Vantaa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vantaa (Finland)
Vantaa
Vantaa
Vantaas beliggenhed i Finland

Vantaa (på svensk: Vanda) er en by i det sydlige Finland, der med et indbyggertal (pr. 2008) på cirka 195.000 er landets fjerdestørste by. Byen ligger i Helsinki-regionen, og er bl.a. venskabsby med den danske by Kongens Lyngby.

Den tidligere dobbelte verdensmester i Formel 1, Mika Häkkinen, er født i Vantaa.

Historie

Vantaa

Navnet Vantaa blev taget i brug i 1972 da kommunen fik status af handelsplads. De første kilder om byen kalder den Helsinge i 1351 da kong Magnus Eriksson af Sverige gav det estiske kloster i Padise rettigheder til at fiske efter laks i floden Vantaa. Kommunen var tidligere kendt som Helsingin maalaiskunta "Helsinki landkommune". Strømfaldene i floden Vantaa var kendt som Helsingfors, hvorfra det nuværende svenske navn på Helsinki kommer fra.

Helsinki Lufthavn blev i 1952 opført i Vantaa.

I 1972 blev kommunen omdøbt til Vantaa og forfremmet til handelsplads, (i.e. Vantaan kauppala), og i 1974 blev den endeligt omdøbt til Vantaan kaupunki.

11. oktober 2002 blev byen ramt af en eksplosion fra en bombe i det lokale Myyrmanni indkøbscenter, der dræbte 7 personer, inklusiv bombemanden, en 19-årig kemistuderende fra Espoo-Vantaa Institute of Technology.

Ekstern henvisning

Finsk geografiSpire
Denne artikel om Finlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

60°17′N 25°2′Ø / 60.283°N 25.033°Ø / 60.283; 25.033