Tyrkfejl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

En tyrkfejl er en tilsigtet trykfejl, der på humoristisk vis betegner en utilsigtet trykfejl. Udtrykket har ikke noget at gøre med mennesker fra Tyrkiet, men er derimod i sig selv et eksempel på et vrøvleord, der opstår, hvis man skriver et ord forkert.

Især på internettet findes en række udbredte, tilsigtede trykfejl, der enten – som udtrykket tyrkfejl – må formodes at være opstået utilsigtet og siden har dannet mode, eller som staves anderledes for at undgå opmærksomhed fra eksempelvis et spamfilter.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Tyrkfejl findes ikke i Retskrivningsordbogen, selvom udtrykket er meget udbredt i det danske sprog. Søgemaskinen Google har eksempelvis flere end 26.000 henvisninger til danske websideer, hvorimod slangordet kavalergang[1], som findes i ordbogen, blot har 20.500 henvisninger.

Netop antallet af Google-henvisninger har betydning for Dansk Sprognævns vurdering af, om nye ord har en fremtid i Retskrivningsordbogen[2]. Blandt sprognævnets øvrige kilder er InfoMedia, som er den største onlinedatabase for aviserne, hvor netop tyrkfejl er et udbredt slangord.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]