Tchads historie

Før fransk erobring ( – 1913)

Under middelalderen blev Tchad en mødeplads for muslimske handelsfolk og mange subsahariske stammer.

1883-93 – Den sudanesiske eventyrer Rabih az-Zubayr erobrer kongedømmerne Ouaddaï, Baguirmi og Kanem-Bornu, som fandtes i det som i dag er Tchad.
1900 – Frankrig nedkæmper al-Zubayr sin hær.

1913 – Den franske erobring af Tchad er komplet. Landet bliver en fransk koloni inden for Fransk Ækvatorialafrika.
1946 – Tchad bliver et fransk oversøisk territorium med sit eget parlament og repræsentation i den franske nationalforsamling.

1960 – Tchad bliver en selvstændig stat, med François Tombalbaye som præsident.
1963 – Politiske partier forbydes. Dette udløser voldsom opposition i den muslimske del af landet i nord, ledet af gruppen Frolinat.
1966 – Borgerkrigen bryder ud.
1973 – Franske styrker bidrager til at slå oprøret mod nord ned, men Frolimat fortsætter sin guerillakrig gennem 1970- og 1980'erne ved hjælp af våben de får fra Libyen i nord.

1975 – Tombalbaye bliver afsat og dræbt i et militærkup ledet af Félix Malloum.
1977 – Libyen annekterer det nordlige Aouzou-område af Tchad.
1979 – Malloum bliver tvunget til at rømme landet. En koalitionsregering, ledet af muslimen Goukouni Oueddei, tager magten.
1980 – Libyen sender tropper ind for at støtte Oueddei i hans kamp mod de nordlige styrker, som er ledet af en tidligere statsminister, Hissene Habre.
1981 – Libyen trækker tropperne tilbage efter opfordring fra Oueddei.
7. juni 1982 – Habres styrker erobrer hovedstaden N'Djamena.
1983 – OAU anerkender Habres regering, men Oueddeis styrker fortsætter at slås mod nord, med libysk hjælp.
1987 – Styrker fra både Frolinat, samt regulære styrker fra Tchad, med støtte fra Frankrig og USA, tvinger de libyske styrker ud af hele den nordlige del, med undtagelse af Aouzou-området og dele af Tibesti.

1990 – Habre bliver kastet efter at hæren bliver nedkæmpet af oprørere fra Sudan-baserede og Libyen-støttede Patriotic Salvation Movement, ledet af en tidligere allieret af Habre, Idriss Déby.
1993 – En midlertidig regering sættes op, med Deby som midlertidig præsident, og med mål at have frie valg inden et år.
1994 – Den internationale domstol forkaster Libyens krav på Aouzou, og vedtager, at Tchad har suværenitet over området.
1996 – Deby vinder sit allerførste præsidentvalg i Tchad.
1997 – Debys Patriotic Salvation Movement-parti vinder i valg.
1998 – Gruppen Movement for Democracy and Justice in Chad, ledet af den tidligere forsvarsminister Youssouf Togoimi, starter et væbnet oprør mod regeringen.
Juli 2000 – Oprørerne siger at de har erobret den vigtige by Bardaï i det nordlige Tchad.
2001 –
- 20. marts: En appel-domstol i Senegal afviser, at deb tidligere præsident i Tchad, Habre skal blive stillet for retten i Senegal, hvor han er i eksil. Domstolen afgør, at de ikke har jurisdiktion over tortur-anklagerne rettet mod Habre pga. af hans 8 år ved magten i Tchad.
- 20. maj: Deby bliver erklæret vinder i præsidentvalget. 6 præsidentkandidater som ikke blev valgt, bliver arresteret, men sluppet fri senere samme dag.
- Juni: Højesteret i Tchad bekræfter Debys sejr ved valget, selv om 25 % af stemmerne blev forkastet pga. irregulariteter.
- August: Deby bliver sværget ind som præsident for en 5-års periode.

2002 –
- Januar: Regeringen og oprørsgruppen Movement for Democracy and Justice in Chad (MDJT), signerer en fredsaftale fremforhandlet af Libyen.
- Maj: Oprørsstyrker og regeringssoldater støder sammen i det nordlige Tchad. 64 bliver dræbt i de første sammenstød efter fredsaftalen blev indgået.
2003 –
- Januar: Regeringen signerer en fredsaftale med oprørsgruppen National Resistance Army (ANR) som er aktiv i det østlige Tchad.
- Oktober – Tchad bliver et olie-eksportende land efter at en olieledning fra oliefelterne i Tchad til Cameroun bliver åbnet.
- December – MDJT og regeringen signerer endnu en fredsaftale. Nogle i MJDT afviser derimod aftalen.

2004 –
- Januar – Februar: Tusindvis af sudanesiske flygtninge kommer til Tchad for at undslippe kampene i Darfur-regionen i det vestlige Sudan. (se også Darfur-konflikten).
- April – Maj: Tropper fra Tchad støder sammen med militær støtte af Sudan, når urolighederne i Darfur forflytter sig over grænsen mellem Sudan og Tchad.
2005 -
- Juni: Grundloven ændres efter en folkeafstemning. Dette tillader præsident Deby at sidde endnu en tredje periode fra 2006.
- November: Tidligere præsident Hissene Habre bliver arresteret i Senegal for beskyldninger om forbrydelser mod menneskeheden.
2006 -
- Januar: Præsident Deby støtter en lov, som reducerer pengene fra olieindtægterne, som skal bruges på udvikling i landet. Dette irriterer Verdensbanken, som stopper lån, og fryser kontoen, som bruges til at samle indtægterne fra oliesalget.
- Marts: Et militærkup hindres.
- April: Oprørere som forsøger at kaste Deby slås med regeringsstyrker i udkanten af hovedstaden. Hundredvis af mennesker bliver dræbt. Tchad bryder de diplomatiske forbindelser med Sudan, og anklager dem for at støtte oprørerne.
Maj: Præsident Deby bliver erklæret som valgvinder i præsidentvalget. Oppositionen i landet boykotter valget.