Teori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden. En teori skal opfylde kravene til videnskabelige principper.
Nogle teorier er et resultat af empiriske studier, mens andre hovedsagelig er opbygget om logiske ræssonnementer. Teorier er således ikke gætterier eller meninger. Teorier i naturvidenskaben understøttes af observationer, og forklarer lovmæssigheder.

Videnskabelige teorier[redigér | redigér wikikode]

En teori i videnskabelig forstand adskiller sig væsentligt fra brugen af teori i almindelig sprogbrug. Hvor der i almindeligt dagligsprog ofte er tale om et gæt eller en hypotese, er en videnskabelig teori logisk funderet. Normalt stilles som krav til en videnskabelig teori, at dens præmisser er fastlagt og beskrevet. En sådan teori en del af et veletableret paradigme, der forklarer de fleste eller alle observationer. Tillige skal teorien kunne give en række forudsigelser, der kan efterprøves. At de kaldes "forudsigelser" skal forstås ret. Et andet udtryk for det samme er "konsekvenser af teorien", dvs. noget som er en følge af teorien og som er observerbart, hvis teorien er holdbar. En videnskabelig teori er kun brugbar så længe den endnu ikke er blevet modsagt af observationer af virkeligheden. Hvis eller når det sker, vil teorien så blive omformuleret, så den bedre passer med de nye observationer.

En naturvidenskabelig teori er en velunderbygget forklaring af visse dele af den naturlige verden, som er baseret på en række facts, der gentagne gange er blevet bekræftet gennem observation og eksperiment.[1]

— National Academy of Sciences


Udvikling af nye teorier[redigér | redigér wikikode]

Der kan også af og til ske et paradigmeskift, hvor en mere eller mindre grundlæggende antagelse pludseligt betvivles. Dette vil almindeligvis resultere i at en række teorier forkastes fuldstændigt, og en helt ny type af teorier opstår. Dette skete for eksempel i 1960'erne, da kontinentaldriften pludselig blev alment accepteret, fordi man fik nye målinger af havbunden. Ny teknologi og forbedrede måleinstrumenter vil ofte give anledning til nye teorier i naturvidenskaberne, mens samfundsforandringer kan medføre nye teorier i samfundsvidenskaberne.

En videnskabelig teori repræsenterer altså hverken et gæt eller en urokkelig sandhed. Den er derimod til stadighed den model der bedst beskriver de observationer der gøres.

Se også[redigér | redigér wikikode]

References[redigér | redigér wikikode]