Diskussion:M/S Museet for Søfart

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kritikafsnit[rediger kildetekst]

Artiklen indeholder et afsnit om, at en mand har skrevet et læserbrev i en avis, hvor han kalder museet for "elendigt nybyggeri". En bruger har med rette stillet spørgsmålstegn ved lødigheden af kritikafsnittet. Med mindre der er vilde protester (gerne supplere med kilder på, at andre end læserbrevsskribenten også mener, at det er "elendigt"), vil jeg slette afsnittet i løbet af nogle dage. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2015, 16:18 (CEST)

Jeg synes det er et fornuftigt forslag, så for min skyld kan du bare slette det. Toxophilus (diskussion) 16. apr 2015, 16:24 (CEST)
Bestemt nej. Som den, der indsatte teksten, må jeg protestere. Kritikken er yderst relevant, hvilket enhver, der har besøgt museet, vil kunne overbevise sig selv om. Det er rent ud sagt en skandale af rang, at et helt nyt museum ikke er indrettet handicapvenligt. Lad kritikken blive stående. Og lad os hellere skrive en tilføjelse, hvis/når de får taget sig sammen til at gøre noget ved det. Rmir2 (diskussion) 16. apr 2015, 19:38 (CEST)
Jeg henviser til Wikipedia:Grundregler, afsnittet om førstehåndsforskning. Egne oplevelser/erfaringer er uden relevans og det første afsnit i grundreglerne handler om NPOV. Så er grundlaget for kritikken alene et læserbrev og en personlig erfaring, er der ikke noget grundlag for kritikafsnittet. --Pugilist (diskussion) 16. apr 2015, 22:43 (CEST)
Den holder ikke. Hvis rullestolskørere har vanskeligheder med at bevæge sig rundt på museet, så er dette en objektiv kendsgerning (og det er mit bekendt i strid med byggereglementets bestemmelser om handicapvenlighed). Kørsel over brosten, en for stejlt bygget rampe samt manglende mulighed for rullestolskørere for at forlade udstillingen ved enden er alle objektive kendsgerninger (jeg er ikke kørestolsbruger, men jeg kan verificere disse oplysninger efter et eget besøg; det er således ikke blot en enkelt læserbrevsskribent, der har oplevet det). Nej, skandalen - for det er en skandale - er, at de ansvarlige myndigheder har tilladt dette. Jeg har undladt arr skrive skandale i artiklen, fordi dette i sidste ende er en personlig vurdering (= POV), men konstateringen af de handicapfjendtlige forhold hører til en beskrivelse af museet på samme måde som konstateringen af, et visse udstillingseksponater befinder sig mere end 1,80 m over gulvniveau (og her taler jeg ikke som det store verdenskort over danske skibe, som også indgår i udstillingen) og dermed i praksis er utilgængelige for besøgende. En sammenligning med andre museer fx Nationalmuseet og Zoologisk museum er som sort og hvidt. At arkitekten og projektfirmaet har sløset omkring halvdelen af det potentielle udstillingsrum væk på den såkaldte zig-zag-bro (der endda er handicapfjendtlig) fuldender billedet af denne absolutte bundrekord i museumsbyggeri. I virkeligheden er den i teksten anførte kritik yderst tilbageholdende i forhold til, hvad der kunne skrives. Læserbrevet var blot en passende ekstern kilde at bruge frem for min personlige holdning. At påpege en manglende hensyntagen til handicappede er efter min opfattelse ikke POV. Hvis du ikke er enig i dette, synes jeg, at vi skal tage diskussionen op i en bredere kreds. hilsen Rmir2 (diskussion) 17. apr 2015, 07:01 (CEST)
Det handler ikke om, hvorvidt stedet er handicapvenligt eller ej, men om, hvorvidt der er andre kilder end et læserbrev, der har fastslået det. Hvad du og jeg personligt mener om stedet er uden betydning. --Pugilist (diskussion) 17. apr 2015, 07:13 (CEST)
Vi er enige om, at hvad du og jeg mener om sagen er af mindre betydning. Derimod mener jeg ikke, at det er ligegyldigt, at museet ikke er brugervenligt over for folk i kørestol. Foruden det anførte læserbrev har Dansk Handicap Forbund haft to artikler om problemerne i sit tidsskrift Handicap Nyt. Allerede kort efter museets åbning havde man i 2013 nr 6, s. 12-14 en tresiders artikel under overskriften "Godt tænkt - tankeløst udført", hvor man påpegede problemer for folk i kørestol. Især kritiserede man rampen ned til hovedindgangen, som er for stejl og uden mulighed for at hvile sig undervejs, det samme gælder udstillingsrummet for særudstillinger. Ligeledes kritiseres, at visse steder er bevægelseskorridoren så smal, at det giver passageproblemer for rullestole og gående indbyrdes, og endelig kritiseres, at mange tekster i montre sidder så højt (eller befinder sig i bunden af montre på en sådan måde), at de er vanskelige at læse for folk i kørestol. Desuden er der problemer med fx foredragssalen, adgangen til og forholdene i cafeteriet. I en opfølgende artikel, 2014 nr 1 s. 16-17 under overskriften "En tørdok sætter rammer for tilgængelighed" fulgte man op med indhentede svar fra de ansvarlige personer. Arkitekt David Zahle fra BIG begrundede den stejle adgangsrampe med pladsmangel og mente, at folk i kørestol blot kan køre rundt gennem den faste udstilling for at tage særudstillinger i to halvdele(!). Desuden henviste han til, at der havde været en konsulent fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) med i en "focusgruppe" vedrørende handicappede. Lone Sigbrand fra SBI oplyste imidlertid, at hun kun havde set projektet i en meget tidlig fase og ikke siden 2009 havde været inddraget. Hun havde henvist til SBIs tjeklister, som er baserede på bygningsreglementets krav og givet "anbefalinger". Ifølge hende opfylder museet "størsteparten" (af anbefalingerne). Så meget om dette. For mig at se er der flere overraskende forhold:
-for det første blev den rådgivende konsulent meget tidligt tilsidesat,
-for det andet blev museets ansvarlige allerede ved åbningen gjort opmærksom på problemerne for folk i kørestol,
-for det tredje havde ingen ansvarlige selv næsten et år efter åbningen taget initiativ til at afhjælpe problemerne (hvilket det omtalte læserbrev i lokalavisen godtgjorde).
For mig at se er dette ikke ligegyldigt. Det er mig ubegribeligt, at man ikke har fulgt byggereglementet 100% (og at ingen på noget tidspunkt under processen har følt ansvar for at følge op). Det er ikke min "subjektive førstehåndsforskning", men noget en dertil oprettet landsdækkende interesseforening først har påpeget. Det er heller ikke POV, hvilket jeg opfatter som politisk betinget tendensfremstilling. Men brug af kørestol på et museum er enten mulig eller ej, og hvis det ikke er tilfredsstillende ordnet, er det rimelig forbrugerorientering af almen interesse at oplyse om det. Derfor vil jeg mene, at kritikafsnittet skal genindskrives og suppleres med de kilder, jeg her har anført. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. apr 2015, 18:29 (CEST)
Der er af DHF i en artikel anført, at adgangsforhold for handicappede kunne være udført bedre, og DHF har i en lødig artikel i næste nummer ladet arkitekt og Sbi kommentere kritikken. Ifølge Sbi er bygningen opført i overensstemmelse med gældende regler. Stedet er i øvrigt omtalt som "handicapvenligt" flere steder på nettet. Dansk Handicap Råd har også været forbi og har kommenteret, at det kunne være bedre, men jeg opfatter ikke DHR's bemærkninger som egentlig kritik. Der er meget langt fra dette, og så til at lade Wikipedia formidle, at det er "elendigt byggeri". Jeg mener, at kritikken er lige "lille nok" og at denne ikke ligger udover hvad der er af sædvanlig støj ved åbningen af nyt profileret byggeri. Hvis der måtte være flertal for, at Wikipedia skal drive "forbrugeroplysning" og medtage noget om handicapforholdene, bør indholdet afstemmes så det stemmer med kritikkens substans. --Pugilist (diskussion) 20. apr 2015, 20:05 (CEST)

Der er vist to punkter:

  1. SBI-konsulenten udtrykker sig ordret således: [på grund af dokvilkårene] "..vurderes museet at opfylde størsteparten [af kravene til adgang] til fulde og derved gøre det muligt for mennesker med funktionsnedsættelser at besøge og også at arbejde på det nye Søfartsmuseum". Det er ikke det samme som, at det er opført i overensstemmelse med gældende regler (mine fremhævelser). For mig at se forsøger Lone Sigbrand at rende fra sit konsulentansvar (men det er naturligvis min vurdering og hører ikke med i artiklen).
  2. Du bryder dig ikke om udtrykket "elendigt byggeri". Nu ved jeg ikke, om det er læserbrevsskribentens eller avisredaktionens beslutning, at titlen skulle være denne. Men ligesom med de to andre henvisninger er også dette simpelthen den korrekte kildehenvisning, og det kan hverken du eller jeg lave om på.

Jeg har ikke set, at museet skulle være omtalt som handicapvenligt. Hvis du kan finde noget konkret på det, kan det efter min opfattelse udmærket tilføjes artiklen (naturligvis med kildehenvisning) som en afvejning mod kritikken, men det forhindrer ikke, at kritikken som denne er fremsat og refereret også er relevant. hilsen Rmir2 (diskussion) 20. apr 2015, 20:59 (CEST)

Micheletti Award[rediger kildetekst]

I forbindelse med årets Micheletti Award fik Museet for Søfart en "Special Commendation" (hædrende omtale?): Se her og her. --Palnatoke (diskussion) 10. maj 2015, 08:12 (CEST)[svar]