Tjenestebolig

Marienborg er tjenestebolig for Danmarks statsminister.

Tjenestebolig eller embedsbolig er en bolig, der er knyttet til en ansættelse eller til indehavelsen af et embede, og som den ansatte kan eller skal bebo under ansættelsen, men har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør. Betegnelsen anvendes især om boliger i det offentliges tjeneste, hvor det af hensyn til embedets udførelse, geografiske placering eller repræsentative funktion er anset for nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at embedsmanden bor på eller nær tjenestestedet.

I Folkekirken er der fortsat knyttet tjenesteboliger til en stor del af pastoraterne. Præstens bolig ligger typisk i en præstegård, hvor præsten har bopælspligt og betaler husleje samt udgifter til varme til menighedsrådet.

Danmark

Efter dansk ret har embedsboliger navnlig været tillagt embedsmænd, der var henvist til at bo på landet, eller hvor embedsgerningen bedst kunne udføres, når boligen lå samme sted som tjenestefunktionen. Undertiden har også repræsentative hensyn spillet ind, eksempelvis ønsket om at sikre embedsmanden en bolig, hvor embedet kunne repræsenteres på passende måde. Vilkårene for brugen har varieret: Boligen kunne stilles til rådighed uden særskilt betaling, således at dens værdi indgik i lønnen og som regel også i pensionsberegningen, eller den kunne gives mod afkortning i lønnen, så boligen ikke blev regnet som egentlig løndel. Det sidste forekom blandt andet ved statsbanerne, postvæsenet, telegrafvæsenet, toldvæsenet, fyrvæsenet og til dels i hæren og flåden.

Vedligeholdelsen af en embedsbolig kunne helt påhvile staten, især hvor der blev ydet vederlag for brugen, men som oftest havde embedsmanden selv en vis vedligeholdelsespligt. Hvor andet ikke var bestemt, omfattede denne normalt den årlige indre vedligeholdelse, men den kunne også omfatte boligens ydre, blandt andet for præster og embedsmænd under statsskovvæsenet. I enkelte tilfælde kunne der endog være pligt til ombygning eller delvis fornyelse, eksempelvis for retsbetjente og embedslæger, dog som regel med mulighed for statslige byggelån, der hvilede på embedet og blev afdraget af dets indtægter. Embedsmanden skulle som udgangspunkt betale de skatter og afgifter, der efter lovgivningen påhvilede brugeren af en bygning. I København betalte embedsmænd med bolig i statens bygninger, hvoraf der ikke betaltes arealskat, i stedet 2 % af lønnen til kommunen.

Embedsmanden kunne som regel ikke uden foresattes tilladelse foretage ændringer ved boligen eller overlade den til andre. Om der også bestod pligt til selv at bebo den, beroede på de konkrete regler og omstændigheder. Overdragelse og aflevering af embedsboliger skete ved formel synsforretning, og der blev foretaget regelmæssige eftersyn for at kontrollere, om vedligeholdelsespligten blev opfyldt.

Til en embedsbolig kunne der desuden være knyttet embedsjord, et forhold der efterhånden blev sjældnere, men som især havde betydning ved præste- og skolelærerembeder på landet samt ved embeder under statsskovvæsenet. Tidligere jorder knyttet til rets- og magistratsembeder, som tilhørte staten, blev senere overdraget til brug for statens regning, således at indtægterne indgik i statskassen. Embedsjord kunne ligesom boligen være overladt som tillæg til lønnen eller mod afkortning i denne. Embedsmanden måtte som regel betale skatter og afgifter af jorden og var underlagt begrænsninger i brugen. De ældre hovedbestemmelser om vedligeholdelse, brug og aflevering af embedsboliger og embedsjord fandtes i anordningen af 3. september 1870, der dog ikke omfattede alle embedsmænd.

Referencer

Spire Denne artikel om en bygning, et bygningsværk eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.