Tribus (Rom)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En romersk denar fra 63 f.Kr., som viser en vælger, der afgiver en stemme

Tribus (på dansk: en "stamme") var en opdelingen af det romerske folk i den romerske republik og det efterfølgende kejserrige. Opdelingen tjente bl.a. både militære og afstemningsformål. Eftersom disse stammer blev konstitueret i comitia tributa, var de stemmeenheder i en lovgivende forsamling i den romerske republik.[1][2]

I henhold til romersk traditionen blev de første tre stammer etableret af Romulus. Hver af disse stammer var opdelt i ti curiae – eller afdelinger – som var comitia curiatas stemmeenheder. Selvom curiae fortsatte gennem romersk historie, forsvandt de tre oprindelige stammer gradvist fra historien.[i][1][3]

Muligvis påvirket af den oprindelige inddeling af det romerske folk i stammer, etablerede Servius Tullius fire stammer, som delte Rom og forskellige pagi – disse blev senere til sytten stammer i landdistrikterne. Efter republikkens dannelse blev disse stammer samlet i en folkeforsamling kaldet comitia tributa. I takt med at den romerske befolkning og dens territorium voksede, blev der dannet femten yderligere stammer – den sidste i 241 f.Kr.[1][2]

Alle romerske borgere blev indskrevet i én af disse stammer, hvorigennem de var berettiget til at stemme om visse magistrater, religiøse embedsmænd, retsafgørelser i visse sager (der berører plebs), og vedtage resolutioner om forskellige forslag fremsat af plebejertribuner. Selvom comitia tributa mistede de fleste af sine lovgivende funktioner under kejseriget, forblev det vigtigt at indskrive romerske borgere i en stamme indtil mindst det tredje århundrede e.Kr.[4]

De romuleske stammer[redigér | rediger kildetekst]

I henhold til den romerske tradition dannede Romulus kort efter grundlæggelsen af Rom de første tre stammer: Ramnes, Tities og Luceres. Etymologien af det latinske ord tribus er uklart: det kan relatere sig til ordet for tre (tres), eller et beslægtet udtryk fra Iguvine-tavlerne, der henviser til fællesskabet som helhed.[5] Andre siger, at ordet i stedet er afledt af tribuere, der henvisning til divisioner og fordelinger.

Dannelse[redigér | rediger kildetekst]

Livius fortæller, at efter de sabinske kvinders voldtægt angreb sabinerne – ledet af Titus Tatius – Rom og kom med succes ind i byen. Efter voldsomme kampe trådte de sabinske kvinder selv ind mellem deres mænd og deres fædre for at forhindre yderligere blodsudgydelser. En fred blev efterfølgende indgået, hvor Romulus og Tatius regerede i fællesskab, hvilket afstedkom at en stor sabinsk befolkning flyttede til Rom. Byen var således i begyndelsen ligeligt fordelt mellem latinere og sabinere. Efter dette – traditionelt dateret til 750 f.Kr. – dannede Romulus stammerne.[1][6]

Disse første stammer – kendt som de tre "romuleiske stammer" – har ofte været formodet at repræsentere de store etniske grupper i det tidlige Rom. I henhold til denne teori repræsenterede Ramnes sandsynligvis Roms latinske befolkning, Tities repræsenterer sabinerne, mens Luceres sandsynligvis repræsenterede etruskerne. Rom lå på Tiberen – den traditionelle grænse mellem Etrurien og Latium – og kan have haft en betydelig etruskisk befolkning fra begyndelsen. Der var eksempelvis et betydeligt etruskisk element i den romerske befolkning i det sjette århundrede f.Kr. Ligeledes var Roms femte og syvende konge etruskiske, og mange af Roms kulturinstitutioner var af etruskisk oprindelse. Det kan være fra denne periode – snarere end Romulus' tid – at institutionen Luceres hører hjemme. Faktisk ser navnene på alle tre af de romuleiske stammer ud til at være etruskiske.[2][7]

Til trods for at teorien om, at de romuleiske stammer repræsenterede byens oprindelige etniske komponenter, fortsat er repræsenteret i moderne videnskab, er den aldrig blevet universelt accepteret – og denne teori afvises af mange forskere.[8] Dette skyldes, at "tanken om, at de tre stammer var forskellige etniske grupper, ikke har nogen støtte i de gamle kilder". Historikeren Kathryn Lomas tilskriver i bogen "Rise of Rome" fra 2018 forklaringens popularitet til nationalistisk politik i det 19. og 20. århundrede.[9]

Curiae[redigér | rediger kildetekst]

Disse tre stammer blev igen opdelt i tredive curiae – eller afdelinger – hvis organisation er uklar. Ordets etymologi kan stamme fra co-viria – en forsamling af mænd – hvor hver gruppe vælger en leder, kendt som en curio. Blandt curiones blev én udvalgt som leder af alle curiae og fik titlen curio maximus.[10] Medlemmerne af curiae var kendt som curiales . Hver curia havde deltagelse af en præst – eller curio – som blev assisteret af en anden præst – kendt som flamen curialis – der i fællesskab påtog sig menighedens religiøse forpligtelser. Hver havde også sit eget mødested – også kendt som en curia.[11]

Curiae skulle efter sigende være opkaldt efter tredive af de sabinske kvinder. Men af de ni curier, hvis navn kendes i dag, er flere af navne af geografisk oprindelse. De eneste curier, hvis navne i dag kendes, er: Acculeia,[ii] Calabra, Faucia,[iii] Foriensis,[iv] Rapta,[v] Tifata,[vi] Titia,[vii] Veliensis,[viii] og Velitia.[12][13][14][11][15]

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at medlemskab af curiae var begrænset til patricierne. Mommsen argumenterede dog i overbevisende grad for, at plebeierne var med i afstemningen – og denne opfattelse ser i dag ud til at have sejret; plebeierne var inkluderet enten fra begyndelsen eller i det mindste fra en tidlig dato; sikkert fra republikkens tidligste år.[2][11][16]

Servius Tullius' stammer[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge romersk tradition var Servius Tullius den sjette konge af Rom (traditionelt r. 579 – 534 BC[17]). Servius afskaffede i henhold til romersk tradition de romuleiske stammer (dog ikke curiae) og inddelte byen i fire bystammer og seksogtyve pagi som smeltede sammen til sytten stammer i landdistrikterne.[18][19] Navnene på de fire bystammer var baseret på de fire regioner i byen, som de repræsenterede, mens navnene på stammerne i landdistrikterne sandsynligvis var baseret på navnene på familier, der ejede betydelige arealer i disse områder.[1][2][7]

Hver stamme var både en territorial og administrativ enhed, som havde embedsmænd kaldet tribules, der optalte og faciliterede stammemedlemmernes stemmer.[20] En anden gruppe embedsmænd, divisores, koordinerede gaver blandt stammemedlemmer og blev regelmæssigt impliceret i valgbestikkelse under den sene republik.[21]

Yderligere embedsmænd omfattede et curator tribuum, der fungerede som stammens leder, og tribuni aerarii – eller tribuner for statskassen – hvis ansvar var at sørge for stammens økonomiske forpligtelser; de var ansvarlige for at opkræve krigsskatten og udlodde løn til stammens soldater.[2][22]

Medlemskab af en stamme var det umiddelbar bevis på romersk statsborgerskab og dannede samtidig grundlaget for hæren.[23] Mod slutningen af republikken blev stammerne så vigtig, at de blev en officiel del af en romers navn. Stammenavnet ville normalt optræder i de mest formelle dokumenter og inskriptioner – her var stammenavnet skrevet mellem en borgers filiation og ethvert cognomina.[1]

Senere stammer[redigér | rediger kildetekst]

Datoerne for dannelsen af de resterende stammer er alle kendte. Da Appius Claudius flyttede til Rom sammen med sine clientes i 504 f.Kr., blev han optaget i patriciatet og tildelt landområder i regionen omkring Anios munding. Disse nybyggere blev grundlaget for tribus Claudia, som blev optaget i 495 f.Kr., under Claudius' konsulat. De blev efterfølgende udvidet til at tribus Crustumina eller Clustumina.[1][24] Yderligere fire stammer blev tilføjet i 387 f.Kr.: Arniensis, Sabatina, Stellatina og Tromentina.[1]

Med udvidelsen til Volscian-territoriet i 358 f.Kr., blev yderligere to stammer dannet: Pomptina og Publilia (også kendt som Poblilia). I 332 indskrev censorerne Quintus Publilius Philo og Spurius Postumius Albinus yderligere to stammer: Maecia (oprindeligt Maicia) og Scaptia. Ufentina (eller Oufentina) og Falerina fulgte efter i 318 f.kr., mens Aniensis og Terentina blev dannet i 299 f.Kr. De sidste to stammer, Quirina og Velina, blev etableret i 241 f.Kr., hvilket bragte antallet af stammer til femogtredive.[1]

Navnene på de forskellige stammer varierer, både som følge af skrivefejl og ændringer i latinsk ortografi. For eksempel må stammen Maecia oprindeligt have været Maicia på grund af dens forkortelse som Mai; Crustumina og Clustumina bruges i omskifteligt.

Liste over stammer[redigér | rediger kildetekst]

Med deres sædvanlige forkortelser var stammerne:[ix]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Der er ingen beviser for, at de romuleiske stammer nogensinde formelt blev afskaffet, selvom de sjældent nævnes i republikkens tid. Livius antyder, at de stadig eksisterede, og at medlemmer af augur-kollegiet traditionelt blev tildelt i tre, således at hver stamme ville være repræsenteret af en eller flere augurer.
  2. ^ According to Varro, the curia Acculeia made a sacrifice to Angerona during the festival of the Angeronalia, on December 21. This may have been a special honour, as Angerona was the tutelary goddess of Rome itself. There was a gens Accoleia, probably derived from the same source, and either the curia was named after the gens, or if this ward was named for one of the Sabine women, perhaps Accoleia was a matronymic surname, based on an ancient praenomen such as Acca. Various traditions relating to an Acca Larentia are associated with Romulus.
  3. ^ Livius nævner, at curia Faucia var særligt ugunstig, fordi den havde afgivet den første stemme i 390 f.Kr. – året hvor Rom blev plyndret af gallierne – og igen i 321 f.Kr., året for katastrofen ved Caudine Forks. De afgav igen den første stemme i 310 f.Kr., men uheldet udeblev, da romerne vandt en vigtig sejr over etruskerne. I henhold til Licinius Macer havde curia Faucia også afgivet den første stemme i 477 f.Kr. – året hvor Fabii blev ødelagt ved Cremera.
  4. ^ Foriensis henviser formentlig til området omkring Forum Romanum.
  5. ^ Raptus er et adjektiv, der betyder "bortført" eller "fanget". I sin feminine form kunne det godt være en reference til en af de sabinske kvinder.
  6. ^ Festus says that tifata means "full of holm oaks." However, it also referred to various places, including a Curia Tifata at Rome, which in another passage Festus explains was named after a certain Curius who lived there. Thus, while Festus seems to say in one passage that Tifata was one of the thirty curiae, there is some doubt as to whether it was instead a place name; or perhaps it was both.
  7. ^ Festus informerede os, at curia Titia – ligesom stammen Tities – blev opkaldt efter Titus Tatius; men Poucet er uenig. Titia var også et kvindeprænomen.
  8. ^ Veliensis refererer til Velian – en højderyg i det centrale Rom, der forbinder Palatine- og Oppian-bakken. Navnets oprindelse er uklar; men Velia er en etruskisk kvindes praenomen, og der var en gens Velia.
  9. ^ Yderligere uregelmæssigheder i forhold til stammenavne omfattede Poplilia og Poblilia for Publilia. Interne bogstaver er også nogle gange udeladt: Falerna i stedet for Falerina, Sabatia for Sabatina, Teretina for Terentina og Votinia for Voltinia.
  10. ^ Tribus Claudia blev efterfølgende udvidet til Crustumina.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i Harper's Dictionary of Classical Literature and Antiquities, "Tribus".
  2. ^ a b c d e f Momigliano 1970b.
  3. ^ Livy, x. 6.
  4. ^ Harper's Dictionary of Classical Literature and Antiquities, Second Edition, Harry Thurston Peck, Editor (1897), "Comitia".
  5. ^ Momigliano & Cornell 2012c.
  6. ^ Livy, i. 9–13.
  7. ^ a b Robert Maxwell Ogilvie, A Commentary on Livy, Books I–V (1965).
  8. ^ Momigliano & Cornell 2012c
  9. ^ Lomas 2018, s. 353 n. 5
  10. ^ Momigliano & Cornell 2012b.
  11. ^ a b c Harper's Dictionary of Classical Literature and Antiquities, "Curia."
  12. ^ Varro, De Lingua Latina.
  13. ^ Livy, ix. 38.
  14. ^ Festus.
  15. ^ C. J. Smith, The Roman Clan, p. 204.
  16. ^ Mommsen, Römische Forschungen i. 140–150.
  17. ^ Vishnia 2012, s. 1.
  18. ^ Vishnia 2012, s. 32.
  19. ^ Taylor, Lily Ross (2013). The voting districts of the Roman Republic: the thirty-five urban and rural tribes (Second udgave). Ann Arbor, MI: University of Michigan Press. s. 5-6.
  20. ^ Vishnia 2012, s. 120–21.
  21. ^ Vishnia 2012, s. 140–41.
  22. ^ Treves 1970.
  23. ^ Vishnia 2012, s. 32–33.
  24. ^ Livy, ii. 21.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Primære kilder
Sekundære kilder
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tribus_(Rom)&oldid=11737962"