Thomas Sneum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et 1941 RAF foto af 2 Freya radarer ved Auderville i Frankrig – magen til de som Sneum fotograferede på Fanø.

Thomas Sneum (21. maj 1917, Sønderho, Fanø3. februar 2007 i Roskilde) var en dansk flyve-officer, som var blandt de første engelsk agenter i Danmark under Anden Verdenskrig. Hans mest spetakulære bedrift var, da han i 1941 fotografede to Freya radarstationer på Fanø og fløj tværs over Vesterhavet til Storbritannien i et lille Hornet Moth fly sammen med vennen Kjeld Pedersen.

Sneum var løjtnant i Marinens Flyvevæsen, men tog sin afsked 14. april 1940 for at komme til England. Han planlagde at flygte Sverige med en kutter til, men det mislykkedes. Han tog derefter hjem til sine forældre på Fanø. Her opstillede tyskerne "metalrammer" (som senere skulle vise sig at være radarstationer af typen Freya, og det lykkedes Sneum at fotografere dem. Sneum præsenterede sine oplysninger for hærens øverstkommanderende, general Prior, generalstabschef, general Gørtz og folk fra den danske efterretningsteneste, som ikke indså betydningen af "metalrammerne" – "de skraldgrinede blot" ifølge Sneum.

Attentat mod Himmler[redigér | redigér wikikode]

Mark Ryan fortalte i sin bog The Hornet's Sting (2008), at Sneum planlagde et attentat mod Heinrich Himmler med bue og pil fra skuespillerinden Oda Pasborgs lejlighed.[1]

Oda Pasborg var en smuk blondine, som havde en rolle i den dansk film En fuldendt gentleman. Hendes far havde givet hende en lejlighed ved Hotel D’Angleterre, hvor tyske officerer boede. Oda Pasborg var Sneums gamle kæreste, og hun havde givet ham en nøgle til lejligheden. Den lå ideelt, men han ønskede ikke at involvere Oda Pagsborg i et attentat. Hans løsning på dilemmaet var at benytte en stålbue, der både var lydløs og hurtigt kunne skilles ad. Sneum havde skudt med bue som barn, han købte en ny stålbue i en jagtbutik og øvede sig i Tivoli og på Fanø. På pilene havde han skrevet datoen: 9. april 1940. Af alle de ledende nazister stod Heinrich Himmler øverst på hans liste over nazister, som han gerne ville have ram på. Sneum havde to meddelere: svogeren, Niels-Richard Bertelsen; og en tidligere kollega fra søværnets luftvåben, Arne Helvard, der arbejdede i Kastrup lufthavn og kunne rapportere om tyske officeres bevægelser i Kastrup. Den 6. februar ringede Bertelsen til Sneum og fortalte, at der ville ankomme en af Hitlers ledende mænd. Det var så heldigt, at Oda Pasborg ikke havde svaret på Sneums telefonopringning og nok ikke var hjemme. Sneum lukkede sig ind i lejligheden og gav sig til at vente, men Bertelsen ringede igen og fortalte, at der havde været en ændring i planen: Det var Heinrich Himmler, der var blevet syg på vej fra en inspektion af SS tropper i Norge og fløj direkte hjem til Tyskland.[2]

Til England i dobbeltdækker-fly[redigér | redigér wikikode]

1936 de Havilland DH87B Hornet Moth. I et fly af denne type krydsede Sneum og hans assistent Kjeld Petersen Nordsøen. Turen tog seks timer, og det var nær gået galt.

Sneum undersøgte, hvem som havde privatfly stående. Ud af 23 mulige valgte han 2. pinsedag 1941 en DH.87B Hornet Moth (rg.nr.: OY-DOK)[3] dobbeltdækker som stod med planerne afmonteret i en lade hos Povl Andersen, Elsesminde ved Sanderum tæt uden for Odense. Han havde fået at vide, at Povl var 'god nok' det vil sige national-sindet. Han ytrede ønske om at købe flyet, hvortil Povl Andersen svarede: "Nej det kan De ikke. Men skal flyet vestover, er hun Deres"

Efter at have gjort det klar i laden ved Elsesminde, blev det kørt ud og straks derefter fløj Sneum med kollegaen Kjeld Petersen af sted til Storbritannien om aftenen 21. juni. Flyet havde kun rækkevidde til at nå to tredjedele over Nordsøen. Derfor måtte Sneum under flyvningen ud på vingen med højre fod for at sætte en slange i brændstoftanken, så de kunne efterfylde inde fra cockpittet med det ekstra brændstof, som de havde med i små, let-håndterbare 5- og 10-liters dunke. Men Kjeld Petersen spildte brændstof i cockpittet. Benzindampene var også ved at bedøve dem, hvilket gjorde flyvningen ekstra farlig.

Efter landingen i England blev Sneum og Petersen mødt af fire officerer fra RAF, som havde svært ved at forstå, at de kunne havde været fløjet fra Danmark i den rådne kasse, men hurtigt blev deres forklaring bekræftet – bl.a ved henvendelse til Sneums britiske kontaktofficer i Stockholm. Betydningen af fotografierne blev først erkendt, efter at chefen for den engelsk videnskabelige efterretningsorganisation, R.V. Jones, og hans kollega Charles Frank afhørte Sneum. Desværre havde den engelske efterretningstjeneste MI 5 ladet filmene fremkalde hos en lokal fotohandler, der næsten havde ødelagt alle negativerne. Ud over disse 35 mm film medbragte Sneum 16 mm filmoptagelser som meget vigtige beviser om tyskernes aktiviteter. Det var englændernes første levende billeder af tysk radar. Englænderne havde svært ved at forstå, hvordan Sneum kunne komme så tæt på. Det skyldtes, at han havde fået særlig skriftlig tilladelse af den stedlige tyske kommendant til at gå på kanin-jagt i området, og altid bar sit fotoudstyr under vindjakken.

R.V. Jones glemte aldrig Sneum. Mange år senere skrev han i sin erindringsbog: Most Secret War:

Citat Man kunne måske have forestillet sig, at efter alt dette ville Sneum fortjent blive nationalhelt. Men måske derfor fik han den kolde skulder af dem, som efter krigen havde magten i Danmark Citat
R.V.Jones [4]

Sneum blev sendt tilbage til Danmark af engelske S.I.S.. Han landede i september 1941 sammen med en anden dansker. De tog udafhængigt af hinanden kontakt til radioingeniøren fra Bang & Olufsen L.A. Duus Hansen, der byggede en bedre radiosender end den Sneum havde medbragt. Sneum måtte flygte over isen til Sverige den 26. marts 1942. Her blev han og Helvard fængslet indtil det lykkedes Sneum at få de svenske myndigheder overbevist om, at han burde løslades. Han drog videre til England, hvor han blev fængslet igen, fordi det engelske efterretningsvæsen troede, at han var tysk dobbeltagent. Ved indflydelsesrige personers hjælp blev han omsider løsladt, men kom aldrig til at flyve for RAF. I stedet udbetalte man ham omtrent 3000 pund. Samtidig fik han mulighed for at flyve for det Norske Flyvevåben.

Sneum måtte dele skæbne med oberst Kaj Birksted og Læsø og blev efter krigen ugleset i det danske forsvar.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter befrielsen kom Sneum tilbage til Danmark og blev med det samme taget i forhør af Rigspolitiets og hærens efterretningstjenester. Med Sneums egne ord, sagde de:

Citat Du har samarbejdet med tyskerne, for vi har sagt at det var umuligt for danske officerer at komme til England. Så de skulle jo have mig til at være tyskvenlig. Og vi skulle jo holdes nede, for ellers så begyndte folk jo at snakke om, hvorfor de andre ikke havde gjort, som vi gjorde, ikke, så det skulle helst holdes helt hemmeligt, at der var nogen, der var kommet til England. Citat
Thomas Sneum[4]

Sneum blev frigivet og tilbudt at genindtræde i sin gamle stilling, som dansk flyverløjtnant. Da Sneum i engelsk tjeneste havde opnået grad af oberst, var tilbuddet en udsøgt fornærmelse af en mand, der havde kæmpet. Sneum forlod forsvaret. Han var derefter med til at opbygge ¨Falcks Flyvekorps, inden han rejste til Schweiz.

Vurdering[redigér | redigér wikikode]

I en engelsk vurdering skriver Commander Stagg:

Citat ...Sneums fantastiske flugt til England i maj[!] 1941 med hans uvurdelige film af tyske radaranlæg i virksomhed paa Fanø stimulerede yderligere, men Sneum blev taget under vingerne af S.I.S., som skinsygt holdt ham borte fra S.O.E. og sendte ham med undervandsbåd* til Danmark hvilket havde beklagelige følger ikke alene for Sneum, men for mindst to andre danske. Behandligen af Sneum, da han vendte tilbage til England i maj 1942, er et skændigt kapitel i den engelske behandling af en mand, som havde givet os, hvad radarspecialister dengang kaldte den mest værdifulde oplysning, man endnu havde modtaget. Citat
Commander Stagg [5]

Thomas Sneum er den af de to danskere der er omtalt i R. V. Jones bog Most Secret War (den anden er Hasager Christiansen der fotograferede en V1). Sneums færd er omtalt som "a most galant exploit".

  • Ifølge "Bag fjendens linier" af Mark Ryan var det med faldskærm som de fleste landsætninger af agenter i Danmark.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Forfatteren Ken Folletts roman London Kalder er inspireret af Thomas Sneums historie. Mark Ryan udgav i 2008 en bog The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum på baggrund af adskellige hunderede timers interview.[6] I maj 2009 udkom Ryans bog på dansk: Bag fjendens linjer.[7]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Chris Irvine (7 september 2008). "British spy in Robin Hood plot to kill Heinrich Himmler". Telegraph.co.uk. http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/2699171/British-spy-in-Robin-Hood-plot-to-kill-Heinrich-Himmler.html. 
  2. Mark Ryan. The hornet's sting. 
  3. Civil Aircraft Register – Denmark -Golden Years of Aviation
  4. 4,0 4,1 "Spionen fra Fanø" - DR P1 Dokumentarzonen ,29. april 2006
  5. Jørgen Hæstrup (1959). Kontakt med England. Thaning og Appels Forlag. 
  6. Mark Ryan (2008). The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum. Little, Brown Book Group. ISBN 9780749909901.  "Blindflyvning på radarkurs over Nordsøen" artikel på internetportalen : Pilots.dk – den danske luftfartsportal. Et interview med Thomas Sneum ved Hans Jørgen Troelsen og Thorbjørn Sund.
  7. "Bag fjendens linjer". Lindhardt og Ringhof. http://www.lindhardtogringhof.dk/Default.aspx?ID=156&ProductID=1515062. 

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]