Tromsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tromsø
Våben Kort
Tromsøs kommunevåben Tromsøs beliggenhed
Fakta om Tromsø
Kommunenummer: 1902
Fylke: Troms
Kommunesæde: Tromsø
Areal: 2523,93 km²
Indbyggere: 69.116 (1. januar 2012)
Politik
Borgmester: Jens Johan Hjort
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1902.svg
Commons-logo.svg Tromsø på Commons
Tromsdalen Kirke i Tromsø med tilnavnet Ishavskatedralen

Tromsø (nordsamisk: Romsa, kvensk: Tromssa) er en by og kommune i Troms fylke. Den er den største by i Nord-Norge, og den niende største kommune i Norge. Siden omkring 1840 har byen haft tilnavnet "Nordens Paris". Som hovedsæde for Arktisk råd kan byen med en vis ret kaldes "hovedstaden i Arktis".

Tromsø kommune havde 72.681 indbyggere per 1. januar 2015,[1] men med tilstrømningen af studenter bor der over 75.000 mennesker i kommunen store dele af året. De 7 byområder som indgår i Tromsø by havde 62.792 indbyggere pr 2014, heraf Tromsø byområde 33.319 indbyggere per 1. januar 2014.[2] SSB definerer bydelene Tromsdalen (16.271 indbyggere), Kvaløysletta (8.197 indbyggere) og Hamna (4.022 indbyggere) som egne byområder gældende fra 1. januar 2013.[3] De mindre, SSB-definerede byområder Kjosen, Skjelnan og Movika indgår også i byområdet.

Byens største arbejdsplasser er Universitetet i Tromsø (UiT) og Universitetssykehuset Nord-Norge. Framsenteret blev oprettet 29. september 2010 og huser blandt andet Norsk Polarinstitutt, som har har sit hovedsæde i Tromsø. Nordlysobservatoriet blev oprettet i 1928, og to virksomheder tilknyttet Kongsberg Gruppen henter satellitdata fra verdensrummet på bestilling fra ind- og udland. Fiskeindustrien har stor betydning. Norges Råfisklag og Norges sjømatråd har sine hovedkvarter i Tromsø. Også SpareBank 1 Nord-Norge har sit sæde i byen. Tromsø er sæde for Troms Fylkeskommune, Fylkesmannen i Troms, Hålogaland lagmannsrett, Skatt nord, Nord-Hålogaland bispedømme og flere mindre institutioner, og omkring 50% af arbejdspladserne er i den offentlige sektor.

Tromsø kommune fik sin nuværende udstrækning 1. januar 1964, da bykommunen blev slået sammen med nabokommunerne Tromsøysund, Hillesøy og Ullsfjord. Tromsøregionen består af kommunerne Tromsø og Karlsøy, og er siden 2003 en af 16 byregioner i Norge.[4] Tromsøregionen har 75.150 indbyggere per 1. januar 2015. Siden 2010 indgår kommunerne Tromsø, Karlsøy og Balsfjord i Tromsø-områdets regionråd.[5]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Tromsø har søgrænse til Lenvik i sydvest og grænser på land til kommunerne Balsfjord i syd, Storfjord i sydøst, Lyngen i øst og Karlsøy i nordøst.

Tromsø er Norges tredje største by efter areal (2.557 km²).

Byområdet[redigér | redigér wikikode]

Byen Tromsø ligger dels på øen Tromsøya, dels på fastlandet (Tromsdalen) og på Kvaløya.

Byens centrum ligger på sydøstsiden af Tromsøya, en grøn og lav ø på 21 km². Højeste punkt på Tromsøya er Varden, 159 moh., nord på øen. Midt på øen ligger søen Prestvannet, som blev opdæmmet i 1867. Bebyggelsen dækker store dele af øen, men der er skovområder langs højdedraget som strækker sig i retning nord–syd.

Mod vest er Kvaløya forbundet med Tromsøya med den 1.220 meter lange Sandnessundbroen. På Kvaløya ligger bydelene Kvaløysletta, som ligger umiddelbart over broen, Storelva, Kaldfjord og Håkøybotn. Øst for Tromsøya ligger fastlandet, som er forbundet med Tromsøya med den 1016 meter lange Tromsøbroen og den 3.500 meter lange Tromsøysundtunnelen. Bydelene på fastlandet hedder Tromsdalen, Tomasjord og Kroken.

Øerne ud for[redigér | redigér wikikode]

Kvaløya, Norges femte største ø, ligger i sin helhed indenfor kommunegrænsen. Denne ø har fjelde som når over 1000 meters højde.

Ud over Kvaløya ligger dele af Ringvassøya, Norges sjette største ø, i Tromsø. Også dele af Rebbenesøya tilhører Tromsø. Ellers har Tromsø et stort antal mindre øer, og blandt dem har Sommarøya, Hillesøya, Vengsøya og Håkøya en væsentlig bebyggelse. Mod nordvest i kommunen ligger en forreven skærgård med meget spredt bebyggelse, eksempelvis har Sandøya tre indnbyggere og Musvær fem. Øen Tussøya i sydvest har også en håndfuld indbyggere.

På Sommarøya og Hillesøya længst mod sydvest i kommunen ligger byen Sommarøy, et fiskeleje med ca. 300 indbyggere, og på Kvaløya lige ved, ligger landbrugsbygden Brensholmen med ca. 300 indbyggere. Herfra kan man om sommeren tage færge over til Botnhamna på Senja. Andre større bygder på Kvaløya er Ersfjordbotn, Tromvik og Kvaløyvågen, samt byerne Kaldfjord og Eidkjosen som er i færd med at blive «opslugt» af byens vækst ud over Kvaløya.

Udenfor de beboede øer ligger der flere hundrede ubeboede øer, holme og skær. Den yderste gruppe af holme hedder Auvær. Øen Gåsvær nordvest i kommunen har ingen fast bosættelse, men har et lille kapel som er i brug nogle gange om sommeren. Risøya var beboet ind til for få år siden.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er køligt, på grænsen mellem arktisk og tempereret oceanisk klima. Golfstrømmen har stor indflydelse og derfor fryser fjorden ikke til. Normalt varierer temperaturen mellem -5 og 15 gennem året, med et gennemsnit i januar på -4 og i juli på +12.

Der er polarnat mellem 21 nov. og 21 jan. og Midnatsol mellem 21 maj og 21 juli. I disse perioder er udsvinget i temperaturen mellem dag og nat meget lille. Byen er kendt for at det sner meget. Dog er dette forskelligt fra år til år. Rekorden er 240 cm sne, som normalt falder i november og varer til maj. Den gennemsnittelige nedbørsmængde er på 1000 mm, hvoraf en fjerdedel plejer at komme i sommerperioden i form af regn, jævnt fordelt over månederne.

Fastlandet indenfor[redigér | redigér wikikode]

Tromsdalen set fra centrum. I baggrunden ses Tromsdalstinden.

Halvøen som fastlandsbydelene i Tromsø ligger på har det samiske navnet Stuoranjarga. Syd for byområdet ligger Ramfjordnes og den korte fjord Ramfjorden, samt bygden Andersdal. Nord for byområdet ligger bygderne Tønsvik, Vågnes og Skittenelv. Det højeste fjeld på halvøen er Hamperokken (1.404 moh). Stuoranjarga afgrænses i øst af Ullsfjorden. Langs vestsiden af Ullsfjorden ligger bygderne Oldervik, Breivikeidet og Sjursnes. Øst for fjorden ligger Lyngenhalvøen med bygderne Lakselvbukt, Olderbakken og Jøvik. På grænsen mellem Tromsø og Lyngen kommune ligger Lyngsalpan og Troms fylkes højeste bjerg, Jiehkkevárri (1.833 moh.). Den nord-østlige del af Malangshalvøya, i området omkring Vikran, ligger i Tromsø kommune.

Delområder[redigér | redigér wikikode]

Tromsø kommune er inddelt i 20 statistiske delområder fordelt sådan (indbyggertal 2012):

  • På Tromsøya:
    • Tromsø centrum (6784)
    • Sommerlyst (7283)
    • Nordre Tromsøya (7477)
    • Mortensnes (9046)
    • Søndre Tromsøya (5498)
  • Centralt på fastlandet:
    • Kroken (3549)
    • Tomasjord (5356)
    • Tromsdalen (4905)
    • Reinelva-Hundbergan (2983)
  • Sentralt på Kvaløya:
    • Kvaløybyen (8710)
  • Øvrige på fastlandet:
    • Fastlandet nord (509)
    • Ramfjordområdet (1185)
    • Malangshalvøya (287)
    • Ullsfjord (791)
  • Øvrige på øyene:
    • Kvaløya sydøst (817)
    • Malangskjeften (606)
    • Kattfjord (312)
    • Ersfjord-Røssholmdjupta (435)
    • Kvaløya nordvest (605)
    • Øyene nord (658)
  • Bosted ikke opgivet (173)

Historie[redigér | redigér wikikode]

Skansen er en middelalderborg midt i Tromsø centrum.

Arkæologiske fund viser bosættelser 9.000 år tilbage i tiden. I Tønsvika lige ved Tromsøya er der blevet fundet omfattende spor efter bosættelser fra ældre stenalder.[6] I nogle af fjordområderne omkring byen har der eksisteret samiske bopladser. Høvdingen Ottar fra Hålogaland, som levede i slutningen af 800-tallet, er antaget at have boet syd for dagens Tromsø kommune. Han omtalte sig selv som boende "længst nord af alle nordmænd".[7] I det islandske saga Rimbegla fra 1100-tallet hedder det sig at Malangen skilte norrøn fra samisk bosættelser, men der har også været nogle spredte norrøn bosættelser nord for dette - blandt andet finder man både samiske og norrøne spor fra jernalderen på søndre Kvaløya.[8][9]

Kirkested og norsk udpost[redigér | redigér wikikode]

I 1252 byggede Håkon Håkonsson kirke på Tromsøya, da verdens nordligste kirke, Ecclesia Sanctae Mariae de Trums juxta paganos[10] (Sankta Maria nær hedningene), for at markere at dette var norsk land. 'Hedningene' som her var omtalt, var dog samerne. Denne kirke findes ikke længere, men den har muligvis været en enkel stavkirke. En madonnafigur som nu står i Elverhøy Kirke, har muligvis prydet denne første kirke. Kirken var også en af landets 14 kongelige kapeller, som var kongens ejendoms, og ikke kirkens.

Fra omkring samme tid stammer Skansen i Tromsø, en middelalderborg af tørv og sten til beskyttelse mod karelernes og russernes hærgen.

Eidis Hansen bar for 200 år siden denne stenen op fra kystlinjen til et værtshus angivelig fordi han blev nægtet servering

Tromsø var udover i middelalderen og i nyere tid et kirkeligt centrum. På grund af kirken har folk kommet roende fra et stort område for at deltage i gudstjeneste, hvilket som også betød handel. For at kunne overnatte, havde folk etableret kirkestuer nedenfor kirken på Prostneset. I en svært tyndt befolket region blev Tromsø et lokalt mødested. Det var også på denne tid en norsk udpost i et område beboet stort set af ikke-nordmænd, men også et grænsefort mod et uafklart territorium - helt op i 1300-tallet havde russerne skatteret langs kysten til Lyngstuva og indlandet til Skibotnelva eller Malangselva, mens Norge havde skatteret til og med Kolahalvøya.[8] I løbet af de næste par århundreder blev Norges nordøstlige grænse forskudt langt ind mod Kolahalvøen, sådan at Tromsø mistede sin karakter som udkantsby.

Bygrundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

I 1789 blev det bergenske handelmonopol ophævet, og folk i Nord-Norge kunne handle med hvem de ville. Dette år blev også Tromsøs eldste hus, Tollbua på Skansen, bygd for å administrere skatter og afgifter fra den nye handelen. Byerne Hammerfest og Vardø blev grundlagt samme år. Man ville også have en tredje by i Nord-Norge, men striden stod om, hvor den skulle ligge. Kandidater var GibostadSenja samt Gausvik og øen Kjøtta ved Harstad. Valget faldt til slut på Tromsø, og byen fik købstadsprivilegier undertegnet af Christian VII i 1794. På dette tidspunkt bøde der ca. 80 mennesker i Tromsø.

Perspektivet Museum, oprindelig bygget af handelsmanden Mack i 1838.

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Byen gik trange tider i møde, fordi Norge blev viklet ind i Napoleonskrigene. I 1812 blev byen angrebet af engelske styrker, men i slaget ved Pølsehamna (nord for broen) satte den lille dansk-norske garnisonen sig så kraftig til modværge at englænderne ikke vågede at gå ind i selve byen. Angrebet skete den 2. august 1812, og datoen er fortsat en mærkedag i det danske søværn.[11] Det værdifulde kornlager på Skansen blev reddet. I disse vanskelige år blev pomorhandelen med Rusland stadig vigtigere.

Den første skude gik til Ishavet i 1820, og fra 1850 var Tromsø Norges førende ishavsby, tidligere var det Hammerfest. Ishavsfangsten skulle få afgørende betydning for byens vækst. Fiskehandelen gjorde imidlertid at væksten i Tromsø tog fart fra 1820 og fremefter, og efterhånden strakte byens handelsforbindelser sig helt fra Arkhangelsk til Centraleuropa. Omkring 1860 gik byen imidlertid ind i en nedgangstid. I løbet af 1820'erne var hele området langs den indre havn fra Strandtorget i syd mod dagens brohoved i nord et sammenhængende byområde af brygger og boliger med store haver. Tromsøborgerne ønskede at udbygge landsteder på Tromsøya, og fra 1830 kunne man købe grunde på øen. Forhåpningen, Nøysomheten, Charlottenlund og Sommerlyst er navnet på sådanne gamle områder og landsteder.[12] I perioden var Sjøgata hovedgade, mens dagens Storgate var en baggade med mere beskeden bebyggelse. De gamle kirkestuer blev flyttet syd for Strandskillet, det vil sige ud af byen, og området blev efterhånden et fattigkvarter.

Første halvdel af 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Tromsø lige inden år 1900, i baggrunden Tromsdalen (den gang mere eller mindre ubebygget).

Byen blev bispesæde i 1803, og Tromsø Seminarium (senere lærerskole, og Høgskolen i Tromsø) blev flyttet hertil fra Trondenes i 1848. Tromsø Museum kom til i 1872. Besøgende i 1800-tallet blev ofte svært overrasket over dannelse, sprogkundskaber og kultur i Tromsø, og en gæstende tysker kaldte byen "Nordens Paris]", mens Bjørnstjerne Bjørnson rapporterede til sin Karoline at "her er kun champagne og spektakel".

Polarmuseet blev åbnede 18. juni 1978, nøjaktig 50 år efter at Roald Amundsen drog ud på sin sidste færd. Bygningen var tidligere byens toldanlæg, og er nu fredet af riksantikvaren.

Ishavsfangsten, som foregik i et område fra Karahavet øst for Novaja Zemlja til Davisstredet vest for Grønland gjorde at Tromsøs beboere havde god forståelse for og lang erfaring med ekstreme forhold. Dermed var mandskap fra Tromsø og bygderne omkring byen værdifulde for polarekspeditioner til Arktis. Roald Amundsen, Umberto Nobile og Fridtjof Nansen var hyppige gæster i Tromsø. Verdens søgelys blev specielt rettet mod byen i årene 1926 og 1928 i forbindelse med Nobiles og Amundsens ekspeditioner til Nordpolen.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Norge under 2. verdenskrig

I 1940 var Tromsø det frie Norges hovedstad i tre uger mens Oslo og Syd-Norge var okkuperet. Kong Haakon og regeringen forlod imidlertid Tromsø med krydseren Devonshire 7. juni 1940. Slagskibet Tirpitz blev sænket ved Håkøya udenfor Tromsø 12. november 1944. Ellers undgikk byen helt dramatiske krigshandlinger. Under tvangsevakueringen af Nordtroms og Finnmark blev det der registreret 7.381 evakuerede d. 14. november 1944. Samtidig var ankommet det omkring 6000 tyske soldater fra Finland, i tillæg til 8000 soldater tilhørende garnisonen i Tromsø.[13]

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

I tiden efter anden verdenskrig blev Tromsø en nedslidt by. Siden byen var intakt, blev materialer og penge sat ind andre steder i landsdelen. Fra 1960'erne skulle væksten imidlertid skyde voldsom fart. I 1964 blev bykommunen Tromsø slået sammen med nabokommunerne Tromsøysund, Hillesøy og Ullsfjord, og fik da sin nuværende udstrækning. På dette tidspunkt havde kommunen ca. 32.000 indbyggere. Siden 1964 har byens befolkning blevet mere end fordoblet til dagens inbyggertal på næsten 66.000.

Tromsø Lufthavn blev åbnet i 1964. Byens universitet blev vedtaget oprettet i 1968 og åbnet i 1972. Polarmiljøsenteret blev åbnet i 1998. I november 2005 åbnet nybygget til Hålogaland Teater.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Tromsø bystyre vedtog 19. oktober 2011 at indføre parlamentarisme som forvaltning for kommunen. Tromsøs første byråd er et flertalsbyråd udgået af Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre, med i alt seks byrådsmdlemmer. Bystyret har 43 medlemmer.

Kommunestyrevalg 2011:[14]

Parti Procent Stemmer Sæder i bystyret Medlemmer af
byrådet
% ± totalt ± totalt ±
Høyre 36,0 +24,4 12171 8910 16 +11 Øyvind Hilmarsen
Anna Amdal Fyhn
Line Fusdahl (til jan 2014)
Anne Berit Figenschau (jan 2014 – feb 2015)
Vanja Terentieff (fra feb 2015)
Arbeiderpartiet 26,4 -13,1 8910 -2120 11 -6
Fremskrittspartiet 13,0 -7,9 4381 -1465 6 -3 Kristoffer Kanestrøm
Britt Hege Alvarstein
Rødt 7,2 -0,8 2417 200 3 -1
Sosialistisk Venstreparti 5,7 -1,6 1929 -117 2 -1
Venstre 3,8 -0,4 1291 119 2 0 Jonas Stein
Kristelig Folkeparti 3,1 -0,6 1042 3 1 -1
Senterpartiet 2,4 -0,7 814 -61 1 0
Miljøpartiet De Grønne 1,8 1,1 595 399 1 +1
Valgdeltagelse/Total 64,8% 33762 43 6
Ordfører: Jens Johan Hjort (H) Varaordfører: Anni Skogman (FrP)

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Tromsø er endepunkt for Europavej 8, som går fra Åbo via Kilpisjärvi, Skibotn og Nordkjosbotn. Mellem Skibotn og Nordkjosbotn deler E8 trasé med Europavej 6. Fylkesvei 858 går fra Kvaløysletta vest for Tromsø centrum med tunnel Larseng-Vikran til Storsteinnes i Balsfjorden. Ved Tømmerelva øst for Storsteinnes krydser denne E6. Fylkesvei 91 går fra Fagernes, 20 kilometer syd for Tromsø, til Breivikeidet. Herfra går det færge over Ullsfjorden til Svensby i Lyngen kommune. Fra Lyngsiden går der færge over Lyngen til Olderdalen i Kåfjord kommune, hvor den møder Europavej 6. Fylkesvei 863 går fra Kvaløysletta via Kvalsundtunnellen til Hansnes i Karlsøy kommune.

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

Både tog og station i Tromsø, men ingen spor.

Nord-Norgebanen er ikke udbygget til Tromsø. I 1872 blev den første jernbanekomite oprettet. Tromsø jernbanestation (3,48 moh.) er et udendørs område med jernbanetema, men har ingen tilknytning til jernbanen forøvrig.

Fly[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tromsø Lufthavn

Tromsø Lufthavn ligger på Langnes, ca. 4 km fra centrum. Lufthavnen er Norges femte største, med over 1,8 millioner passagerer om året (2011). Fra Langnes er det tolv daglige afgange til Oslo-Gardermoen. Tromsø er et vigtig knudepunkt for flytrafikken i nord. Fra Tromsø er der daglige afganger til Bodø, Trondheim, Bergen, Harstad/Narvik-Evenes, Alta, Hammerfest, Vadsø, Kirkenes, Moss-Rygge, Murmansk, Arkhangelsk og Longyearbyen. Derudover går der fly til en lang række mindre byområder og byer: Andenes, Stokmarknes, Sørkjosen, Hasvik, Lakselv, Honningsvåg, Mehamn, Berlevåg, Båtsfjord og Vardø.

SAS, Widerøe, Norwegian, airBaltic, West Air Sweden og Nordavia har ruteflyvinger til og fra Tromsø.

Båd og bus[redigér | redigér wikikode]

Hurtigruteskibet Kong Harald for sydgående under Tromsøsundbrua.

Hurtigruten har daglige anløb af Tromsø, hvis grundlægger, Richard With, var fra Tromsø. Nord-Norgebussen går både sydpå til Narvik og østpå til Alta. Hurtigbåde sørger for hurtig forbindelse søvejen både mod nord og syd. I alt tre hurtigbådruter går fra Tromsø: en sydpå til Harstad med anløb på Finnsnes, en anden sydpå til LysnesSenja med anløb på Vikran og Tennskjer, og en nordpå til Skjervøy. Fra Breivikeidet går det bilfærge til Svensby i Lyngen kommune. I sommerhalvåret går der desuden bilfærge fra BrensholmenKvaløya til Botnhamn i LenvikSenja. Inde i kommunen går det færge fra Bellvika på Kvaløya til Vengsøya. Tromsøs del af Rebbenesøya nåes via færgeforbindelsen Mikkelvik-Bromnes i Karlsøy kommune.

Tromsøs busser drives af Nobina Norge, som har koncession for den kollektive trafik i kommunerne Tromsø, Karlsøy og delvis Balsfjord.

Medier[redigér | redigér wikikode]

Tromsø er en af de få norske byer med to konkurrerende aviser; Nordlys udkommer i omtrent 28.000 eksemplarer, og Bladet Tromsø i 10.000 eksemplarer i kommunen. I selve Tromsø er forskellen mindre udtalt med hhv. ca. 15.000 og 9.000 eksemplarer. Derudover udkommer månedsavisen Ruijan Kaiku med et oplag på ca 600. Denne avis har også hovedsæde i Tromsæ, ligesom kulturavisen Grus, studenteravisen Utropia, samt universitetsavisev Tromsøflaket og gadeavisen Virkelig Tromsø.

Byen har også en lokal radiostation kaldet Radio Tromsø.[15]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Norges Råfisklags lokaler i ud mod havnen i Tromsø.

De to største virksomheder (målt i omsætning) som har hovedkontor i Tromsø er SpareBank 1 Nord-Norge og Norges Råfisklag. Derudover er selskaberne i energikoncernen Troms Kraft betydningsfuld. Industri er af lille betydning for Tromsø, da kun ca. 4% af arbejdstagerne er ansat i industrivirksomhed. Rumvirksomhed har fået stor industriel betydning, bl.a. med to virksomhedder tilknyttet Kongsberg Gruppen som henter satellitdata fra verdensrummet og udvikler teknologiske løsninger for kunder i ind- og udland. Macks Ølbryggeri er muligvis byens mest kendte mærkevare, men det findes også dataindustri, produktion af olileflydespærringer og produktion af det rejeskalsbaserede stof kitosan som bruges i kosmetik. Fiskeindustrien har også stor betydning, og en række forskellige fiskerivirksomhedder i bl.a. Kaldfjord, på Sommarøy, i Tromvik og i Kvaløyvågen eksporterer torsk, rejer og sild for betydelige beløb.

En stor andel af den norske fiskerieksport sælges fra Tromsø, og i tillæg til private eksportforetagender har Norges sjømatråd (tidligere Eksportutvalget for fisk) sit hovedkvarter i Tromsø.

Offentlige arbejdspladser udgør 50% af arbejdspladserne i byen. Byens største arbejdsgiver er Universitetssykehuset Nord-Norge, UNN, med ca. 5.000 ansatte. Videre findes Universitetet i Tromsø med 1.800 ansatte, Høgskolen i Tromsø (som fra 1. januar 2009 blev slået sammen med Universitetet i Tromsø), Norsk Polarinstitutt, Troms Fylkeskommune, Fylkesmannen i Troms og flere mindre institutioner.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Den betragtes som Troms hovedstad og har cirka 65.000 indbyggere. Cirka en sjettedel er studenter. På Universitetet i Tromsø læser cirka 9.500 studenter. Samisk sprog, nordlysforskning, polarforskning, telemedicin, fiskeriforskning, musik og ingeniørfag er særligt populære i byen. Fra 2009 blev Høgskolen i Tromsø slået sammen med universitet og fra 2013 også Høgskolen i Finnmark.[16]

Kunstakademiet i Tromsø er verdens nordligeste kunstakademi. Utdanningshuset uddanner kontormedarbejdere og regnskabsmedarbejdere. Andre uddannelsesinstitutioner indbefatter Imente Fagskole, Exto der uddanner inden for teknologi, ingeniørfag og arkitektur, Tromsø Maritime Skole, tilbyder skibsofficeruddannelse, flere kristelige uddannelser og adskillige højskoler (Tromsø Høgskole, Kongsbakken, Tromsdalen, Breivika, Kvaløya og Breivang). Derudover findes flere videregående skoler.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Tromsø er særligt kendt for midnatssolen, polarlyset og Ishavskatedralen (fra 1965). Mere lokalt er den kendt for studenterlivet og at have verdens nordligstbeliggende universitet, Universitetet i Tromsø, det nye bibliotek og oplevelsescentret Polaria. Desuden findes Tromsø Museum, der også driver Polarmuseet og Tromsø arktisk-alpine botaniske have.

I senere tider har popkulturen også haft stor vækst her, med blandt andet Lene Marlin. Siden 2004 er musikfestivalen Buktafestivalen blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, der foregår i Telegrafbugten i Tromsø i juli måned.

Tromsø IL er et hold i den norske Tippeligaen (fodbold). Tromsø Alpinsenter er et skianlæg i bydelen Kroken for Alpine discipliner, der er også gode forhold for langrend i skisæsonen.

Tusenårssted[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tusindårssted

Skansen er kommunens tusenårssted. Skansen er et fæstningsværk og anses at være det mest værdifulde kulturhistoriske anlæg i kommunen. Fæstningsvolden er det eneste synlige spor fra middelalder i byen. Fæstningsværket har oprindelig haft voldgrav og det antages at dem blev bygget i midten af 1200-tallet af Håkon Håkonsson.

Bygningerne på Skansen er de ældste bygninger i Tromsø. De har tidligere været brugt som toldbod, bolig, skoler, epidemilazaret, alderdomshjem og bymuseum.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Tromsø har 11 venskabsbyer:[17]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Sprogformen er neutral. Altså forekommer både bokmål og nynorsk, med en tendens til den første. Andre minoriteter taler samisk og svensk.

Dialekten er ikke ensartet, og optræder som næsten ren bokmål i de højere kredse. Generelt er den kendt for kraftigt rulle 'r' med en tendens til kradselyd, palatisering (indføring af 'j' lyd mellem vokal og 'n'), stumme 'd', 't' og 'g' lyde i slutningen af ordene, slutning i flertal med 'a' i steden for 'e', at de snabber af. I verberne '-er' partikelen og udeladelse af vokal mellem konsonant og følgende 'n'.

I ordforrådet anvendes normalt 'ikkje', kje', 'itje' istedenfor ikke, 'eg' og 'æ' for 'jeg', 'dokker' istedenfor 'dere' ('jer' på norsk). Som regel taler de roligere i Tromsø end i Oslo (rytmen er mere jævn).

Panorama udsigt over Tromsø fra Fløya (Fjellheisen). Længst til venstre er hovedlandet, til venstre længst bagude er øen Senja. Hele midtersektionen bag Tromsøya er øen Kvaløya.
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Panorama fjellheisen-improved.jpg]]
Panorama udsigt over Tromsø fra Fløya (Fjellheisen). Længst til venstre er hovedlandet, til venstre længst bagude er øen Senja. Hele midtersektionen bag Tromsøya er øen Kvaløya.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 69° 39′ 07″ N, 18° 57′ 12″ Ø

Norge Kommuner i Troms fylke, Norge

Balsfjord | Bardu | Berg | Bjarkøy | Dyrøy | Gratangen | Harstad | Ibestad | Karlsøy | Kvæfjord | Kvænangen | Kåfjord | Lavangen | Lenvik | Lyngen | Målselv | Nordreisa | Salangen | Skjervøy | Skånland | Storfjord | Sørreisa | Torsken | Tranøy | Tromsø

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: