Socioøkonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Socioøkonomi (også kendt som samfundsøkonomi) er den samfundsvidenskab, der studerer, hvordan økonomisk aktivitet påvirker og bliver formet af samfundsmæssige processer. Generelt analyserer den, hvordan samfund, på grund af deres lokale eller regionale økonomi eller verdensøkonomien, udvikler sig, stagnerer og regresserer.

Oversigt[redigér | redigér wikikode]

Begrebet socioøkonomi bliver sommetider brugt som en fællesbetegnelse med forskelligartet anvendelse. Begrebet 'samfundsøkonomi' kan i bred forstand henvise til "brugen af økonomi i studiet af samfundet".[1] Mere snævert betragter nutidig praksis individers adfærdsmæssige interaktioner og grupper gennem social kapital og sociale "markeder" (hvilket for eksempel ikke udelukker sortering ved ægteskab) og dannelse af sociale normer.[2] Den studerer i den sidstnævnte forholdet mellem økonomi og sociale værdier.[3]

En særskilt supplerende anvendelse beskriver samfundsøkonomi som "en disciplin der studerer det gensidige forhold mellem økonomisk videnskab på den ene side og socialfilosofi, etik og menneskelig værdighed på den anden" med henblik på social rekonstruktion og forbedring[4] eller også lægger den vægt på multidisciplinære metoder fra videnskabelige områder som sociologi, historie og statskundskab.[5] Ved at kritisere mainstream-økonomien for sine påståede filosofiske forudsætninger (for eksempel i sin stræben efter egeninteresse) og forsømmelse af dysfunktionelle økonomiske forhold, har sådanne fortalere en tendens til at klassificere samfundsøkonomi som heterodoks.[6]

Socioøkonomer fokuserer ofte på de sociale konsekvenser ved økonomiske forandringer. Disse forandringer kan være blevet bragt af nye teknologier, markedsmanipulation, internationale handelstraktater, love eller regler, naturlige farer, osv. Disse ændringer kan påvirke forbrugsmønstre, fordelingen af indkomster og rigdom, den måde folk opfører sig på (Både hvad angår købsbeslutninger og livskvalitet). Den samfundsøkonomiske udvikling kan have vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, fra lokale effekter på et lille samfund til effekter på et helt samfund.

Målet med socioøkonomisk undersøgelse er generelt at skabe socioøkonomisk udvikling, som regel ved fremskridt i parametre såsom BNP, forventet levealder, læsefærdighed, beskæftigelsesniveau mfl.[kilde mangler]

Selvom det er sværere at måle, bliver ændringer i mindre håndgribelige faktorer også betragtet. Heraf kan nævnes: personlig værdighed, foreningsfrihed, personlig sikkerhed og frihed fra frygten for fysisk skade og omfanget af deltagelsen i civilsamfundet.[kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ John Eatwell, Murray Milgate, and Peter Newman, [1987] 1989. Social Economics: The New Palgrave, p. xii. Topic-preview links, pp. v-vi.
  2. ^ Becker, Gary S. (November–December 1974). "A theory of social interactions". Journal of Political Economy (Chicago Journals) 82 (6): 1063–1093. doi:10.1086/260265.  Pdf.
       • _____ and Kevin M. Murphy, 2001, Social Economics: Market Behavior in a Social Environment. Description and table of contents. Harvard University Press.
       • Mariano Tommasi and Kathryn Ierulli, ed., 1995. The New Economics of Human Behavior, Cambridge. Description and preview.
       • Steven N. Durlauf and H. Peyton Young 2001. "The New Social Economics" in Social Dynamics, ch. 1, pp. 1-14. Preview. MIT Press.
       • Steven N. Durlauf and Lawrence E. Blume, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics, 2nd Edition: :"social interactions (empirics)" by Yannis M. Ioannides. Abstract. :"social interactions (theory)" by José A. Scheinkman. Abstract.
  3. ^ • 'Relation of Economics to Social Values' is the corresponding title of JEL: A13 in the Journal of Economic Literature classification codes.
       • Jess Benhabib, Alberto Bisin, and Matthew Jackson, ed., 2011. Handbook of Social Economics, Elsevier:
         Vol. 1A: Part 1. Social Preferences, ch. 1-11; Part 2. Social Actions, ch. 12-17. Description & Contents links and chapter-preview links.
         Vol. 1B: Part 3. Peer and Neighborhood Effects, ch. 18-25. Description & Contents links and chapter-preview links
  4. ^ Mark A. Lutz, 2009. "Social economics," in Jan Peil and Irene van Staveren, ed., Handbook of Economics and Ethics, p. 516. [Pp. 516-22.] Edward Elgar Publishing.
       • _____, 1999. Economics for the Common Good: Two Centuries of Social Economic Thought in the Humanist Tradition, Routledge. Preview.
  5. ^ Davis, John B.; Dolfsma, Wilfred (2008), "Social economics: an introduction and a view of the field", in Davis, John B.; Dolfsma, Wilfred, The Elgar companion to social economics, Cheltenham, UK Northampton, Massachusetts: Edward Elgar, s. 1–7, ISBN 9781848442771.  Preview. Description.
       • International Journal of Social Economics. Description.
       • Socio-Economic Review.
  6. ^ • Edward O'Boyle, ed., 1996. Social Economics: Premises, Findings and Policies, pp. ii and ix.
       • Tony Lawson, 2006. "The Nature of Heterodox Economics," Cambridge Journal of Economics, 30(4), pp. 483-505. Alternate access copy (press +).
       • Frederic S. Lee, 2008. "heterodox economics," The New Palgrave Dictionary of Economics, 2nd Ed., v.4, pp. 1–6. Abstract.

Litteraturliste[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
ØkonomiStub
Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.