Spring til indhold

VM i fodbold 1934

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i fodbold 1934
World's Cup[1]
Campionato Mondiale di Calcio
Kopi af VM-trofæet i 1934
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Italien
Dato(er)27. maj – 10. juni (15 dage)
Antal hold16 (fra 4 forbund)
Stadion(er)8 (i 8 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder  Italien (1. titel)
Andenplads  Tjekkoslovakiet
Tredjeplads  Tyskland
Fjerdeplads Østrig
Turneringsstatistik
Antal kampe17
Antal scoringer70  (4.12 pr. kamp)
Tilskuere363.000  (21.353 pr. kamp)
Topscorer(e)Tjekkoslovakiet Oldřich Nejedlý (5 mål)
Forrige sæsonVM i fodbold 1930
Næste sæsonVM i fodbold 1938

VM i fodbold 1934 var det andet VM i fodbold og blev afholdt i Mussolinis Italien. FIFA tildelte Italien værtsskabet ved et møde i Zürich i september 1932, idet Italien var den eneste ansøger. Værtslandet Italien blev den anden verdensmester gennem tiden ved at slå Tjekkoslovakiet 2-1 i finalen.

Dette VM var særligt på to måder. For det første afviste den regerende mester, Uruguay, at deltage som gengæld for, at mange europæiske hold havde afvist at deltage i det foregående VM i Uruguay fire år tidligere. Dermed er Uruguay den hidtil eneste mester, der ikke har forsøgt at forsvare sin titel ved det efterfølgende mesterskab. For det andet var værtslandet Italien ikke direkte kvalificeret men måtte igennem kvalifikationsturneringen ligesom alle andre hold.

Antallet af nationer, der ønskede at deltage, var steget til 32 siden sidste VM i 1930, men kun 10 af de 32 nationer var ikke-europæiske. FIFA ønskede kun 16 deltagere i slutrunden om VM, og derfor blev VM i 1934 det første VM i fodbold, som de deltagende landshold skulle kvalificere sig til. Kvalifikationen blev, ligesom i dag, gennemført i de enkelte verdensdele. Europa var tildelt 12 pladser ved VM, og følgende lande kvalificerede sig: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Rumænien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Sydamerika var blevet tildelt 2 pladser, og de blev besat af Argentina og Brasilien. USA satte sig på den enlige plads for Nord- og Mellemamerika samt Caribien, mens Egypten repræsenterede Asien og Afrika, der tilsammen var tildelt 1 plads.

Slutrunden blev afviklet som en cup-turnering bestående af de 16 kvalificerede hold. Fra 1. runde gik otte hold, alle europæiske, videre til kvartfinalerne: Østrig, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Ungarn, Italien, Spanien, Sverige og Schweiz.

Kvartfinalerne bød på den første omkamp i VM-historien, efter at Italien og Spanien spillede uafgjort 1-1 efter forlænget spilletid. Italien vandt dagen efter omkampen 1-0 og besejrede siden Østrig med de samme cifre i semifinalen. Tjekkoslovakiet sikrede sin plads i finalen ved at slå Tyskland 3-1 i den anden semifinale.

Efter 80 minutter af finalen førte Tjekkoslovakiet med 1-0. Italienerne fik imidlertid udlignet, og i den forlængede spilletid scorede de endnu et mål, så Italien kunne kåres til ny verdensmester.

Den store stjerne på det italienske hold var Giuseppe Meazza, der fortsat regnes for en af de bedste italienske spillere nogensinde. Holdet, som sikrede Italien det første af hidtil fire verdensmesterskaber: Giampiero Combi; Eraldo Monzeglio, Luigi Allemandi, Attilio Ferraris, Luis Monti, Luigi Bertolini, Enrique Guaita, Giuseppe Meazza, Angelo Schiavio, Giovanni Ferrari, Raimundo Orsi.

Mussolinis indflydelse siges[hvem?] at have påvirket valget af dommere til Italiens kampe.[kilde mangler] Den svenske dommer Ivan Eklind, der dømte semifinalen og finalen, siges[hvem?] at have mødtes med Mussolini inden kampene,[kilde mangler] og tvivlsomme domme kom altid italienerne til gode.[kilde mangler] Nogle dommere[hvem?] dømte så kraftigt til Italiens fordel, at de blev suspenderet i deres hjemlande efter turneringen.[kilde mangler] I manges øjne[hvem?] var denne turnering "politisk" ligesom sommer-OL 1936 i Hitlers Berlin.[kilde mangler]

Spillesteder

[redigér | rediger kildetekst]
Bologna Firenze Genova Milano
Stadio Littoriale Stadio Giovanni Berta Stadio Luigi Ferraris Stadio San Siro
Kapacitet: 50.100 Kapacitet: 47.290 Kapacitet: 36.703 Kapacitet: 55.000
Napoli Rom Trieste Torino
Stadio Giorgio Ascarelli Stadio Nazionale PNF Stadio Littorio Stadio Benito Mussolini
Kapacitet: 40.000 Kapacitet: 47.300 Kapacitet: 8.000 Kapacitet: 28.140

Resultater

[redigér | rediger kildetekst]

 
OttendedelsfinalerKvartfinalerSemifinalerFinale
 
              
 
27 maj – Rom
 
 
 Italien7
 
31 maj & 1 Juni – Firenze
 
 USA1
 
 Italien (efs)1 (1)
 
27 maj – Genova
 
 Spanien1 (0)
 
 Spanien3
 
3 Juni – Milano
 
 Brasilien1
 
 Italien1
 
27 maj – Torino
 
 Østrig0
 
 Østrig (efs)3
 
31 maj – Bologna
 
 Frankrig2
 
 Østrig2
 
27 maj – Napoli
 
 Ungarn1
 
 Ungarn4
 
10 Juni – Rom
 
 Egypten2
 
 Italien (efs)2
 
27 maj – trieste
 
 Tjekkoslovakiet1
 
 Tjekkoslovakiet2
 
31 maj – Torino
 
 Rumænien1
 
 Tjekkoslovakiet3
 
27 maj – Milano
 
 Schweiz2
 
 Schweiz3
 
3 Juni – Rom
 
 Holland2
 
 Tjekkoslovakiet3
 
27 maj – Firenze
 
 Tyskland1 Tredjeplads
 
 Tyskland5
 
31 maj – Milano7 Juni – Napoli
 
 Belgien2
 
 Tyskland2 Tyskland3
 
27 maj – Bologna
 
 Sverige1  Østrig2
 
 Sverige3
 
 
 Argentina2
 

Ottenededelsfinaler

[redigér | rediger kildetekst]

27 maj 1934
16:00 CET
Italien  7–1  USA
Schiavio Goal 18', 29', 64'
Orsi Goal 20', 69'
Ferrari Goal 63'
Meazza Goal 90'		 Donelli Goal 57'


Stadio Nazionale PNF, Rom
Tilskuere: 25,000
Dommer: René Mercet (Schweiz)


27 maj 1934
16:00 CET
Spanien  3–1  Brasilien
Iraragorri Goal 18' (str.), 25'
Lángara Goal 29'		 Leônidas Goal 55'




27 maj 1934
16:00 CET
Østrig  3–2  Frankrig
Sindelar Goal 44'
Schall Goal 93'
Bican Goal 109'		 Nicolas Goal 18'
Verriest Goal 116' (str.)




27 maj 1934
16:00 CET
Ungarn  4–2  Egypten
Teleki Goal 11'
Toldi Goal 31', 61'
Vincze Goal 53'		 Fawzi Goal 35', 39'




27 maj 1934
16:00 CET
Tjekkoslovakiet  2–1  Rumænien
Puč Goal 50'
Nejedlý Goal 67'		 Dobay Goal 11'


Stadio Littorio, Trieste
Tilskuere: 9,000
Dommer: John Langenus (Belgien)


27 maj 1934
16:00 CET
Schweiz   3–2  Holland
Kielholz Goal 7', 43'
Abegglen Goal 66'		 Smit Goal 29'
Vente Goal 69'


Stadio San Siro, Milano
Tilskuere: 33,000
Dommer: Ivan Eklind (Sverige)


27 maj 1934
16:00 CET
Tyskland  5–2  Belgien
Kobierski Goal 25'
Siffling Goal 49'
Conen Goal 66', 70', 87'		 Voorhoof Goal 29', 43'




27 maj 1934
16:00 CET
Sverige  3–2  Argentina
Jonasson Goal 9', 67'
Kroon Goal 79'		 Belis Goal 4'
Galateo Goal 48'


Stadio Littoriale, Bologna
Tilskuere: 14,000
Dommer: Eugen Braun (østrig)

Kvartfinaler

31 maj 1934
16:30 CET
Italien  1–1  Spanien
Ferrari Goal 44' Regueiro Goal 30'




31 maj 1934
16:30 CET
Østrig  2–1  Ungarn
Horvath Goal 8'
Zischek Goal 51'		 Sárosi Goal 60' (str.)




31 maj 1934
16:30 CET
Tjekkoslovakiet  3–2  Schweiz
Svoboda Goal 24'
Sobotka Goal 49'
Nejedlý Goal 82'		 Kielholz Goal 18'
Jäggi Goal 78'




31 maj 1934
16:30 CET
Tyskland  2–1  Sverige
Hohmann Goal 60', 63' Dunker Goal 82'



Omkamp

1 Juni 1934
16:30 CET
Italien  1–0  Spanien
Meazza Goal 11'



Semifinaler

3 Juni 1934
16:30 CET
Italien  1–0  Østrig
Guaita Goal 19'


Stadio San Siro, Milano
Tilskuere: 35,000
Dommer: Ivan Eklind (Sverige)


3 Juni 1934
16:30 CET
Tjekkoslovakiet  3–1  Tyskland
Nejedlý Goal 21', 69', 80' Noack Goal 62'



Bronzekamp


7 Juni 1934
18:00 CET
Tyskland  3–2  Østrig
Lehner Goal 1', 42'
Conen Goal 27'		 Horvath Goal 28'
Sesta Goal 54'



Finale

10 Juni 1934
15:30 CET
Italien  2–1  Tjekkoslovakiet
Orsi Goal 81'
Schiavio Goal 95'		 Puč Goal 71'


Stadio Nazionale PNF, Rom
Tilskuere: 55,000
Dommer: Ivan Eklind (Sverige)

Målscorer

Ekstern henvisning

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter

  1. ↑ FIFA book of statutes, Roma 1934, prtd. Gebr. Fey & Kratz, Zürich, FIFA internal libray no. C br. 18, 1955


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=VM_i_fodbold_1934&oldid=12148235"