Traktaten om evig fred
En traktat om evig fred (eller simpelthen evig fred, russisk: Вечный мир, litauisk: Amžinoji taika, polsk: Pokój wieczysty, i polsk tradition Grzymułtowski Peace, polsk: Pokój Grzymułtowskiego) mellem Tsardømmet Rusland og Den polsk-litauiske realunion blev underskrevet den 6. maj 1686 i Moskva af udsendinge fra Den polsk-litauiske realunion: vojvod af Poznań Krzysztof Grzymułtowski og kansler ( kanclerz) i Litauen Marcjan Vasiyi ński og den russiske kansler af Litauen, Knjaz Vasiyiichi knoński Vasily Vasilyevich Golitsyn. Disse partier blev tilskyndet til at samarbejde efter en større geopolitisk intervention i Ukraine fra Osmannerrigets side.[1]
Om aftalen[redigér | rediger kildetekst]
Traktaten bekræftede den tidligere våbenhvile i Andrusovo i 1667.[1] Den bestod af en præambel og 33 artikler. Traktaten sikrede Ruslands besiddelse af Ukraines venstre bred plus byen Kiev på højre bred. [2] Der skulle betales 146.000 rubler til Polen som kompensation for tabet af venstre bred.[2] Regionen Zaporizka Sitj, Siveria-landene, byerne Tjernihiv, Starodub, Smolensk og dens udkanter blev også afstået til Rusland, mens Polen beholdt Højrebreds-Ukraine. Begge parter blev enige om at undlade at underskrive en separat traktat med Det Osmanniske Rige.[2] Ved at underskrive denne traktat blev Rusland medlem af den anti-tyrkiske koalition, som omfattede den polsk-litauiske realunion, Det tysk-romerske Rige og Venedig. Rusland lovede at organisere en militær kampagne mod Krim-khanatet, som førte til den russisk-tyrkiske krig (1686-1700).
Traktaten var en stor succes for russisk diplomati. Der var stærk modstand i Polen, og den blev ikke ratificeret af Sejm (den polsk-litauiske unions parlament) før i 1710.[2] Den juridiske legitimitet af dens ratificering er blevet bestridt. [3] Ifølge Jacek Staszewski blev traktaten ikke bekræftet af en resolution fra Sejmen før konvokationen Sejm (1764).[4]
Grænserne mellem Rusland og Den polsk-litauiske realunion etableret ved traktaten forblev i kraft indtil Polens første deling i 1772.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Ariel Cohen (1998). Russian Imperialism: Development and Crisis. Greenwood Publishing. s. 43. ISBN 978-0-275-96481-8.
- ^ a b c d Jerzy Jan Lerski; Piotr Wróbel (1996). Historical dictionary of Poland, 966-1945. Greenwood Publishing Group. s. 183. ISBN 978-0-313-26007-0.
- ^ Eugeniusz Romer, O wschodniej granicy Polski z przed 1772 r., w: Księga Pamiątkowa ku czci Oswalda Balzera, t. II, Lwów 1925, s. [355].
- ^ Jacek Staszewski, August II Mocny, Wrocław 1998, p. 100.