Spring til indhold

VM i fodbold 1954

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
VM i fodbold 1954
FIFA Fußball-Weltmeisterschaft 1954 Schweiz
Championnat du Monde de Football 1954
Campionato mondiale di calcio 1954
Campiunadis mundials da ballape 1954
Den officielle bold ved VM i fodbold 1954
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Schweiz
Dato(er)16. juni – 4. juli (19 dage)
Antal hold16 (fra 4 forbund)
Stadion(er)6
Endelige placeringer
Vinder  Vesttyskland (1. titel)
Andenplads  Ungarn
Tredjeplads  Østrig
Fjerdeplads Uruguay
Turneringsstatistik
Antal kampe26
Antal scoringer140  (5.38 pr. kamp)
Tilskuere768.607  (29.562 pr. kamp)
Topscorer(e)Ungarn Sándor Kocsis (11 mål)
Forrige sæsonVM i fodbold 1950
Næste sæsonVM i fodbold 1958

Verdensmesterskabet i fodbold 1954 var den femte slutrunde om VM i fodbold. Den blev afholdt i Schweiz i perioden 16. juni – 4. juli 1954. Schweiz blev tildelt værtsskabet på FIFA's konference i 1946 (den samme konference som tildelte Brasilien værtsskabet for VM 1950), da det blev anset for passende at afholde VM i det land, hvor FIFA havde hjemme, i anledning af forbundets 50 års jubilæum.

Ungarn var store forhåndsfavoritter med stjerner som Ferenc Puskás, Sandor Kocsis, Jozsef Bozsik og Nandor Hidegkuti. Holdet havde ikke tabt de seneste fire år (i 31 kampe var det blevet til 27 sejre og 4 uafgjorte) og var olympiske mestre fra OL i Helsinki 1952. Derudover havde de netop slået England to gange, først 6-3 på Wembley Stadium i London, og dernæst 7-1 på hjemmebane i Budapest.

Turneringen blev imidlertid vundet af Vesttyskland, der overraskende slog Ungarn 3-2 i finalen, efter at de havde tabt 8-3 til ungarerne i den indledende runde. Det var Vesttysklands første VM-titel.

Turneringen blev en af de mest underholdende VM-slutrunder og den mest målrige nogensinde med et gennemsnit på 5,38 mål pr. kamp. Og for første gang var der tv-dækning på VM. Endvidere blev særlige mønter udstedt i forbindelse med mesterskabet.

16 hold havde kvalificeret sig til slutrunden, og de var i den indledende runde inddelt i fire grupper a fire hold. Man anvendte et nyt seedningssystem, således at hver gruppe kom til at bestå af to seedede og to useedede hold. Hver hold spillede to kampe: de seedede hold spillede mod de to useedede hold i gruppen, og de useedede hold spillede mod de to seedede hold. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til kvartfinalerne, og meget usædvanligt var det, at der blev spillet forlænget spilletid efter uafgjorte kampe i gruppespillet. Hvis nr. 2 og 3 i en gruppe havde lige mange point, blev rangeringen ikke afgjort ved målforskel eller indbyrdes opgør som i dag, men ved at spille omkamp mellem de pågældende hold. Som følge af denne regel måtte Schweiz i omkamp mod Italien, som de slog 4-1, mens Vesttyskland også først gik videre efter omkamp mod Tyrkiet (7-2).

FIFA afgjorde, at de otte seedede hold var: Brasilien, England, Frankrig, Italien, Spanien, Ungarn, Uruguay og Østrig. Imidlertid skete der det, at Spanien i kvalifikationen blev elimineret af Tyrkiet, så derfor overtog tyrkerne spaniernes seedning.[1]

I kvartfinalerne slog favoritterne fra Ungarn Brasilien 4-2 i en af de hårdest spillede kampe i fodboldhistorien, som senere blev kendt som Slaget om Bern. De forsvarende mestre, Uruguay, sendte England ud af turneringen med de samme cifre, 4-2. Vesttyskland besejrede Jugoslavien 2-0, og endelig vandt Østrig over værtsnationen i en kamp, der blev den mest målrige nogensinde i VM – den endte 7-5 efter at Østrig undervejs havde været bagud 0-3.

I den ene semifinale vandt Vesttyskland suverænt 6-1 over Østrig. Den anden blev til gengæld den mest spændende kamp ved mesterskabet. Ungarn førte ved pausen 1-0 over Uruguay, men kampen endte 2-2, og der måtte forlænget spilletid til. Afgørelsen faldt ved to sene mål af Sandor Kocsis, der sikrede Ungarn pladsen i finalen på bekostning af Uruguay, der aldrig tidligere havde tabt en kamp ved en VM-slutrunde. Til gengæld indkasserede sydamerikanerne deres andet nederlag allerede tre dage senere, da de tabte bronzekampen til Østrig.

Finalen mellem Vesttyskland og Ungarn blev spillet på Stadion Wankdorf i Bern foran 60.000 tilskuere, og det var en gentagelse af gruppekampen fra den indledende runde, som Ungarn havde vundet 8-3. I finalen spillede den legendariske ungarer Ferenc Puskás, selvom han ikke var i god form. Alligevel bragte han sit hold foran efter kun 6 minutters spil, og da Zoltan Czibor øgede til 2-0 to minutter senere virkede det næsten allerede afgjort, at forhåndsfavoritterne fra Ungarn ville tage titlen.

Men to tyske mål før pausen fra henholdsvis Max Morlock og Helmut Rahn vendte udviklingen.

I anden halvleg havde Ungarn nogle fæle afbrændere, bl.a. et skud på stolpen, og i stedet scorede Rahn endnu et mål for vesttyskerne, da han udnyttede at den ungarske målmand Gyula Grosics gled på det våde græs på vej ud efter bolden. Ungarn fik endda et mål af Puskás annulleret med kun to minutter tilbage af kampen. De utilfredse ungarere blev viftet væk af dommeren, der med sit sidste fløjt gjorde Vesttyskland til verdensmestre og nye indehavere af Jules Rimet-pokalen. Da Rahn scorede sit andet mål (og Vesttysklands tredje) kaldte den populære tyske radiokommentator Herbert Zimmermann – i en af de mest kendte kommentarer – vendingen i kampen for "Das Wunder von Bern" (på dansk: "Miraklet i Bern"). I Tyskland er triumfen i dag derfor kendt som Miraklet i Bern, og i 2004 blev der lavet en film om denne begivenhed, netop med titlen Das Wunder von Bern.

Ungareren Sandor Kocsis blev topscorer ved VM med 11 mål, og det var ny rekord for en VM-topscorer. Den tidligere rekord lød på 8 mål.

Seks byer var værter for turneringen.

Basel Bern Genève
St.-Jakob-Stadion Stadion Wankdorf
(opgraderet)		 Stade des Charmilles
Kapacitet: 51.500 Kapacitet: 64.000 Kapacitet: 9.250
Lausanne Lugano Zürich
Stade Olympique de la Pontaise
(opgraderet)		 Stadio di Cornaredo Hardturm-Stadion
Kapacitet: 54.000 Kapacitet: 15.000 Kapacitet: 27.500

Kvalifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Indledende runde

[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Brasilien 2 1 1 0 6 1 +5 3 Slutspil
2  Jugoslavien 2 1 1 0 2 1 +1 3
3  Frankrig 2 1 0 1 3 3 0 2
4  Mexico 2 0 0 2 2 8 −6 0
Kilde: FIFA

16. juni 1954
18:00 CET
Brasilien  5–0  Mexico
Baltazar Goal 23'
Didi Goal 30'
Pinga Goal 34', 43'
Julinho Goal 69'


Stade des Charmilles, Genève
Tilskuere: 13.470
Dommer: Raymon Wyssling (Schweiz)

16. juni 1954
18:00 CET
Jugoslavien  1–0  Frankrig
Milutinović Goal 15'


Stade Olympique de la Pontaise, Lausanne
Tilskuere: 16.000
Dommer: Benjamin Griffiths (Wales)

19. juni 1954
17:00 CET
Brasilien  1–1
(e.f.s.)		  Jugoslavien
Didi Goal 69' Zebec Goal 48'


Stade Olympique de la Pontaise, Lausanne
Tilskuere: 24.637
Dommer: Charlie Faultless (Skotland)

19. juni 1954
17:10 CET
Frankrig  3–2  Mexico
Vincent Goal 19'
Cárdenas Goal 46' (sm.)
Kopa Goal 88' (str.)		 Lamadrid Goal 54'
Balcázar Goal 85'


Stade des Charmilles, Genève
Tilskuere: 19.000
Dommer: Manuel Asensi (Spanien)

Gruppe 2

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Ungarn 2 2 0 0 17 3 +14 4 Slutspil
2  Vesttyskland 2 1 0 1 7 9 −2 2[a]
3  Tyrkiet 2 1 0 1 8 4 +4 2[a]
4  Sydkorea 2 0 0 2 0 16 −16 0
Kilde: FIFA
Noter:
  1. 1 2 Andenpladsen blev afgjort efter en omkamp: Vesttyskland 7-2 Tyrkiet.

17. juni 1954
18:00 CET
Vesttyskland  4–1  Tyrkiet
Schäfer Goal 14'
Klodt Goal 52'
O. Walter Goal 60'
Morlock Goal 84'		 Mamat Goal 2'


Stadion Wankdorf, Bern
Tilskuere: 28.000
Dommer: Jose da Costa Vieira (Portugal)

17. juni 1954
18:00 CET
Ungarn  9–0  Sydkorea
Puskás Goal 12', 89'
Lantos Goal 18'
Kocsis Goal 24', 36', 50'
Czibor Goal 59'
Palotás Goal 75', 83'


Hardturm-Stadion, Zürich
Tilskuere: 13.000
Dommer: Raymond Vincenti (Frankrig)

20. juni 1954
16:50 CET
Ungarn  8–3  Vesttyskland
Kocsis Goal 3', 21', 69', 78'
Puskás Goal 17'
Hidegkuti Goal 52', 54'
J. Tóth Goal 75'		 Pfaff Goal 25'
Rahn Goal 77'
Herrmann Goal 84'


St. Jakob-Stadion, Basel
Tilskuere: 56.000
Dommer: William Ling (England)

20. juni 1954
17:00 CET
Tyrkiet  7–0  Sydkorea
Mamat Goal 10', 30'
Küçükandonyadis Goal 24'
Sargun Goal 37', 64', 70'
Keskin Goal 76'



Omkamp

23. juni 1954
18:00 CET
Vesttyskland  7–2  Tyrkiet
O. Walter Goal 7'
Schäfer Goal 12', 79'
Morlock Goal 30', 60', 77'
F. Walter Goal 62'		 Ertan Goal 21'
Küçükandonyadis Goal 82'


Hardturm-Stadion, Zürich
Tilskuere: 17.000
Dommer: Raymond Vincenti (Frankrig)

Gruppe 3

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Uruguay 2 2 0 0 9 0 +9 4 Slutspil
2  Østrig 2 2 0 0 6 0 +6 4
3  Tjekkoslovakiet 2 0 0 2 0 7 −7 0
4  Skotland 2 0 0 2 0 8 −8 0
Kilde: FIFA

16. juni 1954
18:00 CET
Uruguay  2–0  Tjekkoslovakiet
Míguez Goal 71'
Schiaffino Goal 84'


Stadion Wankdorf, Bern
Tilskuere: 20.500
Dommer: Arthur Ellis (England)

16. juni 1954
18:00 CET
Østrig  1–0  Skotland
Probst Goal 33'


Hardturm-Stadion, Zürich
Tilskuere: 25.000
Dommer: Laurent Franken (Belgien)

19. juni 1954
16:50 CET
Uruguay  7–0  Skotland
Borges Goal 17', 47', 57'
Míguez Goal 30', 83'
Abbadie Goal 54', 85'



19. juni 1954
17:00 CET
Østrig  5–0  Tjekkoslovakiet
Stojaspal Goal 3', 65'
Probst Goal 4', 21', 24'


Hardturm-Stadion, Zürich
Tilskuere: 26.000
Dommer: Vasa Stefanovic (Jugoslavien)

Gruppe 4

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  England 2 1 1 0 6 4 +2 3 Slutspil
2  Schweiz 2 1 0 1 2 3 −1 2[a]
3  Italien 2 1 0 1 5 3 +2 2[a]
4  Belgien 2 0 1 1 5 8 −3 1
Kilde: FIFA
Noter:
  1. 1 2 Andenpladsen blev afgjort efter en omkamp: Schweiz 4-1 Italien.

17. juni 1954
17:50 CET
Schweiz  2–1  Italien
Ballaman Goal 18'
Hügi Goal 78'		 Boniperti Goal 44'



17. juni 1954
18:10 CET
England  4–4  Belgien
Broadis Goal 26', 63'
Lofthouse Goal 36', 91'		 Anoul Goal 5', 71'
Coppens Goal 67'
Dickinson Goal 94' (sm.)


St. Jakob-Stadion, Basel
Tilskuere: 14.000
Dommer: Emil Schmetzer (Vesttyskland)

20. juni 1954
17:00 CET
Italien  4–1  Belgien
Pandolfini Goal 41' (str.)
Galli Goal 48'
Frignani Goal 58'
Lorenzi Goal 78'		 Anoul Goal 81'


Cornaredo Stadium, Lugano
Tilskuere: 24.000
Dommer: Carl Erich Steiner (Østrig)

20. juni 1954
17:10 CET
England  2–0  Schweiz
Mullen Goal 43'
Wilshaw Goal 69'


Stadion Wankdorf, Bern
Tilskuere: 43.119
Dommer: Istvan Zsolt (Ungarn)

Omkamp

23. juni 1954
18:00 CET
Schweiz  4–1  Italien
Hügi Goal 14', 85'
Ballaman Goal 48'
Fatton Goal 90'		 Nesti Goal 67'


St. Jakob-Stadion, Basel
Tilskuere: 28.655
Dommer: Benjamin Griffiths (Wales)

Slutspil

Turneringstræ

Kvartfinaler Semifinaler Finale
27. juni – Genève        
  Vesttyskland  2
30. juni – Basel
  Jugoslavien  0  
  Vesttyskland  6
26. juni – Lausanne
      Østrig  1  
  Østrig  7
4. juli – Bern
  Schweiz  5  
  Vesttyskland  3
27. juni – Bern    
    Ungarn  2
  Ungarn  4
30. juni – Lausanne
  Brasilien  2  
  Ungarn (efs)  4 Bronzekamp
26. juni – Basel
      Uruguay  2   3. juli – Zürich
  Uruguay  4
  Østrig  3
  England  2  
  Uruguay  1
 

Kvartfinaler

26. juni 1954
17:00 CET
Østrig  7–5  Schweiz
Wagner Goal 25', 27', 53'
A. Körner Goal 26', 34'
Ocwirk Goal 32'
Probst Goal 76'		 Ballaman Goal 16', 39'
Hügi Goal 17', 19', 60'


Stade Olympique de la Pontaise, Lausanne
Tilskuere: 30.340
Dommer: Charlie Faultless (Skotland)

26. juni 1954
17:00 CET
Uruguay  4–2  England
Borges Goal 5'
Varela Goal 39'
Schiaffino Goal 46'
Ambrois Goal 78'		 Lofthouse Goal 16'
Finney Goal 67'


St. Jakob-Stadion, Basel
Tilskuere: 28.000
Dommer: Carl Erich Steiner (Østrig)

27. juni 1954
17:00 CET
Vesttyskland  2–0  Jugoslavien
Horvat Goal 9' (sm.)
Rahn Goal 85'


Stade des Charmilles, Genève
Tilskuere: 17.000
Dommer: Istvan Zsolt (Ungarn)

27. juni 1954
17:00 CET
Ungarn  4–2  Brasilien
Hidegkuti Goal 4'
Kocsis Goal 7', 88'
Lantos Goal 60' (str.)		 Djalma Santos Goal 18' (str.)
Julinho Goal 65'


Stadion Wankdorf, Bern
Tilskuere: 40.000
Dommer: Arthur Ellis (England)

Semifinaler

30. juni 1954
18:00 CET
Vesttyskland  6–1  Østrig
Schäfer Goal 31'
Morlock Goal 47'
F. Walter Goal 54' (str.), 64' (str.)
O. Walter Goal 61', 89'		 Probst Goal 51'


St. Jakob-Stadion, Basel
Tilskuere: 58.000
Dommer: Vincenzo Orlandini (Italien)

30. juni 1954
18:00 CET
Ungarn  4–2  Uruguay
Czibor Goal 13'
Hidegkuti Goal 46'
Kocsis Goal 111', 116'		 Hohberg Goal 75', 86'


Stade Olympique de la Pontaise, Lausanne
Tilskuere: 45.000
Dommer: Benjamin Griffiths (Wales)

Bronzekamp

3 Juli 1954
17:00 CET
Østrig  3–1  Uruguay
Stojaspal Goal 16' (str.)
Cruz Goal 59' (sm.)
Ocwirk Goal 89'		 Hohberg Goal 22'


Hardturm-Stadion, Zürich
Tilskuere: 32.000
Dommer: Raymon Wyssling (Schweiz)

Finale

4. juli 1954 (1954-07-04)
17:00 CET
Vesttyskland  3–2  Ungarn


Stadion Wankdorf, Bern
Tilskuere: 62.500
Dommer: William Ling (England)

Målscorere

11 mål
6 mål
4 mål
3 mål
2 mål
1 mål
Selvmål

Referencer

  1. ↑ A History of Seedings in Major International Competitions, englandfootballonline.com, hentet 30. oktober 2025
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_fodbold_1954&oldid=12151957"