Diskussion:Uber

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Uber

Artikel-regler

Er "Pirattaxi" ikke lige lovligt negativt ladet? Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 27. apr 2016, 15:35 (CEST)

Det er det måske. Det er den almindeligt anvendte betegnelse. Jeg kender ikke andre, og det er den, der bruges i den offentlige debat i medierne. Samkørsel og lign. bruges sædvanligvis i anden sammenhæng. Det bruges desuden af Uber selv i et forsøg på at fjerne opmærksomheden omkring deres formodede lovbrud. Alternativet ville være at formuligere alt vedr. Uber i jurist-kancellisprog, til der er faldet domme. --Madglad (diskussion) 27. apr 2016, 15:47 (CEST)

Isat {{POV}}.
Indtil retten har afgjort om Uber utvetydigt skal opfattes som piratkørsel i DK, kan man ikke skrive at det er piratkørsel. Indtil da, er det en ulødig påstand. Se injurie og bagvaskelse. --Glenn (diskussion) 27. apr 2016, 19:20 (CEST)

Retten skal ikke tage stilling til om der er kørt "piratkørsel". Retten skal tage stilling til om en række chauffører har overtrådt gældende lovgivning, fx Taxiloven. Hvad chaufførerne konkret er tiltalt for ved jeg ikke, men man kunne jo også forestille sig at skattelovgivning, sociallovgivning eller andet var overtrådt. Uber er vist endnu ikke tiltalt for noget, i hvert fald ikke i følge artiklen. Jeg har svært ved at se noget POV, da pirattaxi er en almindelig brugt beskrivelse ifm. Ubers virksomhed. --Madglad (diskussion) 27. apr 2016, 22:25 (CEST)

Det er meget forsimplet at kalde Uber pirat-kørsel. Uber består af flere forskellige services og blandt andet UberBlack er indiskutabelt ikke pirat-taxi da det køres af uddannede chauffører. Derudover operer Uber i mange lande og det er langt fra alle steder der bliver stillet spørgsmålstegn til lovligheden. Slutteligt bor vi en retsstat i Danmark og man er ikke skyldig før der er faldet dom. (Skrev 212.251.171.31 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Men så længe der kræves tilladelse til at drive taxi virksomhed i landet kan de ikke benytte taxi betegnelsen uden at begå et klokkeklart lovbrud, din sproglige formulering i artiklen var velvalgt nu her, om chaufførerne er uddannede, og i hvad(?), kommer sådan set ikke sagen om taxikørsel ved. Uber adskiller sig dog også nævneværdigt fra andre "pirattaxier" ved at være mere officielt organiserede, men de mangler de fornødne tilladelser. Vrenak (diskussion) 6. maj 2016, 21:56 (CEST)[svar]

Lidt mere info om sagen. Kan muligvis være grundlag i POV-snakken. Og kan muligvis bruges ifm. udbygning af artiklen. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/f95c080868d8463e84eacf3d0a946ed1-20160426-aergrelse-over-udsat-afgoerelse-i-uber-retssag --Madglad (diskussion) 28. apr 2016, 07:12 (CEST)

Glenn har 2016-04-27 påsat skabelonen {{POV}}. Artiklen og sagen har udviklet sig meget siden. Er det ikke på tide at fjerne skabelonen? --Madglad (diskussion) 31. aug 2016, 15:56 (CEST)

Har du en henvisning til at Uber-kørsel generelt er piratkørsel? Jeg har ikke kunnet finde det - eller finde ikke-anket domafgørelse af de tiltalte Uber-benyttere/kørere. --Glenn (diskussion) 31. aug 2016, 17:49 (CEST)
Jeg spurgte om det var på tide at fjerne skabelonen fra artiklens tekst? Ikke om alle mulige juridiske spidsfindtligheder. Faktisk nævner artiklen kun i forbavsende ringe omfang pirattaxakørsel, i betragtning af at det især er hvad der er kendt for. I øvrigt er pirattaxakørsel ikke et juridisk udtryk, så det er udelukkende den almindelige omtale, der "dømmer" dem. --Madglad (diskussion) 31. aug 2016, 18:21 (CEST)

Hvor meget har UBER tabt? Vrøvl i et afsnit om økonomi[rediger kildetekst]

Jeg fik tilbagerullet min rettelse, da jeg skrev, at dette var noget vrøvl/paradoks:

Uber har i 2016 en anslået markedsværdi på 450 milliarder kr., men har aldrig tjent penge.[1] I første halvår af 2016 tabte firmaet 1,27 milliarder amerikanske dollars og havde en nettoomsætning på 2,1 milliarder amerikanske dollars.[1] I alt har firmaet tabt 4 milliarder kr. i sin levetid.[1]

Her står - opbrudt:

a) Uber har aldrig tjent penge b) Første halvår 2016 taber virksomheden 1,27 milliard USD (8,64 milliarder DKK). c) I alt har firmaet tabt 4 milliarder DKK i sin levetid

Hvis UBER aldrig har tjent penge (a), og har tabt 8,64 milliarder DKK i 1. halvår 2016 (b), kan firmaet ikke "Kun" have tabt 4 milliarder DKK i hele sin levetid (c). Det er simpelthen en umulighed. (Skrev 2.108.189.16 (diskussion • bidrag) 28. okt 2016, 11:41‎ (CEST). Husk at signere dine indlæg.)

Du har ret. Det viser sig, at der er citeret forkert fra kilden (eller at kilden er blevet rettet siden). I kilden står der "I alt har Uber oparbejdet tab for over fire milliarder dollars". Altså dollars, ikke kr. Det har jeg nu rettet, og nu skulle det hele gerne give mening. Tak for at du tog det civiliseret op her på diskussionssiden og skar det ud i pap. --Jhertel (diskussion) 29. okt 2016, 03:29 (CEST)

Omskrivning af artiklen[rediger kildetekst]

Jeg har set lidt på artiklen og tænkt over om hvordan man kunne skrive den om, så den bedre beskriver konflikterne omkring selskabet, og de forskellige holdninger til, hvad det er firmaet leverer. Det kan forhåbentligt gøre det mindre fristende at søge at forbedre artiklen. Jeg er lidt blank for ideer, bortset fra at konflikten skal dækkes bedre. --Madglad (diskussion) 4. nov 2016, 21:21 (CET)