Demokratiske parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Det demokratiske parti)
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Det Demokratiske Parti
Democratic Party
 
Partiformand Tom Perez
Gruppeleder i Senatet: Chuck Schumer
Gruppeleder i Huset: Nancy Pelosi
Steny Hoyer
 
Grundlagt 1792 (historisk)
1824 (moderne)
Hovedkontor 430 South Capitol Street SE
Washington, D.C.
20003
Pladser i Senatet:
50 / 100
Pladser i Repræsentanternes hus:
222 / 435
 
Politisk ideologi Amerikansk liberalisme
Socialliberalisme
Politisk placering Centrum-venstre
Partifarve(r)      Blå (uofficielt)
 
Website www.democrats.org
Amerikas Forenede Stater
Greater coat of arms of the United States.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Amerikas Forenede Stater



Andre lande • Politik

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Efter valget i 2020 har partiet flertallet i den 117. Kongres. Det har direkte flertal i Repræsentanternes Hus og i Senatet har den demokratiske koalition (der inkluderer to uafhængige senatorer) ligeledes et flertal. Demokraterne har kontrollen i 17 delstatsparlamenter og delvist kontrollen i 3. De besætter endvidere 22 guvernørposter.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.[kilde mangler] Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ved præsidentvalget i 2020 blev Joe Biden valgt til USAs præsident.

Ideologisk basis[redigér | rediger kildetekst]

De dominerende holdninger Demokraterne er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.[kilde mangler] Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.[kilde mangler] Partiets politiske standpunkter har deres rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanden. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.[kilde mangler] Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824[redigér | rediger kildetekst]

Fra 2021 har der været i alt 16 præsidenter for det demokratiske parti.

# Præsident Porræt Tiltrædelse Afgang
7 Andrew Jackson (1767–1845) Andrew jackson headFXD.jpg 4. marts 1829 4. marts 1837
8 Martin Van Buren (1782–1862) Francis Alexander - Martin Van Buren - Google Art Project.jpg 4. marts 1837 4. marts 1841
11 James K. Polk (1795–1849) James Knox Polk by George Peter Alexander Healy (detail), 1846 - DSC03261.JPG 4. marts 1845 4. marts 1849
14 Franklin Pierce (1804–1869) George Peter Alexander Healy - Franklin Pierce - Google Art Project.jpg 4. marts 1853 4. marts 1857
15 James Buchanan (1791–1868) James Buchanan painted by J. Eichholtz.jpg 4. marts 1857 4. marts 1861
17 Andrew Johnson (1808–1875) President Andrew Johnson.jpg 4. marts 1865 4. marts 1869
22 Grover Cleveland (1837–1908) StephenGroverCleveland.jpg 4. marts 1885 4. marts 1889
24 4. marts 1893 4. marts 1897
28 Woodrow Wilson (1856–1924) Thomas Woodrow Wilson, Harris & Ewing bw photo portrait, 1919.jpg 4. marts 1913 4. marts 1921
32 Franklin D. Roosevelt (1882–1945) 1944 Official Campaign Portrait session (8145288140).jpg 4. marts 1933 12. april 1945
33 Harry S. Truman (1884–1972) TRUMAN 58-766-06 (cropped).jpg 12. april 1945 20. januar 1953
35 John F. Kennedy (1917–1963) John F. Kennedy, White House color photo portrait.jpg 20. januar 1961 22. november 1963
36 Lyndon B. Johnson (1908–1973) 37 Lyndon Johnson 3x4.jpg 22. november 1963 20. januar 1969
39 Jimmy Carter (født 1924) Jimmy Carter Crop.jpg 20. januar 1977 20. januar 1981
42 Bill Clinton (født 1946) Bill Clinton.jpg 20. januar 1993 20. januar 2001
44 Barack Obama (født 1961) President Barack Obama, 2012 portrait crop.jpg 20. januar 2009 20. januar 2017
46 Joe Biden (født 1942) Joe Biden presidential portrait (cropped).jpg 20. januar 2021 Regerende

Nuværende højesteretsdommere udpeget af demokratiske præsidenter[redigér | rediger kildetekst]

Fra 2022 er tre af de ni pladser i USA's højesteret besat af dommere udpeget af demokratiske præsidenter: Barack Obama og Joe Biden.

Dommer /
fødselsdag og -sted
Udpeget af Stemmer i Senatet Alder Tiltræden /
år i embedet
Alma Mater Tidligere embede
(umiddelbart forinden udpegningen)
Efterfulgte
Start Nuværende
Sonia Sotomayor in SCOTUS robe crop.jpg Sotomayor, SoniaSonia Sotomayor
25. juni 1954
New York City, New York
Obama, Barack Obama 68–31 55 68 8. august 2009
13
Yale University (JD) Dommer ved United States Court of Appeals for the Second Circuit (1998–2009) Souter
Elena Kagan-1-1.jpg Kagan, ElenaElena Kagan
28. april 1960
New York City, New York
Obama, Barack Obama 63–37 50 62 7. august 2010
12
Harvard University (JD) Solicitor General of the United States (~ kammeradvokat) (2009–2010) Stevens
KBJackson.jpg Jackson, Ketanji BrownKetanji Brown Jackson
14. september 1970
Washington D.C.
Biden, Joe Biden 53–47 51 51 30. juni 2022
0
Harvard University (JD) Dommer ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (2021–2022) Breyer

Farven blå[redigér | rediger kildetekst]

I Amerikas Forenede Stater bliver de venstreorienterede, Demokraterne, bekendt med farven blå og de højreorienterede, Republikanerne, med farven rød. Men i Europæisk forstand anses socialisme, samt andre venstreorienterede ideologier, for farven rød, hvorimod liberalisme og konservatisme og andre højreorienterede ideologier anses for farven blå. Men under det amerikanske præsidentvalg i 1976 mellem demokraten, Jimmy Carter og republikaneren, Gerald Ford, fremstillede NBC, med det nye farve-tv, der kunne blive sendt, Jimmy Carter med farven rød og Gerald Ford med farven blå pga. farveskemaet man brugte i Storbritanniens politiske system, hvor de venstreorienterede er røde og de højreorienterede er blå. Men samtidig varierede forskellige farveskemaer hos forskellige nyhedsstationer i USA bl.a. pga. ideologiske og æstetiske grunde. Men under præsidentvalget i 2000 mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, der senere blev Amerikas 43. præsident efter en længere genoptællingen, begyndte bl.a. New York Times og USA Today, at benytte farven blå til demokraterne og farven rød til republikanerne, når de udgav deres kort over valgmandskollegiet. New York Times brugte farven rød til republikanerne, fordi "rød begynder med r, republikaner begynder med r, det var en mere naturlig association.", sagde den ledende grafikredaktør Archie Tse. Lige siden præsidentvalget i 2000 har farven blå uofficielt holdt sig til demokraterne og farven rød til republikanerne.[1]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]


Politisk partiSpire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.


  1. ^ Streams, Kimber (6. nov. 2012). "Why are Republicans red and Democrats blue?". The Verge. Hentet 17. aug. 2022.