Frihedsmuseet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Frihedsmuseet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frihedsmuseet)
Frihedsmuseet
Frihedsmuseet 2005-01.jpg
Frihedsmuseet
Generelle informationer
Navn Frihedsmuseet
Type Kulturhistorie
Adresse Churchillparken 7, 1263 København K
Grundlagt 1957
Direktør Per Kristian Madsen
Links
P-nummer 1003404819
Hjemmeside Frihedsmuseet.­dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frihedsmuseet ligger i Churchillparken i København tæt på Amalienborg, Kastellet og Langelinie. Museets officielle navn er "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og på engelsk "The Museum of Danish Resistance during World War II".

Frihedsmuseet er en del af Nationalmuseet og fortæller om besættelsen og modstandskampen i Danmark i årene 1940-1945.

Museets oprindelse findes i modstandsbevægelsens udstilling "Det kæmpende Danmark", som i en periode blev vist for offentligheden i Frimurerlogen i København efter befrielsen i 1945. Udstillingen fik senere en permanent plads i Frihedsmuseets nuværende bygning på Esplanaden, der blev opført efter en indsamling i 1957.

Den 28. april 2013 hærgedes museet af en voldsom påsat brand.[1][2] Til genopbygningen donerede Augustinus- og A.P. Møllerfonden tilsammen 30 mio. kr. i 2014, det nye museum forventes at åbne sidst i 2019.[3][4][5]

Museets udstilling[redigér | redigér wikikode]

Frihedsmuseets nuværende udstilling er fra 1995 og viser nyere perspektiver på samarbejdspolitikken, den illegale presse, sabotage, danskernes hverdagsliv i perioden, redningen af de danske jøder og de internationale konsekvenser af Danmarks besættelse. Udstillingen er bygget op som en kronologisk fortælling af, hvad der skete fra 1940 til 1945 om modstandsbevægelsens udvikling og viser de fleste typer modstandsarbejde.

Foran Frihedmuseet står V3-panservognen, som blev bygget af medarbejdere fra Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ).

I Frihedsmuseets forhal kan man se et eksemplar af en trehjulet Enigma og Frits Clausens pistol.

På museet findes fotografier og dokumenter, som sammen med filmklip fra modstandskampen. Der er armbind fra besættelsestiden, Himmlers øjeklap og uniformer og våben, KZ-fanger bragte med hjem. Frihedshelte som Flamme og Citronen æres med udstillinger. De var kendt for deres frygtløshed og idealisme fra gruppen Holger Danske. De udførte sabotager, hjælp til flygtninge og drab på stikkere (tyskernes danske hjælpere). Flamme og Citronen døde med en uges mellemrum i 1944 omringet af Gestapo, det hemmelige tyske politi.

Bunkerudstilling[redigér | redigér wikikode]

De bunkers, som man kan se få af i gadebilledet, blev bygget i de sidste besættelsesår 1944-1945 for at yde civilbefolkningen beskyttelse i tilfælde af luftbombardementer. I en dobbeltbunker ved siden af Frihedsmuseet er der indrettet en udstilling om den civile luftbeskyttelse. Det ene af kuppelrummene er ført tilbage til sit oprindelige udseende. Det andet kuppelrum fortæller i en lille udstilling om Statens civile Luftværn, som almindelige mennesker mødte i skikkelse af husvagter, der blev beskikket i større beboelsesejendomme.

Frihedsmuseet er det største enkeltmuseum i Danmark, der omhandler 2. verdenskrig.

Museumsledere[redigér | redigér wikikode]

Branden i 2013[redigér | redigér wikikode]

Frihedsmuseet tre dage efter branden.

Klokken 01.45 søndag morgen den 28. april 2013 fik Københavns Brandvæsen melding om brand i museet, og kl. 08 kunne indsatslederen konstatere, at to tredjedele af museet var i brand. 50 folk arbejdede på stedet blandt andet med at redde værdier fra museet.[1] Den 30. april 2013 kom politiet frem til, at den var påsat. De fandt blandt andet to arnesteder for ilden, ligesom der på slørede overvågningsbilleder fra museets kameraer kan ses en række utydelige personer på tidspunktet for branden.[2]

Alle de uerstattelige genstande skulle være reddet, men selve bygningen kan ikke reddes. Derfor opbygges der et nyt museum på samme sted. Nedrivningen af de resterende dele af den brandskadede bygning, blev iværksat 6. januar 2014. [6]

Det nye Frihedsmuseum[redigér | redigér wikikode]

Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen ved første spadestik til det nye museum den 4. maj 2017.
Mette Bock ved første spadestik.

Kulturministeriet og Nationalmuseet opfører Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Museet som forventes at åbne i 2019 vil primært være underjordisk, for at skåne genstande og papirer fra dagslyset.[7][4] Første spadestik til museet blev taget af Jens Ege og kulturminister Mette Bock den 4. maj 2017.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Indsatschef: To tredjedele af Frihedsmuseet brænder | Politiken.dk Den 28. april 2013
  2. ^ a b Politi: Brand på Frihedsmuseet var påsat | Politiken.dk Den 30. april 2013
  3. ^ Henrik Dannemand Jensen (21. oktober 2014). Dansk museum genopstår med Mosquito-bombefly og illegalt trykkeri. Berlingske. Hentet 29. marts 2015. 
  4. ^ a b Mathilde Fischer Thomsen (4. maj 2017). Fire års skandaler: Nu genopstår Frihedsmuseet af asken. TV 2/Lorry. Hentet 5. maj 2017. 
  5. ^ Nationalmuseet: Fremtidens Frihedsmuseum, hentet 25. oktober 2017
  6. ^ Farvel til udbrændt frihedsmuseum, mens gerningsmændene går fri | SoldaterNyt.dk Den 6. januar 2014
  7. ^ Gudrun Marie Schmidt og Camilla Stockmann (5. maj 2016). Nyt frihedsmuseum bliver underjordisk. Politiken. Hentet 6. maj 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′17.7″N 12°35′45.5″E / 55.688250°N 12.595972°Ø / 55.688250; 12.595972