V3-panservogn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
V3 panservognen foran Frihedsmuseet i København.

V3-panservognen var en hjemmelavet panserforstærket lastvogn, som modstandsfolk fra Frederiksværk byggede under besættelsen.

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Lastvognen blev bygget af arbejdere på Stålvalseværket og Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) ledet Poul Frode Wilspang i Frederiksværk. Pansringen bestod af gamle skibsplader, der blev taget fra de plader, som arbejderne plejede at læsse på godsvogne. Disse blev svejset på en gammel Ford AA lastvogn, som de havde anskaffet til formålet.

Vognen var bevæbnet med et let maskingevær af Bren-typen[1], monteret på en stor ståltønde, der fungerede som "kanontårn". Den blev døbt V3 som en hilsen til de tyske V1- og V2-raketter, der var blevet afsendt mod de allierede.

Den kunne ses holdende udenfor Frihedsmuseet i København, indtil museet brændte.

Aktion mod Lorenzen-gruppen[redigér | redigér wikikode]

“Frit Danmark”: Den danske Panservogn V3 (i aktion i Nordsjælland mod en Hipogruppe i 1945)…
… og erklæringer

Lastvognene var ikke færdige, da nyheden om den tyske værnemagts kapitulation 4. maj 1945 nåede arbejderne på Stålvalseværket. Så de besluttede sig for at mødes om aftenen samme dag og færdiggøre den. Dagen efter blev den taget i brug af modstandsfolkene, som skulle arrestere tyske stikkere og værnemagere.

Modstandsfolkene havde fået et tip om, at noget mistænkeligt foregik på Nyvej ved Asserbo, som var et sommerhuskvarter. På adressen fandt de et større lager af forskellige sortbørsvarer, især konservesdåser med skinke.

Imidlertid opholdt resterne af Lorenzen-gruppen sig i nabosommerhuset, som de tilfældigvis havde udvalgt til deres gemmested. Her foregik en sideløbende aktion, udført af en anden modstandsgruppe, der forsøgte at arrestere de militærtrænede tidligere HIPO'er og SS-frivillige. Men Lorenzen-gruppen var bevæbnet med et betydeligt arsenal af maskinpistoler, pistoler og ammunition og åbnede ild mod modstandsfolkene.

Gruppen, der skulle beslaglægge smuglervarerne, fandt snart ud, af at der foregik en aktion ved siden af og kom til hjælp med panservognen. Den bestrøg huset med sit maskingevær, og skydningen indefra døde ud. Ud af i alt 19 (både kvinder og mænd) af Lorenzen-gruppen var 2 blevet ramt af dødelige skud, en tredje var blevet ramt i underlivet og havde slæbt sig ind i et skab, hvor han begik selvmord. De resterende blev arresteret og kørt til København.

Modstandsgruppen opdagede efter aktionen, at V3's pansring ikke var skudsikker, da adskillige skud var gået direkte igennem den.

I 2005 lavede instruktøren Fritz Hartz en dokumentarfilm om panservognen og aktionen mod Lorenzen-gruppen, hvor flere af aktørerne medvirker og fortæller om hændelserne.[2]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Søren Ehlers – Panservognsangreb i Asserbo, s. 118-119 i bogen Hverdag – Modstand – Befrielse – Frederiksborg Amt 1940-45, Frederiksborg Amtsråd, 1985.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]