Trane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Trane
Kranich.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Gruiformes
(Tranefugle)
Familie Gruidae (Traner)
Slægt Grus (Traneslægten)
Art G. grus
Videnskabeligt artsnavn
Grus grus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Tranen (latin: Grus grus) er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark, men mere udbredt i Skandinavien. Hvert forår og efterår passerer store flokke af trækkende traner specielt den østlige del af landet.

Traner.
Tranens æg
Tranelyde

Taksonomi[redigér | redigér wikikode]

Trane.

Det har tidligere været almindeligt at regne flere arter til slægten Grus, men Krajewski et al. (2010) demonstrerede, at slægten var parafyletisk,[1] hvilket medførte, at del Hoyo et al. (2014) i sit nye ornitologiske bogværk, "HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World", valgte at flytte flere arter til andre slægter.[2]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Trane er en meget stor fugl med lange ekstremiteter og lang hals. Fuglene måler typisk 95–120 cm og vejer omkring 4,5–6,1 kg beroende på køn og underart. Enkeltindivider kan imidlertid blive op mod 130 cm høje. Vingespændet er normalt 180–200 cm, men kan i visse tilfælde blive op mod 220 cm.[3]

Fjerdragten er hovedsagelig skifergrå. Hoved og øverste del af hals er sort og har en karakteristisk bred hvid rand, som løber fra bagsiden af øjnene og ned langs siderne af halsens overdel. Hovedet har en bar rød isseplet, som er mere brunlig hos ungfuglene. Øjnene har gul til orange iris. De inderste armsvingfjer er modificerede, de er sorte yderst, og giver fuglene en strudselignende stuss. Stjerten er kort og vifteformet, men er stort set kun synlig, når fuglene kommer ind for landing.[3]

Inddeling og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Inddelingen følger HBW Alive og er i henhold til Archibald et al. (2016).[3] Skabelon:Træ

Tranens udbredelsesområde omfatter Skandinavien, Østersølande mod øst og syd samt Rusland[4] indtil Jakutien.[5] Dens nordlige udbredelse er nogenlunde sammenfaldende med tundraens sydgrænse, mens dens sydlige udbredelse som ynglefugl strækker sig fra Ungarn over Kiev til nedre Volga.[5] I Polen skønnes at være 600 ynglepar, i det østlige Tyskland omkring 400 par men i det vestlige Tyskland kun få par, herunder i Slesvig-Holsten.[4] I Danmark er tranen ret sjælden. I ældre tid forekom den fortrinsvis i Sønderjylland, men den udbredte sig senere til andre dele af landet, således i 1952 til Råbjerg Mose i Vendsyssel, i 1957 til Hanstholm-reservatet og i 1958 til Lille Vildmose i Østhimmerland. I begyndelsen af 1970-erne blev den tillige observeret enkelte steder i det østlige Danmark.[4] I Norge findes tranen hovedsagelig i skovområder i Trøndelag og på Østlandet, hvor den gerne yngler i moser. Den er en trækfugl som rejser fra Norge i midten af august til oktober. Den estiske bestand skønnes at være 350 par, der findes udbredt over store dele af landet, herunder Saaremaa og Hiiumaa.[5]

Den samlede europæiske bestand skønnes at være 15-20.000 par.[6]

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Enorme flokke af traner samler sig ved Hornborgasjön i Sverige hvert forår, før de deler sig i mindre grupper og spreder sig til andre dele af Fennoskandia og Baltikum.
Grus grus

Den udstøder høje karakteristiske trompetskrig, "kråå", som kan høres flere kilometer.

Den yngler i moser og andre uforstyrrede sumpede områder, ofte hvor der findes spredt træbevoksning.[4][5] Traner yngler først, når de bliver 5-6 år gamle.[4] I yngletiden fører tranen en skjult tilværelse.[6] Yngel foregår ved, at to grøngrå æg med mørke pletter lægges i reder på eller nær åben græseng.[5] Forældrene ruger på æggene i fire uger.

Den spiser insekter, krybdyr, amfibier, mus og plantedele.

Typisk for tranen er, at den skrider roligt afsted på en majestætisk måde. I flugt holdes den lange hals udstrakt.

Tranen er en trækfugl. Ankomsten er som regel i slutningen af marts eller begyndelsen af april.[5] Den forlader sine nordlige ynglepladser igen omkring midten af oktober.[5] Ved en optælling i Estland i 1983 opgjordes, at omkring 24.000 traner trak gennem landet.[5] Den overvintrer i Spanien og det sydlige Frankrig. Under trækket kan mere end 25.000 traner mellemlande ved Hornborgasjön i Sverige, før de drager videre til ynglepladserne omkring Østersøen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Krajewski
  2. ^ del Hoyo et al. (2014)
  3. ^ a b c "Archibald et al. (2016)
  4. ^ a b c d e Dybbro, s. 104
  5. ^ a b c d e f g h Renno, s. 79
  6. ^ a b Ferdinand,s. 156

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: