemmer af Folkekirken.[Kilde mangler] Derudover er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.[2]

giver ikke mening. For det første laves statistikken efter indbyggere og ikke statsborgerskab, som Ole Ryhl Olsson korrekt skriver herover. For det andet giver det ikke mening først at sige "danske statsborgere" og dernæst sige "derudover danskere i udlandet" da disse også er danske statsborgere. Jeg vil fjerne første sætning uden kilde for at få tingene til at hænge sammen. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. mar 2017, 11:17 (CET)

Din sprogforståelse er besynderlig, men fred være med det. Kilden siger helt præcist: Danskere, der er bosat i udlandet, men som fortsat er medlemmer af folkekirken, indgår ikke i opgørelsen. - har derfor genindsat udsagnet og dertil hørende kilde. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 14. mar 2017, 11:32 (CET)

Nej, det har du har genindsat er sætningen "I 2016 var 83,7% af de danske statsborgere er medlemmer af Folkekirken.[Kilde mangler]", og som du selv i 2014 sagde var i modstrid med den måde statistikken laves på. Du bedes også forklare nærmere hvordan man først kan tage alle danske statsborgere, og så sige at de statsborgere som bor udenfor Danmark er derudover. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. mar 2017, 11:38 (CET)

Jeg har fået hold på artiklen i Kr.Dagblad fra 3. marts 2017. Den er fejlrefereret idet den også omtaler indbyggere og ikke statsborgere. Jeg vil rette derfor teksten. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. mar 2017, 12:37 (CET)

Forholdet mellem indvandring til Danmark og medlemskabsprocent

Overskriften i Kristeligt Dagblads artikel fra d. 3. marts 2017 er: Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring (Kristeligt Dagblad, 3. marts 2017; Christian Birk: Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring (1. sektion, side 5)), og dette understøttes så af et citat i artiklen fra Peter Lüchau: "Den medlemsprocent man stirrer sig blind på siger ikke en pind om folkekirken, men er i stedet et udtryk for øget indvandring til Danmark". Peter Lüchau udtaler sig også til Fyens.dk: "Danmarks Statistik opgør frafaldet ud fra det samlede befolkningstal, og da der er kommet et stigende antal indvandrere til Danmark, som ikke tilhører folkekirken, vil procentdelen af danskere, der er medlem af folkekirken, derfor automatisk falde. Selv hvis der ikke var en eneste, der havde meldt sig ud, var andelen af folkekirkemedlemmer faldet i de seneste 20 år, siger Peter Lüchau."

Pånær de tilfælde, hvor danske statsborgere bosat i udlandet, og har været hjemme i Danmark og døbe deres børn, så disse er medlemmer af Folkekirken, selvom de aldrig har boet i Danmark, så er der ingen, der indrejser til Danmark for første gang, som er medlemmer af Folkekirken ved indrejsen. Det er først noget, der kommer i forbindelse med tildelingen af CPR-nummer eller senere i livet. Peter Lüchau konstaterer altså blot fakta, at når nogle (og med tiden flere og flere i henhold til statistikkerne over indvandring) indvandrere kommmer til Danmark, så tilhører de ikke Folkekirken ved indrejse til landet (det kan de så komme til sidenhen), men som vi kan se af Kristeligt Dagblads artikel, så er det ikke specielt almindeligt forekommende. Kristeligt Dagblads artikel, og de der udtaler sig deri, har dog ikke fat i den fulde sandhed, idet der faktisk er indvandrede befolkningsgrupper, som Folkekirken har ganske godt fat i jfr. tidligere undersøgelser herom (Center for Samtidsreligion - Den Danske Folkekirke: Statistik og kommentar til statistiske oplysninger), f.eks. især islændinge, nordmænd, svenskere, finner, tyskere og hollændere. Og artiklerne og statistikudtrækkene fra i år er nu så heller ikke første gang, at forholdet mellem indvandring og medlemsprocent har været bragt frem. I 2016 havde Tom Jensen et blogindlæg derom (Berlingske BLOG, Tom Jensen, 1. marts 2016: Skal Grundloven ændres på grund af indvandringen?), og dette indlæg var bl.a. baseret på Kirkefondets analyse fra 2014 (Kirkefondet: Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014). Så uden også (hvilket sådan set godt kan lade sig gøre) at inddrage konkrete basistal for befolkning, indvandrere og efterkommere og medlemskab af Folkekirken fra henholdsvis 1999, 2000, 2009 og 2017, så er der tilstækkeligt med både kilder til og dokumentation for indvandringens betydning for den faldende medlemsprocent. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 14. mar 2017, 18:49 (CET)

Statskirke

Bruger:Lj phys mener ikke at Folkekirken er en statskirke med henvisning til et debatinglæg i Kristeligt Dagblad. En statskirke er ifølge vores meget korte artikel om emnet en kirke som støttes af staten. Så ifølge grundloven som siger "§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." er folkekirken en statskirke. I øvrigt er debatindlæg normalt ikke gode kilder. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. jun 2019, 09:21 (CEST)

Enig. En statskirke er ifølge Den Danske Ordbog et "nationalt kirkesamfund som understøttes økonomisk af staten, og hvis indre og ydre forhold bestemmes af statsmagten". Det er formelt set tilfældet for folkekirken, også selv om Folketinget generelt er tilbageholdende med at regulere Folkekirkens interne forhold (ud over det helt nødvendige). For at se folkekirken som en statskirke taler også, at folkekirkens præster er statsansatte tjenestemænd og at folkekirken i mangt og meget faktisk administreres af Kirkeministeriet, som unægtelig er en del af staten. —Pinnerup (diskussion) 28. jun 2019, 09:57 (CEST)

Ved konfliktvarslerne om mulig storkonflikt i foråret 2018 (strejke og lockout) viste det sig da i den grad, at Folkekirken var en 'statskirke' - så selvom visse af de tiltag, der florerer på andre statslige arbejdspladser ikke har fundet indpas i folkekirken, der på visse punkter har sin egen arbejdsmæssige rytme, så var der vist ikke meget tvivl om det særdeles nære forhold mellem folkekirke og stat i 2018. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 28. jun 2019, 14:41 (CEST)

Endvidere. Selv om Folketinget i praksis er tilbageholdende med at gribe direkte ind i kirkens indre anliggender, så er det sket flere gange – fx i sagen om samkønnede ægteskaber, i sagen om kvindelige præster og ifm. indføringen af lov om valgmenigheder. Selv om der har været udtalt modvilje hos et flertal af både præster og biskopper i nogle af disse sager, så har Folketinget ubestrideligt haft ret til at regulere kirkens indre anliggender. Det samme påpeges i denne dom fra Højesteret, hvor Højesteret konkluderer:

Kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgivningsmagten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering. [...] Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans.

Dette forhold peger ganske tydeligt på, at den danske folkekirke rettelig kan anses for at være en statskirke, idet den i både ydre og indre forhold er helt underlagt statsmagten – også selv om den selv foretrækker begrebet "folkekirke". —Pinnerup (diskussion) 30. jun 2019, 19:45 (CEST)

Okay, min kilde var måske ikke så god, som jeg tænkte. Stadig er jeg dog ikke overbevist - en kirke med staten/regenten som overhoved vil være en statskirke (sådan som det var tilfældet efter reformationen og indtil folkekirken blev "opfundet" i Grundloven). Grundlovens §4 lyder: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Bemærk at der står "understøttes", ikke "styres".

Det er korrekt, at folketinget har ret til at lovgive om folkekirken, ligesom de har ret til at lovgive om alt muligt andet, men det betyder ikke at kirken hører under staten. At præster er statsansatte (måske som et levn fra statskirken før junigrundloven?) er umiddelbart et bedre argument. Men stadig er det ikke staten som bestemmer hvad præsterne bør prædike, og det har været uskønt, når kirkeministre eller andre politikere har forsøgt at tvinge kirkeforhold igennem.

Men hvad om vi i stedet bliver enige om at det kan der være uenighed om, sådan som der også står få linjer fra toppen af indledningen: "Forholdet til staten er fastlagt i grundloven, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke." Hvis vi kan blive enige om, at det ikke er simpelt, så bør erklæringen om statskirke fjernes fra første sætning, som simpelthen kan lyde: "Folkekirken er det største kirkesamfund i Danmark."

Den meget korte side om statskirke kan vi så se på bagefter. Lj phys (diskussion) 4. jul 2019, 20:49 (CEST)

Folkekirken er reelt en statskirke, da man aldrig har gennemført den kirkeforfatning, der var lagt op til i Grundlovens §66 ("Folkekirkens forfatning ordnes ved lov"). At ordet "statskirke" så er kontroversielt i folkekirkelige kredse er en anden sag.--Batmacumba (diskussion) 16. sep 2019, 12:18 (CEST)

Organisatorisk er det måske nok svært at pege på forskellen, men vores tidligere kirkeminister Mette Bock er blandt dem som mener at der ER forskel. Se f.eks. https://www.kristendom.dk/kristendom.dk/debat/Luther-ville-vinde-folkekirken-besynderlig eller https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kirkeminister-det-var-ikke-altid-lige-let-holde-folketinget-paa-afstand-af-folkekirken Lj phys (diskussion) 18. sep 2019, 21:02 (CEST)

Efter yderligere research, herunder kontakt med kirkehistoriker Martin Schwarz Lausten, har jeg skrevet (men endnu ikke publiceret) et afsnit, hvor begge synspunkter fremføres: Ja, folkekirken er en statskirke; nej, folkekirken er ikke en statskirke, herunder henvisninger til både højesteretsdommen og Mette Bock. Det afsluttes med et citat fra en bog af Martin Schwarz Lausten, som på den ene side afviser at folkekirken er en statskirke, men på den anden side ender med at sige: "Sammenfattende kan man sige at vi har en folkekirke med stærke statskirkelige træk." (kursiv er fra originalen)

Jeg tænker at lægge teksten ind som underafsnit "Statskirke og/eller folkekirke" til det eksisterende afsnit "Kirke og samfund". Nogen indvendinger ud fra denne beskrivelse, inden jeg gør det til del af artiklen? (Opslaget om statskirke vil jeg også redigere, så det får en definition med henvisning til Martin Schwarz Lausten.) Lj phys (diskussion) 12. jan 2020, 18:07 (CET)

Det er svært at vide om man har indvendiger mod en tekst som man ikke har set. Mette Bocks udtalelser er mest af politisk art. Hun benægter ikke at folkekirken hører under staten, men siger at hun ikke ville bruge sine magtbeføjelser som kirkeminister, som jeg læser det. En henvisning til personlig kommunikation med Martin Schwarz Lausten vil ikke være brugbar som kilde, men en henvisning til noget han har skrevet og udgivet, vil være det. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. jan 2020, 11:24 (CET)

En meget rimelig indvending. I stedet for at gengive en halvlang tekst her, henviser jeg i stedet til min sandkasse, hvor teksten i øjeblikket ligger: https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Lj_phys/sandkasse (håber ikke det er imod god tone at henvise til en side, som i sin natur er det modsatte af permanent?) Lj phys (diskussion) 13. jan 2020, 11:34 (CET)

Jeg synes at det fint og brugbart ud. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. jan 2020, 20:32 (CET)

Wikipedia-appen viser i første omgang den meget korte beskrivelse "Dansk statskirke", hvis man skriver "Folkekirken". Som demonstreret her er dette en diskutabel opsummering af artiklen. Et bud som svarer til artiklens indledning kunne være: "Evangelisk-luthersk kirke med særstilling i Danmark" - længere, men stadig kort. Ok? Og er der nogen som ved, hvor denne tekst redigeres henne? Jeg kan ikke finde den som del af Wikipedia-artiklen. Lj phys (diskussion) 15. jan 2020, 06:35 (CET)

Teksten redigeres på wikidata - på en PC findes den relevante side via linket "Wikidata-emne" i menuen til venstre. --Økonom (diskussion) 16. jan 2020, 08:13 (CET)

Indhold af afsnit "Kirke og samfund"

Afsnittet "Kirke og samfund" fremstår i øjeblikket lidt skævt og omhandler næsten kun det ene emne om statskirke og/eller folkekirke. Det giver næppe mening at samle alt om kirke og samfund i dette afsnit, da forskellige del-emner indgår naturligt mange andre steder i artiklen. Men afsnittet om civilregistrering er for undertegnede at se et markant eksempel på folkekirken som del af det officielle samfund.

Forslag: Afsnittet "Civilregistrering" flyttes fra at være et hovedafsnit til at være et underafsnit af "Kirke og samfund", placeret over underafsnittet "Statskirke og/eller folkekirke".

Meningen med en flytning vil ikke være at nedtone emnet men at gøre strukturen mere tydelig. Overskriften "Civilregistrering" vil fortsat fremgå af indholdsfortegnelsen først i artiklen. Men hvad tænker andre? --Lj phys (diskussion) 29. jan 2021, 18:25 (CET)

Det lyder logisk nok og ikke som nogen særlig kontroversiel ændring. Gør bare det! Økonom (diskussion) 29. jan 2021, 19:22 (CET)

Måske skulle man snarere overveje om afsnittet "Kirke og samfund" skulle kaldes noget andet? Organisation og økonomi og Civilregistrering er to områder, hvor der sættes klare regler fra lovgivningen og embedsmændene i Kirkeministeriet, så jeg finder det på ingen måde unaturligt, at disse emneområder er afsnit for sig selv. Flytter man afsnittet "civilregistrering" et andet sted hen, som delemne, vil der også ved en sådan flytning være en risiko for, at man giver afsnittet en "tendens", fordi man måske så kæder det sammen med andre delemner, og det derfor måske vil blive vægtet op i forhold til disse delemner. Da "civilregistreringens" placering hos folkekirken tidvis udvikler sig til et diskussionsemne, finder jeg det i artiklens nuværende udformning bedst, at dette afsnit står for sig selv, så man ikke ud over det der skrives i afsnittet skal bedømme det "for" eller "imod" forskellige andre parametre. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. jan 2021, 19:52 (CET)

I betragtning af, at mit forslag egentlig ikke udsprang af civilregistreringen, men af emneoverskriften "Kirke og samfund", så kan det give god mening at se på den overskrift i stedet for. Her et nyt forslag:

a) Den korte tekst "Ud over de normale gudstjenester på søn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse." er for tynd til at bære en emneoverskrift i sig selv (hvad den faktisk gjorde indtil delemnet om statskirke/folkekirke blev tilføjet). Sætningen flyttes i stedet op under emnet "Medlemstal, udmeldelse og dåb", som del-emne "Danskernes kirkegang" placeret sidst sidst i det nuværende afsnit. Hvis teksten med tiden vokser sig større, kan del-emnet gøres til et egentligt emne.

b) Teksten om "Statskirke og/eller folkekirke" bliver stående på sin nuværende plads, men som et hovedemne frem for delemne. Diskussionen dukker med mellemrum op i samfundsdebatten, så det giver mening at tildele det en selvstændig emneoverskrift.

c) Emneoverskriften "Kirke og samfund" udgår så, da den ikke har noget indhold tilbage som separat afsnit (som hidtil er forholdet mellem kirke og samfund beskrevet i store dele af den samlede artikel frem for at være samlet i ét afsnit).

Hvad tænker I andre om den idé? Er der bedre steder og overskrifter at placere sætningen "Ud over de normale gudstjenester ... begravelse" under? --Lj phys (diskussion) 30. jan 2021, 14:04 (CET)

Det er en god idé at forfremme teksten om statskirke/folkekirke til et selvstændigt afsnit og de facto aflive det lidt intetsigende "Kirke og samfund". Der er forskellige muligheder for at anbringe den tiloversblevne sætning. Dit forslag ville kunne virke. Jeg synes, det optimale ville være at lave et selvstændigt hovedafsnit med det samme, men så burde det udvides med lidt mere information om folkekirkens aktiviteter, som jo også omfatter andet end selve gudstjenesterne - konfirmandundervisning, sjælerøgt, mange sogneaktiviteter o.l. Den slags information om, hvad folkekirkens berøringsflader med befolkningen er, mangler der noget om. Overskriften kunne derfor også være lidt bredere end "Danskernes kirkegang", i stil med "Folkekirkens aktiviteter" eller noget andet. Hvis ingen har energi til at tilføje mere til teksten i denne omgang, kunne den nuværende sætning til nød også stå alene i afsnittet som en start. Økonom (diskussion) 31. jan 2021, 10:08 (CET)

Idéen er hermed brugt. Jeg har forsøgt at tilføje nogle ukontroversielle ting til det nye afsnit "Kirkens aktiviteter", men afsnittet er stadig lidt tyndt - også fordi jeg ikke har kunnet finde særlig mange gode wiki-links. Hvis jeg har overset nogle, så skal de jo bare indføjes. Afsnittet kunne placeres mange steder, jeg har vurdere at indholdet ligger i nogenlunde forlængelse af afsnittet om ritualer, og derfor anbragt det efter dette afsnit. --Lj phys (diskussion) 1. feb 2021, 17:24 (CET)