Tidevandskraft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Tidevandskraft er den kraftpåvirkning, som store, tunge legemer udøver på hinanden, som det er tilfældet mellem Jorden og Månen.

Tidevandskraften[redigér | redigér wikikode]

Tidevandskraften er en konsekvens af den almene newtonske kraftpåvirkning.

Newtons mekanik[redigér | redigér wikikode]

Isaac Newton opdagede tyngdekraften og formulerede de tre love om kræfter, der i dag kendes som Newtons love. En kraft kan enten skubbe eller trække i en bestemt retning og med en bestemt styrke (hvilket betyder, at en kraft er en vektor). Tyngdekraften er en trækkende kraft og kaldes også for massetiltrækning. Alle legemer og objekter har en tyndekraft, men det er objektets masse, der bestemmer, hvor stærk kraftpåvirkningen skal være. Endvidere er kraftens styrke afhængig af legemernes afstand

Tidevandskraften[redigér | redigér wikikode]

Tidevandskraften kan illustreres ved et eksempel. Når Månen kredser omkring Jorden, påvirkes hver klode af den anden klodes tyngdekraft, og tidevandskraften fremkommer, fordi legemerne har så stor diameter, at der er væsentlig stærkere tyngdepåvirkning i den side af legemet, som vender mod den anden klode end i den side, der er længst væk. Hvis en måne er tilstrækkeligt tæt på sin planet (eller en planet på sin stjerne) kan det resultere i, at månen (eller planeten) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for Mars' ene måne, Phobos.

Asteroidebæltet[redigér | redigér wikikode]

Ifølge en af teorierne om oprindelsen af det velkendte asteroidebælte mellem Mars og Jupiter er, at alle disse asteroider engang var samlet som én stor planet. Men planeten befandt sig for tæt på Jupiter og blev til sidst revet i stykker af tidevandskræfterne. Dette er endnu ikke en bekræftet teori, men den er blandt de mere populære.

Se også[redigér | redigér wikikode]