Diskussion:Geologisk Museum

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Statens Naturhistoriske Museum[rediger kildetekst]

Geologisk Museum er blevet omdøbt til Statens Naturhistoriske Museum, og navnet Geologisk Museum findes derfor ikke længere. Jeg har tidligere forsøgt at ændre navnet på denne side samt omdirigere til siden 'Statens Naturhistoriske Museum', men det blev tilbagerullet. Jeg er med på, at der skal være en historisk artikel for det tidligere Geologisk Museum, men er det muligt at inkorporere det i teksten, at Geologisk Museum er det gamle navn? Hvad gør I på andre artikler med virksomheder, der har skiftet navn?

https://snm.ku.dk/omsnm/

Mvh. Sasha, Statens Naturhistoriske Museum

Artiklerne skal selvfølgelig være korrekte og bedst muligt opdaterede. Jeg kender ikke detaljerne i sammenlægningen, men er den bedste løsning ikke den, at artiklen om Statens Naturhistoriske Museum opdateres med sammenlægningen, og at eventuelt aktuelt materiale fra Geologisk Museum kopieres over, og at Geologisk Museum justeres til, således at den fremstår historisk ? --Pugilist (diskussion) 21. okt 2020, 10:22 (CEST)
Som lægmand synes jeg i øvrigt, at artiklerne fint beskriver sammenhængen. Hvad er det konkret du ønsker flyttet/ændret ? --Pugilist (diskussion) 21. okt 2020, 10:25 (CEST)
"Statens Naturhistoriske Museum" blev stiftet i 2004. Det er vist mere en administrativ enhed, end hvad der almindelighed opfattes som ét museum. Museerne ligger stadig på deres lokaliteter og har hver deres profil, hver deres navn i almindelig omtale. Indtil at folk begynder at omtale museerne samlet som 'Statens Naturhistoriske Museum' er der ikke behov før større ændringer. Jeg kan forstå at der er en plan om at museerne samles på Geografisk Museem i 2022, indtil da er der vist ingen grund til at foretage større omorganiseringer af artiklerne. Hvis museerne samles fysisk bliver der vel iværksat en markedsføring under det nye navn. Under alle omstændigheder skal det historiske Zoologisk Museum 1862-2022, og vel Geologisk Museum 1893-2022, stadig have en artikel efter 2022. Og jeg kan ikke forestille mig at Botanisk Have nogen sinde vil blive almindeligt omtalt som "Statens Naturhistoriske Museum". Det er en intern administrativ sammenlægning på fakultetet, som intet fylder i de fleste menneskers bevidsthed. Et evt. sammenlægningsforslag bør nok først fremsættes i 2022, når vi ved hvordan verden ser ud til den tid. --Madglad (diskussion) 21. okt 2020, 11:17 (CEST)

Konkret vil vi gerne, at navnet 'Geologisk Museum' ikke længere fremgår som det nuværende navn sådan, som det gør på denne side. 'Geologisk Museum' bliver ikke længere brugt på hjemmeside, sociale medier eller i markedsføringen og eksisterer derfor kun i gæsters hukommelse. Jeg er enig i, at siden 'Statens Naturhistoriske Museum' er fin, som den er nu, og der mangler egentligt ikke noget på den artikel. Det er mere denne artikel, der er problematisk, da vi forsøger at rebrande museet under navnet Statens Naturhistoriske Museum frem mod det nye museum, der bliver bygget ved siden af. Kan det løses med, at man i denne artikel skriver f.eks. noget ala: "Geologisk Museum blev pr. marts 2020 omdøbt til Statens Naturhistoriske Museum med besøgsadresse på Øster Voldgade 5-7. Statens Naturhistoriske Museum består desuden af Zoologisk Museum på Østerbro og Botanisk Have" og sætninger som: "Statens Naturhistoriske Museum (tidligere Geologisk Museum) har rødder i..."? Tak for hjælpen :-)

Som Madglad er inde på, så navngives artiklerne efter, hvordan de enkelte emner opfattes "i daglig tale". Det er fint, at noget ønskes rebrandet, men Wikipedia følger efter, når det i den almene bevidsthed er lykkedes med en rebranding, og er ikke spydspidsen i en rebranding kampagne. Det hindrer selvfølgelig ikke, at artilken om Geologisk Museum kan justeres, men det giver nok mere mening at vente lidt indtil sammenlægningen er helt på plads. --Pugilist (diskussion) 21. okt 2020, 11:32 (CEST)

Vi forsøger ikke at bruge Wikipedia som spydspids for rebrandingen, men vi vil gerne undgå at skabe forvirring blandt vores gæster, for Geologisk Museum findes ikke mere - der er ikke noget Geologisk Museum at besøge. Statens Naturhistoriske Museum har i dag til huse i de eksisterende bygninger og har ikke længere kun geologiske udstillinger men også tværfaglige, der favner det naturhistoriske felt bredt. Navnet 'Geologisk Museum' er således udfaset, ikke kun på vores platforme, men også på alle eksterne sider - undtagen her. Sammenlægningen er fast og har været det længe: Statens Naturhistoriske Museum ligger på Øster Voldgade 5-7 og består desuden af Zoologisk Museum på Østerbro samt Botanisk Have. Zoologisk Museum bliver op til 2023 også lukket og bliver så en del af det samlede Statens Naturhistoriske Museum, men Botanisk Have vil altid være Botanisk Have i vores markedsføring. Vi vil gerne vide, hvem der bestemmer, hvornår noget bliver omtalt nok som noget andet i daglig tale? Medmindre I interagerer med vores gæster på daglig basis, vil vi vove at påstå, at vi har mere føling med, hvordan vores gæster omtaler os. Jeg vil forsøge at justere artiklen således, at Geologisk Museum fremstår som historisk, og så håber jeg, at ikke alle ændringerne bliver tilbagerullet.

Netop historisk. "Geologisk Museum var ..."
-- Mvh PHansen (diskussion) 23. okt 2020, 11:07 (CEST)