Spring til indhold

VM i skak 1993 (klassisk)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De kvalificerede til matchen om det klassiske VM i skak 1993
Garry Kasparov
Garry Kasparov

Garry Kasparov (2001)
Nigel Short
Nigel Short

Nigel Short
Rusland
Rusland
Storbritannien
Storbritannien
Garri Kasparov
Regerende verdensmester

Nigel Short
Officiel udfordrer

vandt VM i skak 1990 mod Anatolij Karpov. Brød med FIDE i 1993 for at afvikle denne match under egne betingelser. vandt finalen i kandidatturneringen 1991 - 1992 over Jan Timman, Holland, og var den der foreslog Kasparov at afholde matchen uden om FIDE.
30 år 28 år
Rating: 2815
(nummer et i verden i juli 1993)
Rating: 2665
(nummer 11 i verden i juli 1993)

VM i skak 1993 (klassisk) var en match mellem den regerende verdensmester i skak Garri Kasparov, Rusland og vinderen af kandidatturneringen 1991 – 1992, Nigel Short fra Storbritannien. Matchen markerede bruddet mellem Kasparov og verdensskakforbundet FIDE og foregik i regi af en nystiftet organisation, Professional Chess Association (PCA).

Bruddet kom, da Kasparov og Short var utilfredse med budrunden på matchen, dels fordi de ikke blev konsulteret, og dels fordi FIDE ville skrabe 20 pct. af puljen. FIDE svarede igen ved at slette Kasparov og Short fra ranglisten og på samme tid som Kasparov-Short matchen afvikle en VM-match mellem Anatolij Karpov, Rusland, og Jan Timman, Holland, som Short havde slået i hhv. semifinalen og finalen i kandidatturneringen.

Kasparov vandt matchen 12½ – 7½ (bedst af 24 partier), og blev herefter kaldt PCA Verdensmester i skak, men bredt anerkendt som den sande verdensmester. Kasparovs titel blev senere kaldt den "klassiske" VM-titel.

Matchen blev spillet mellem 7. september og 21. oktober 1993 i London, England. Da matchen blev afgjort i det 20. parti, valgte man at bruge de sidste fire spilledage til at spille opvisningspartier i hurtigskakformat.

Det var forventet, at VM-matchen i 1993 ville blive endnu en match mellem de to K'er, Kasparov og Karpov, men for første gang nogensinde tabte Karpov en match til en anden spiller end Kasparov, da han tabte semifinalen i kandidatturneringen til Short med 6 – 4 (bedst af ti partier). Derefter vandt Short over Jan Timman og var klar til VM-match mod Kasparov.

Kandidatturneringens tabel

[redigér | rediger kildetekst]
  1/8 finaler
Bedst af otte partier
Kvartfinaler
Bedst af otte partier
Semifinaler
Bedst af ti partier
Finale
Bedst af 14 partier
                                     
 Storbritannien Jonathan Speelman  
 Storbritannien Nigel Short *  
   Short 5  
   Gelfand 3  
 Rusland Boris Gelfand
 Jugoslavien Predrag Nikolić *  
   Short 6  
   Karpov 4  
 Rusland Anatolij Karpov**  
   
   Karpov
   Anand  
 Indien Viswanathan Anand
 Rusland Alexej Dreev  
   Short
   Timman
 Holland Jan Timman  
 Tyskland Robert Hübner  
   Timman
   Kortsjnoj  
 Schweiz Viktor Kortsjnoj *
 Ungarn Gyula Sax  
   Timman 6
   Jusupov 4  
 Rusland Artur Jusupov *  
 Rusland Sergej Dolmatov  
   Jusupov *
   Ivantsjuk  
 Rusland Leonid Judasin ½
 Rusland Vassilij Ivantsjuk  

*) Efter omkamp.
**) Karpov var seedet direkte i kvartfinalen.

Bruddet med FIDE

[redigér | rediger kildetekst]

Da FIDE offentliggjorde, at matchen skulle spilles i Manchester, Storbritannien og at præmiepuljen blev mindre end ved VM i skak 1990, ringede Short til Kasparov for at foreslå, at de skulle spille matchen uden om FIDE[1]. Kasparov havde haft en del sammenstød med verdensskakorganisationen gennem årene, ikke mindst omkring VM-matcherne imod Karpov, og han var derfor positiv over for forslaget. Til at afvikle matchen dannede de en ny organisation, Professional Chess Association (PCA), som stod for at markedsføre og organisere deres VM-match. Med avisen The Times, som bl.a. havde den britiske GM Raymond Keene som skribent, som hovedsponsor blev matchen arrangeret på Savoy Theatre i London med 2,4 mio. dollars i præmiepulje.

FIDE reagerede med at tage titlen fra Kasparov og slette ham og Short fra ranglisten. I stedet for matchen mellem Kasparov og Short arrangerede verdensskakforbundet en match mellem den tidligere verdensmester og seneste udfordrer til Kasparov, Anatolij Karpov fra Rusland, og taberen af kandidatfinalen, Jan Timman fra Holland. For at understrege at FIDE tog handsken op fra Kasparov og Short, skulle matchen afvikles samtidigt med PCA-mesterskabet.

Det underlige ved Short og Kasparovs aftale var, at de to absolut ikke kunne lide hinanden. Short har bl.a. kaldt Kasparov for "en helt igennem ubehagelig person"[2] og har beskyldt ham for at have arbejdet for KGB, mens Kasparov før finalen i kandidatturneringen forudså resultatet af hans kommende VM-match: "Det blivef Short, og det bliver kort" ("It will be Short, and it will be short"[3]).

  • Matchen skulle spilles til bedst af 24 partier.
  • Kasparov ville beholde titlen ved uafgjort 12 – 12.
  • Partierne havde noget kortere betænkningstid end ellers: 40 træk på to timer som første tidskontrol og derefter 20 træk på 1 time, før man tog hængeparti.

Styrkeforholdet inden matchen

[redigér | rediger kildetekst]

Bookmakerne gav Kasparov ret i, at Short næppe havde mange chancer og gav odds 4-5 til 1 på briten. Der var dog heller ikke mange, der havde givet Short mange chancer imod Anatolij Karpov i semifinalen i kandidatturneringen, og der havde han scoret 4½/5 i sine partier med hvid og vundet 6-4.

Matchresultat

[redigér | rediger kildetekst]
VM matchen Kasparov-Short, 1993
Parti Dato (1993) Hvid Sort Resultat I alt Kasparov I alt Short
1 7. september Kasparov Short 1 - 0 1 0
2 september Short Kasparov 1 - 0 ½
3 september Kasparov Short 1 - 0 ½
4 september Short Kasparov 0 - 1 ½
5 16. september Kasparov Short ½ - ½ 4 1
6 18. september Short Kasparov ½ – ½
7 september Kasparov Short 1 – 0
8 september Short Kasparov ½ – ½ 6 2
9 september Kasparov Short 1 - 0 7 2
10 september Short Kasparov ½ – ½
11 30. september Kasparov Short ½ – ½ 8 3
12 oktober Short Kasparov ½ - ½
13 oktober Kasparov Short ½ – ½ 9 4
14 oktober Short Kasparov ½ – ½
15 oktober Kasparov Short 1 - 0 10½
16 oktober Short Kasparov 1 – 0 10½
17 oktober Kasparov Short ½ – ½ 11 6
18 oktober Short Kasparov ½ – ½ 11½
19 oktober Kasparov Short ½ – ½ 12 7
20 21. oktober Short Kasparov ½ – ½ 12½

PCA fortsatte med at arrangere verdensmesterskabet frem til 1996, hvor Intel trak sig som hovedsponsor for organisationen – hvorefter det klassiske verdensmesterskab fortsatte uden en egentlig organisation bag. I mellemtiden afviklede man en interzoneturnering og en kandidatturnering, hvor man fandt Kasparovs modstander i VM i skak 1995 (klassisk), Viswanathan Anand fra Indien. Mange spillere (bortset fra Kasparov og FIDE-verdensmesteren Karpov) spillede i både PCA's og FIDEs turnering.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.