Vardø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 70° 22′ 14″ N, 31° 6′ 33″ Ø

Vardø
Våben Kort
Vardøs kommunevåben Vardøs beliggenhed
Fakta om Vardø
Kommunenummer: 2002
Fylke: Finnmark
Kommunesæde: Vardø
Areal: 600 km²
Indbyggere: 2.286 (2007)
Politik
Borgmester: Rolf Einar Mortensen
Sprog: Bokmål
Websted: www.Vardo.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 2002.svg
Commons-logo.svg Vardø på Commons

Vardø (oprindeligt Varghøya = Ulvehøjden, der var navnet på den første befæstning, rejst under kong Håkon 5. Magnusson; nordsamisk Várggát) er en bykommune i Finnmark fylke i Norge. Den grænser til nabokommunerne Vadsø i vest og Båtsfjord i nordvest. Her finder man Norges østligste punkt (31° 10' 07" ø.l.), beliggende på Hornøya og Kibergneset. [1] I dag bor der ca. 2.600 indbyggere i kommunen, deraf omkring 2.000 i selve byen, som ligger på den 3,7 km² store ø Vardøya.

Vardø er Norges østligste by, som ligger længere øst end Istanbul; og den er Europas eneste by i arktisk klimazone. Vardø er også verdens nordligste fæstningsby og Finnmarks ældste fiskerleje; [2] og sammen er Hammerfest og Vardø de ældste byer i Nord-Norge, da de fik bystatus samtidig i 1789. Vardø by er Finnmark fylkes tusenårssted. [3]

Vardø ligger på præcis samme længdegrad som Keopspyramiden, hvad man i Vardø har markeret med en lille pyramide på toppen af Reinøya, på samme højde over havet som den store pyramide i Egypt. [4]

Vardøhus[redigér | redigér wikikode]

Vinterudsigt over Vardø.

Der er fundet spor af bosætning fra 6000–7000 år f.Kr. Vardø går helt tilbage til kong Håkon Magnussons bygning af Vardøhus fæstning til forsvar af Norges østgrænse. I 1251 rejste et følge fra republikken Novgorod til kong Håkon Håkonsson for at klage over sammenstød mellem nordmænd og karelere i det nordlige Finnmark. Et norsk følge blev sendt til Novgorod, hvor en traktat, der desværre er gået tabt, blev underskrevet som pagt på fred mellem de to lande, iberegnet Karelen, som tilhørte Novgorod-republikken. [5] Vardø omtales første gang i 1307, da ærkebiskoppen indviede kirken der (Sinding-Larsen 1937b:74). I 1311 vendte en kongelig lovændring sig til alle mellem Lindesnes (som er sydspidsen af Norge) og og Vargøyia (Nissen 1960:22). I et brev fra 1340 står der, at Magnus Eriksson, konge over både Norge og Sverige, havde beordret ærkebiskoppen til at forbedre Tunsberghus og Varghøya.

På Vardøhus befinder "Kongestokken" sig. Under sit besøg i Vardø i 1599 skrev Christian 4. sit navn på en tagstolpe i et hus, der nu er revet. Tagstolpen er blevet bevaret, [6] og diverse prominente gæster har skrevet navnetrækket derpå. [7]

Hekseprocesserne[redigér | redigér wikikode]

Fra slutningen af 1500-tallet til sidst i 1600-tallet blev henved 140 mennesker i Finnmark formelt anklaget for trolddom. Mere end 90 blev dømt til lovens strengeste straf, henrettelse på bålet. Omkring halvparten blev dømt i Vardø. Bjerget Domen, 164 meter højt, figurerede som sted for heksenes påståede møder med djævelen, og er Norges kendteste "heksefjeld". [8] Rene massehenrettelser fandt sted i 1621, i 1650'erne og i løbet af nogle få vintermåneder i 1662/63, da 31 kvinder, nogle yngre end tolv år, blev ført for retten. Af disse blev atten kvinder brændt på bålet, mens tre blev tortureret i hjel med svovl og glødende tænger før domsafsigelse. Ingen andre fylker i Norge har så god dækning af retskilder fra 1600-tallet som Finnmark. [9]

Venuspassagen[redigér | redigér wikikode]

Gårdspladsen i fæstningen Vardøhus i 1989.

Venuspassagen i 1769 blev observeret af jesuitten Maximilian Hells fra Vardøhus fæstning, en rejse betalt af Christian 7. Hells observation af fænomenet var så god, at han bagefter blev beskyldt for at have snydt. Hans medbragte assistent Sajnovics kunne efter rejsen fremlægge en afhandling, hvor samisk for aller første gang beskrives som en del af den gruppe, der fik navnet finsk-ugriske sprog. [10]

Samfærdsel og kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Vardøya er tilknyttet Europavej 75 gennem den 2.892 meter lange Vardøtunnelen under Bussesundet. Tunnelen, som blev taget i brug 22. december 1983 og officielt åbnet af kong Olav V den 16. august 1984, var den første undersøiske tunnel i Norge. På fastlandssiden af Bussesundet, på Svartnes, er der bygget en ny og moderne havn. Vardø er anløbshavn for hurtigruten. Svartnes huser også Vardø Lufthavn, Svartnes. På Vardøya ligger kystradiostationen Vardø radio.

Kibergneset ved Vardø er det østligste punkt på det norske fastland. Her ligger rester af et tysk kystfort fra 2. verdenskrig.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Frem til omkring 1920 var Vardø kendt som hovedstad for pomorhandelen, da byen i 1800-tallet var centrum for handel med Rusland, og dermed en af Norges største eksporthavne. [11]

Fiskeri har længe været hovedindtægten i Vardø; byen er bygget op omkring fiskeri og fiskeforædling. I efterkrigstiden betød Forsvarets tilstedeværelse også meget for kommunen som da der var flest, havde 4.200 indbyggere. Byen er nu under omstilling, og civil overvågning af havområderne udenfor ser ud til at blive et nyt satsningsområde sammen med udvikling af turismen. Vardø er et meget attraktivt rejsemål blandt fuglekikkere.

De senere år er Lønnsgarantifondet og Kontoret for voldsoffererstatning blevet flyttet til byen som kompensation for tab av andre statlige arbejdspladser.

Forsvaret[redigér | redigér wikikode]

Officersboligen på Vardøhus fæstning.
Havnen med Globus-radaren i baggrunden.

Tidligere lå Luftforsvarets station Vardø her, men den blev nedlagt og videreført under Luftforsvarets station Sørreisa. Etterretningstjenesten har en station på Vårberget i Vardø, FSTV, hvor den omstridte Globus II-radar står.

Kiberg[redigér | redigér wikikode]

Kiberg er den næststørste by. Her havn tyskerne et større militært anlæg under besættelsen, og der er i dag et museum for partisanvirksomheden under anden verdenskrig. [12]

Kendte vardøværinger[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. https://snl.no/Vard%C3%B8
  2. http://www.vardo.kommune.no/om-vardoe-kommune.308583.no.html
  3. https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/tilskudd_til_tusenarsstedet_vardo/id246102/
  4. http://www.varanger.com/index.php?lang=nor&eid=12
  5. http://www.spottinghistory.com/view/3181/vardohus-fortress/
  6. http://vardobilder.origo.no/-/image/show/2092584_kongestokken?ref=checkpoint
  7. http://www.vardo.kommune.no/om-vardoe-kommune.308583.no.html
  8. https://snl.no/trolldomsprosessene
  9. http://forskning.no/middelalderen/2011/06/hedrer-hekser-i-vardo
  10. http://forskning.no/historie-romforskning-stub-stub/2008/02/jesuitt-ville-se-venus-i-vardo
  11. http://www.vardo.kommune.no/om-vardoe-kommune.308583.no.html
  12. http://www.varangermuseum.no/besok-oss/besokssteder/partisanmuseet/

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]

Norge Kommuner i Finnmark Fylke, Norge

Alta | Berlevåg | Båtsfjord | Gamvik | Hammerfest | Hasvik | Karasjok | Kautokeino | Kvalsund | Lebesby | Loppa | Måsøy | Nesseby | Nordkap | Porsanger | Sør-Varanger | Tana | Vadsø | Vardø