To-stats-løsning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over Vestbredden og Gazastriben fra 2011: én af udfordringerne ved to-stats-løsningen, er at blive enige om acceptable grænser.

To-stats-løsningen er en gruppe af løsningsmodeler for den israelsk-palæstinensiske konflikt, som alle er centreret om forestillingen om to uafhængighede stater: Palæstina og staten Israel. Grænsen mellem de to stater er dog stadig genstand for uenighed og forhandlinger, hvor forskellige løsninger her er blevet foreslået. Palæstinensiske og arabiske ledere kræver generelt fuld israelsk tilbagetrækning fra de områder, som de erobrede i forbindelse med Seksdagskrigen i 1967. Dette afvises dog generelt af Israel, som har foreslået andre løsningsmodeller – herunder løsninger, der har involveret "jordbytte".[note 1]

I 1947 vedtog FN's Generalforsamling delingsplan for Palæstina, som blev afvist af de arabiske ledere.[1] I 1974 opfordrede FN resolution 3236 til en "fredelig løsning af spørgsmålet om Palæstina" og "to stater, Israel og Palæstina (...) side om side inden for sikre og anerkendte grænser" sammen med "en retfærdig løsning af flygtningespørgsmålet i overensstemmelse med FN resolution 194".[2][3][4] Grænserne for staten Palæstina ville være "baseret på grænserne før 1967". Den seneste resolution (65/16) blev vedtaget i november 2013, hvor 165 lande stemmte for, mens 6 stemte imod og 6 undlod at stemme;[5] Israel og USA stemte imod.[6]

Selvom meningsmålinger konsekvent havde vist israelske og palæstinensiske flertal for en forhandlet to-stats-løsning, blev det i 2009 rapporteret, at der eksisterede en "voksende desillusion" med hensyn til en to-stats-løsning.[7] I 2014 sagde 60% af palæstinenserne, at det endelige mål for deres nationale bevægelse skulle være "at arbejde hen imod at generobre hele det historiske Palæstina fra floden til havet". [8] En PCPSR-meningsmåling[9] offentliggjort i 2021 viste, at kun 39% af palæstinenserne støttede en to-stats-løsning.[10] En anden rapport offentliggjort i 2021 af RAND Corporation viste, at 60% af israelerne, på tværs af det politiske spektrum, var imod en to-stats-løsning.[11]

Der har været mange diplomatiske bestræbelser på at realisere en to-stats-løsning; startende fra Madrid-konferencen i 1991 efterfulgt af bl.a. Oslo-aftalerne, det mislykkede Camp David-topmøde i 2000 og Taba-forhandlingerne i begyndelsen af 2001. I 2002 foreslog Den Arabiske Liga det såkaldte Arabiske Fredsinitiativ. Fredsforhandlingerne i 2013-14 mislykkes også.

En meningsmåling fra 2021 blandt eksperter viste, at 52 procent her mente, at to-stats-løsningen ikke længere var opnåelig. 77 procent mente, at hvis det ikke blev opnået, ville resultatet være en "en-stats-løsning beslægtet med apartheid".[12] Ifølge en PCPSR-meningsmåling[9] fra 2021 var støtten til en to-stats-løsning blandt palæstinensere og israelske jøder faldet til henholdsvis 43 procent og 42 procent.[13][14] Ifølge mellemøsteksperter David Pollock og Catherine Cleveland sagde flertallet af palæstinensere i 2021, at de ønskede at (gen)erobre hele det historiske Palæstina – inkl. landområder, der var del af Israel før 1967. En en-stats-løsning med lige rettigheder for arabere og jøder var på andenpladsen.[13]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Idéen om "jordbytte" (engelsk: "land exchange" eller "land swap") går på, at Israel afstår/"bytter" nogle af de landområder de har kontrolleret siden 1948, i bytte for nogle af de såkaldte palæstinensiske områder (Vestbredden inkl. Østjerusalem og Gazastriben).

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Benny Morris (2008). 1948: a history of the first Arab-Israeli war. Yale University Press. s. 66, 67, 72. ISBN 9780300126969. Hentet 24. juli 2013. p.66, at 1946 "The League demanded independence for Palestine as a "unitary" state, with an Arab majority and minority rights for the Jews." ; p.67, at 1947 "The League's Political Committee met in Sofar, Lebanon, on 16–19 September, and urged the Palestine Arabs to fight partition, which it called "aggression", "without mercy". The League promised them, in line with Bludan, assistance "in manpower, money and equipment" should the United Nations endorse partition." ; p. 72, at December 1947 "The League vowed, in very general language, "to try to stymie the partition plan and prevent the establishment of a Jewish state in Palestine
  2. ^ "Question of Palestine – General Assembly". The United Nations – Question of Palestine. Arkiveret fra originalen 17. juli 2010. Hentet 30. september 2016.
  3. ^ "A/RES/3236 (XXIX) Question of Palestine". The United Nations – General Assembly. 22. november 1974. Arkiveret fra originalen 1. januar 2010. Hentet 30. september 2016.
  4. ^ "A/PV.2296 Question of Palestine (concluded)". The United Nations – General Assembly. 22. november 1974. Arkiveret fra originalen 3. januar 2011. Hentet 30. september 2016.
  5. ^ "A/RES/65/16. Peaceful settlement of the question of Palestine, United Nations General Assembly". The United Nations – General Assembly. 25. januar 2011. Arkiveret fra originalen 28. juli 2011. Hentet 30. september 2016.
  6. ^ "Wrapping up annual consideration of Question of Palestine, situation in Middle East, adopts six resolutions by recorded vote". The United Nations – General Assembly (GA/11460). 26. november 2013. Arkiveret fra originalen 28. juli 2014. Hentet 30. september 2016.
  7. ^ "How Not to Make Peace in the Middle East", Hussein Agha and Robert Malley, The New York Review of Books. Retrieved Jan. 9, 2009
  8. ^ Yglesias, Matthew (16. juli 2014). "One thing Israelis and Palestinians agree on: they don't like the two-state solution". Vox. Hentet 29. november 2016.
  9. ^ a b Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR) er en palæstinensisk forskningsorganisation og tænketank baseret i Ramallah.
  10. ^ "Public Opinion Poll No (82)". www.pcpsr.org (engelsk). Palestinian Center for Policy and Survey Research. 2021-12-27. Hentet 2022-01-20.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ "Israelis unwilling to risk two-state solution, says new report". phys.org (engelsk). 2021-02-10. Hentet 2021-03-13.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ Telhami, Marc Lynch and Shibley (19. februar 2021). "Biden says he will listen to experts. Here is what scholars of the Middle East think". Brookings. Hentet 19. marts 2022.
  13. ^ a b "What Do Palestinians Want?". The Washington Institute for Near East Policy (engelsk). Hentet 2022-08-01.
  14. ^ azza (2020-10-26). "The Palestine/Israel Pulse, a Joint Poll Summary Report". www.pcpsr.org (engelsk). Hentet 2022-08-01.

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

  • Aharon Cohen, Israel og den arabiske verden (Funk og Wagnalls, New York, 1970).

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=To-stats-løsning&oldid=11722803"