Tulipanboblen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En tulipan kendt som viseroij afbildet i et hollandsk katalog Verzameling van een Meenigte Tulipaanen fra 1637. Dets løg blev udbudt til mellem 3.000 og 4.200 gylden afhængig af vægt (gewooge). En uddannet håndværker tjente omkring 300 gylden om året.[1]

Tulipanboblen, tulipanmanien (nederlandsk: tulpenmanie) eller tulipansvindelen var en episode under den hollandske guldalder, hvor kontraktpriser for visse blomsterløg fra de nyligt introducerede og populære tulipaner nåede ekstraordinært høje priser. Den helt store stigning begyndte i 1634 og endte i et dramatisk kollaps i februar 1637.[2] Den bliver generelt betragtet som værende den første økonomiske boble, som er beskrevet.[3] På mange måder var tulipanmanien mere et socioøkonomisk fænomen end en økonomisk krise. Den havde ingen kritisk indflydelse på den hollandske republik, der var en af verdens største økonomier og økonomiske magter i 1600-tallet med den højeste indkomst per indbygger i verden fra omkring 1600 til omkring 1720.[4][5][6] Termen "tulipanmani" eller "tulipanboble" bruges nu ofte som en metafor til at beskrive en stor økonomisk boble, hvor prisen på en vare afviger voldsomt fra dens indre værdi.[7][8]

Formelle future-markeder opstod i Holland i 1600-tallet, og de mest notable var centreret omkring tulipanmarkedet på toppen af tulipanboblen.[9][10] I februar 1637, hvor tulipanmanien toppede, blev enkelte tulipanløg solgt for mere end 10 gange en udlært håndværkers årlige indkomst. Det er vanskeligt at forske i emnet, da det er begrænset hvor meget økonomisk data, der findes fra 1630'erne, og hvor meget der stammer fra partiske eller spekulative kilder.[11] [12] Nogle moderne økonomer har foreslået en rationel forklaring, frem for en spekulativ mani, som årsag til stigning og fald i priserne. Eksempelvis havde andre varer som f.eks. hyacinter også en høj pris da de blev introduceret, og deres priser faldt også, da de blev mere udbredt. Høje priser kan også være blevet drevet op af forventning om et dekret fra parlamentet, om at kontrakter kunne annulleres mod et mindre beløb, hvilket ville resultere i lavere risiko for køberne.

Begivenheden i 1637 blev udbredt i 1841 med udgivelsen af bogen Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds, der var skrevet af den skotske journalist Charles Mackay, der skrev at der på et tidspunkt var blevet tilbudt 5 hektar land for et enkelt løg fra tulipanen Semper Augustus.[13] Mackay påstod at mange investorer blev ruineret, da priserne faldt, og at den hollandske handel fik et stort tab. Selvom Mackays bog er en klassiker, så udfordres hans udlægning af begivenhederne. Mange moderne forskere mener, at tulipanboblen ikke var så destruktiv, som han har beskrev, men var begrænset til en klike af borgere i visse byer.[14][15][16][17]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Pamflet fra tulipanmaniens dage.

I middelalderen havde man også spekuleret i forskellige varer som enhjørningshorn fra narhvaler, relikvier og statsskyldspapirer, hvis nominelle værdi kunne være forskellig fra markedsværdien, men det udviklede sig aldrig, som tulipanmanien kom til at gøre.

Tulipanmanien tager fart[redigér | rediger kildetekst]

Semper Augustus, den fineste af de tulipaner, der blev handlet med.

Tulipanen kom til Europa i midten af 1500-tallet fra det Osmanniske Rige, men var i begyndelsen mest af interesse for botanikere og samlere, til dels fordi den formerede sig langsomt. I 1630'erne nåede dyrkningen af tulipanen til Nederlandene, og det viste sig, at blomsterplanten trivedes godt i landets klima. De handlende gjorde den opdagelse, at prisen steg, hvis de holdt på de dyrere løg en tid. En ny generation avlere begyndte så at arrondere, sammenlægge jord og i stor skala dyrke tulipaner, som de solgte på egen hånd. De begyndte at sælge løgene i mindre og mindre portioner, så selv knap så velstående borgere kunne være med – hvilket lettedes af ganske høje reallønninger og de generelt gode tider med megen kapital i den gyldne periode.

For første gang så man hvordan penge øjensynligt kunne forøge sig selv: når flere og flere blev lokket til at handle, steg priserne, og efterhånden kunne selv tidligere kasserede løg sælges. Advarsler om at bunden kunne gå ud af markedet, afviste man bort med det argument at tulipanerne bevisligt kunne formere sig selv, og at der snart ville komme folk fra andre dele af verden for at tage del i det nederlandske tulipanmarked. Da løgene blot kunne handles fra juni til oktober hvor de ikke var i jorden, var handelen underlagt en vis usikkerhed som også medvirkede til at drive priserne i vejret. Man begyndte også at handle med fremtidig høst, en af historiens første future-handler. Og man købte løg af folk man vidste ikke havde dækning for dem, men efterfølgende måtte købe dem hos andre.

Boblens højdepunkt og sammenfald[redigér | rediger kildetekst]

Varer der skulle være udvekslet for et enkelt løg Viceroy[18]
To "læs" hvede 448ƒ
Fire læs rug 558ƒ
Fire fede okser 480ƒ
Otte fede svin 240ƒ
Tolv fede får 120ƒ
To oksehoveder vin 70ƒ
Fire 'tuns' øl 32ƒ
To tons smør 192ƒ
1,000 lb. (pund) ost 120ƒ
En komplet seng 100ƒ
Et sæt tøj 80ƒ
Et drikkebæger af sølv 60ƒ
Total 2500ƒ

I 1634 steg efterspørgslen brat, og to år senere var prisen på almindelige løg tredoblet, de særlige løg endnu mere, nogle op til 12 gange. Folk blev inddraget i stigende grad, nogle solgte hus og ejendom, ofte til underpris, for at kunne deltage i handlen. Løget ”Centen” steg det år fra 40 til 350 floriner på nogle måneder.

Handelen nåede sit højdepunkt ved årsskiftet 1636/37. Man har søgt at illustrere prisen med værdien af en "kurv varer" med hvede, rug, fede okser, fede svin med videre. Det er dog omstridt, hvordan det skal fortolkes.[18]

Februar 1637 bristede boblen. Priserne ophørte med at stige, og folk fik nu travlt med at realisere gevinster. Futures blev hurtigt værdiløse, og ved ugens slutning kunne man ikke længere sælge løg. Mange mennesker blev ruineret, og Nederlandene oplevede et midlertidigt økonomisk tilbageslag.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nusteling, H. (1985) Welvaart en Werkgelegenheid in Amsterdam 1540–1860, pp. 114, 252, 254, 258.
  2. ^ Dash, Mike (2001), Tulipomania: The Story of the World's Most Coveted Flower and the Extraordinary Passions It Aroused
  3. ^ Shiller 2005, s. 85 For en mere dybdegående diskussion af status på den tidligste boble s. 247–48.
  4. ^ In Karl Marx's own words, "Its [17th-century Dutch Republic's] fisheries, marine, manufactures, surpassed those of any other country. The total capital of the Republic was probably more important than that of all the rest of Europe put together." (Das Kapital)
  5. ^ Kaletsky, Anatole: Capitalism 4.0: The Birth of a New Economy in the Aftermath of Crisis. (PublicAffairs, 2010), pp. 109–10. Anatole Kaletsky: "The bursting of the tulip bubble in 1637 did not end Dutch economic hegemony. Far from it. Tulipmania was followed by a century of Dutch leadership in almost every branch of global commerce, finance, and manufacturing."
  6. ^ Gieseking, Jen Jack; Mangold, William; et al.: The People, Place, and Space Reader. (Routledge, 2014, ISBN 978-0415664974), p. 151. As Witold Rybczynski (1987) notes, the 17th-century Dutch Republic "had few natural resources—no mines, no forests—and what little land there was needed constant protection from the sea. But this "low" country surprisingly quickly established itself as a major power. In a short time it became the most advanced shipbuilding nation in the world and developed large naval, fishing, and merchant fleets. (...) The Netherlands introduced many financial innovations that made it a major economic force—and Amsterdam became the world centre for international finance. Its manufacturing towns grew so quickly that by the middle of the century the Netherlands had supplanted France as the leading industrial nation of the world."
  7. ^ French 2006, s. 3
  8. ^ Fowler, Mark; Felton, Bruce (1. august 2004). The Best, Worst, & Most Unusual: Noteworthy Achievements, Events, Feats & Blunders of Every Conceivable Kind. Galahad. ISBN 978-0883658611.
  9. ^ Chew, Donald H.: Corporate Risk Management. (Columbia University Press, 2008, ISBN 0231143621)
  10. ^ Pavaskar, Madhoo: Commodity Derivatives Trading: Theory and Regulation. (Notion Press, 2016, ISBN 1945926228)
  11. ^ Kuper, Simon (12. maj 2007). "Petal Power". Financial Times. Arkiveret fra originalen 7. maj 2015. Hentet 1. juli 2008. (Review of Goldgar 2007)
  12. ^ A pamphlet about the Dutch tulipomania Arkiveret 27. maj 2012 hos hos Archive.is Wageningen Digital Library, July 14, 2006. Retrieved on August 13, 2008.
  13. ^ "The Tulipomania", Chapter 3, in Mackay 1841.
  14. ^ Goldgar 2008, s. 5, 6.
  15. ^ Goldgar, Anne (12. februar 2018), "Tulip mania: the classic story of a Dutch financial bubble is mostly wrong", The Conversation, Boston, MA, arkiveret fra originalen 7. februar 2021, hentet 13. februar 2018
  16. ^ Thompson 2007, s. 99
  17. ^ Kindleberger & Aliber 2005, s. 115
  18. ^ a b Denne "kurv af varer" (en. 'basket of goods') skulle være handlet for et løg ifølge flere forskere, men bestrides af andre da det bygger på fortolkning af en anonym pamflet, der blot med denne 'kurv af varer' skulle vise værdien af florinen på den tid.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]