Underlivsbetændelse
| Underlivsbetændelse | |
|---|---|
 | |
| Illustration som viser de inficerede områder | |
| Klassifikation og eksterne ressourcer | |
| Speciale | Gynækologi |
| ICD-10 | N70 -N77 |
| ICD-9-CM | 614-616 |
| DiseasesDB | 9748 |
| MedlinePlus | 000888 |
| eMedicine | emerg/410 |
| Patient UK | Underlivsbetændelse |
| MeSH | D000292 |
Underlivsbetændelse er en bakteriel infektion af de indre organer i underlivet på kvinder; æggestokke, æggeleder, livmoder og livmoderhals.[1][2]
Årsager til underlivsbetændelse[redigér | rediger kildetekst]
Flere forskellige bakterier kan være årsag til betændelse i underlivet, mest almindeligt er dog klamydia og gonorré. Bakterierne trænger op i livmoderen gennem skeden, typisk i forbindelse med samleje. Skylning af skeden er en anden mulig årsag. Forekomsten af underlivsbetændelse er højest blandt seksuelt aktive kvinder, hvor risikoen øges ved hyppigt partnerskifte. Risikoen for underlivsbetændelse er derudover forøget i forbindelse med abort (kirurgisk), opsættelse af spiral, anden operation i livmoderen samt hos patienter som tidligere har haft betændelse i underlivet.
Symptomer[redigér | rediger kildetekst]
De mest almindelige symptomer er
- Smerter i underlivet
- Feber[2][3]
- Udflåd fra skeden
- Kraftige menstruationer
- Smertefulde menstruationer
- Blødning mellem menstruationer
- Blødning efter samleje
- Smerter/svie ved vandladning
- Opkast eller kvalme (sjældent)[kilde mangler]
Diagnose[redigér | rediger kildetekst]
Diagnosen stilles typisk ved brug af flere forskellige prøver, som foretages bl.a. for at udelukke andre sygdomme. Der foretages normalt blodprøve, urinprøve, podning af livmoderhalsen, generel gynækologisk undersøgelse og eventuelt en graviditetstest. Hvis nødvendigt, foretages desuden en ultralydsscanning og i meget sjældne tilfælde en kikkertundersøgelse, for at finde tegn på inflammation.
Behandling[redigér | rediger kildetekst]
Behandling foregår ved brug af antibiotika såsom ofloxacin, azithromycin, cefixim og metronidazol. Administrationen kan være både oral og intravenøs.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Campion, Edward W.; Brunham, Robert C.; Gottlieb, Sami L.; Paavonen, Jorma (21. maj 2015). "Pelvic Inflammatory Disease". New England Journal of Medicine. 372 (21): 2039-2048. doi:10.1056/NEJMra1411426. PMID 25992748.
- ^ a b Mitchell, C; Prabhu, M (december 2013). "Pelvic inflammatory disease: current concepts in pathogenesis, diagnosis and treatment". Infectious disease clinics of North America. 27 (4): 793-809. doi:10.1016/j.idc.2013.08.004. PMID 24275271.
- ^ Kumar, Ritu; Bronze, Michael Stuart (2015). "Pelvic Inflammatory Disease Empiric Therapy". Medscape. Hentet 12. marts 2017.