Valdemar Psilander

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Valdemar Psilander
Valdemar Psilander.jpg
Personlig information
Fulde navn Valdemar Einar Psilander
Født 9. maj 1884
København, Danmark
Død 6. marts 1917 (32 år)
København, Danmark
Ægtefælle Edith Buemann Psilander
(g. 1911-16)

Valdemar Einar Psilander (9. maj 1884 i København6. marts 1917 smst) var en dansk skuespiller, som med sin medvirken i en række stumfilm opnåede international stjernestatus.

Som 15-årig blev han ansat som elev på teatret Casino og optrådte derefter ved andre større københavnske teatre, Frederiksberg Teater, Dagmarteatret (1907-09), men uden synderlig succes.

Han fik sin filmdebut i efteråret 1910 i filmen Dorian Grays portræt (efter bog af Oscar Wilde), for Regia Kunstfilm – et mindre lokalt filmselskab – kun uger efter den anden store danske stumfilmsstjerne, Asta Nielsen. Filmen er ikke bevaret og kun lidet vides om den. Herefter blev han hurtigt hyret af Nordisk Film, hos hvem han fik sin debut i filmen Ved fængslets port (August Blom, 1910), som blev en stor succes og gav Psilander en del god kritik for sin optræden. Han blev hurtigt Nordisk Films og dansk stumfilms ubestridte stjerne, og produktiv også: I løbet af de næste seks år, han var ved Nordisk Film, nåede han at indspille 83 film, hvoraf 27 er bevaret. Specielt hans rolle i film som Evangeliemandens Liv (1914), Revolutionsbryllup (1914) og Klovnen (1916 – udgivet posthumt og anset for hans bedste rolle) er blevet fremhævet som afgørende og definerende værker for perioden.

Allerede i 1912 blev Psilander udpeget som den mest populære verdensstjerne af flere magasiner. Specielt var han ovenud populær blandt det tyske, russiske og ungarske publikum. Allerede kort efter den første film, Ved fængslets port, blev han den bedste betalte danske skuespiller. Hans indtjening toppede i 1915, hvor han tjente 100.000 kroner om året – et astronomisk beløb. Til sammenligning havde den næstbedst betalte skuespiller, Olaf Fønss, en løn på 14.000 kroner. Men i 1916 måtte Nordisk Film alligevel sige farvel til ham, da de fandt hans lønkrav for uacceptable. Han havde planer om en ny film som selvstændig producent i filmselskabet Psilander-Film, men nåede kun at filme få scener – inkl. en kyssescene med Clara Wieth – da han pludselig og uventet blev fundet død i sit værelse på Bristol Hotel i København, 32 år gammel og på højden af sin karriere.

Dødsårsagen forbliver noget omdiskuteret. Der var vedvarende rygter om selvmord, men det syntes usandsynligt, og der er ikke nogle beviser til at bakke en sådan antagelse op. Dødsattesten angiver hjertestop. Hans ekskone Edith Buemann, som han på dødstidspunktet netop var blevet skilt fra, fortalte i et interview i 1966, at Psilander tog medikamenter, og at lægerne havde advaret ham om, at hvis han drak alkohol, ville det betyde hans død. På grund af mulig dårlig omtale af Valdemar Psilanders følgende film fandt direktøren på en mere stormfuld og passende død, der passende til hans roller ville vide, at han var blevet dræbt i sin garderobe på Nordisk Film, skudt på klos hold af en jaloux russisk tilbeder, som var rejst den lange vej fra Sankt Petersborg til Valby, kun for at finde sit idol i armene på en anden kvinde. Man kan angiveligt stadig se de falske skudhuller i Psilanders garderobe i Nordisk Films lokaler i Valby.

Valdemar Psilander blev gift den 22. december 1911 med skuespillerinden Edith Buemann Psilander (Edith Groth) (1879 -1968). De blev separeret igen i 1916. Han døde den 6. marts 1917 og ligger begravet på Taarbæk Kirkegård.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.