Viggo Fischer
| Viggo Fischer | |
|---|---|
| Født | 22. maj 1943 (81 år)  |
| Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Viggo Fischer (født 22. maj 1943) er dansk tidligere folketingspolitiker og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.
Fischer er fiskersøn fra Karrebæksminde. Allerede som 18-årig havde han sit eget firma. Mens han studerede, var han formand for Konservative Studenter og medlem af konsistoriums forretningsudvalg ved universitetet. I 1975 blev han cand.phil. i samfundsfag fra Københavns Universitet og underviste i international og dansk politik nogle år. Han blev valgt ind i Folketinget i 1984. Der var han formand for Udenrigsudvalget 1987–1990 og Sikkerhedspolitisk Udvalg 1993–1994. Han var formand for det konservative programudvalg vedrørende "Frihed i fællesskab" vedtaget 1992.
Han var tillige politisk ordfører 1990–1991 for den konservative folketingsgruppe. Fischers karriere i Folketinget endte ved folketingsvalget i 1994, da han mistede sit mandat. Det skete i kølvandet på Tamilsagen, hvor han blev afhørt og landskendt på grund af sin beskedne erindring.[1]
Ved sit 10-årsjubilæum som MF blev han 15. februar 1994 Ridder af Dannebrog. Han er også ridder af Den polske Folkerepubliks Fortjenstorden.
I årene 1987-2013 var Fischer formand for Den Danske Afghanistan Komité. Efterfølgende var han seniorrådgiver for komiteen. I 2002 blev han udpeget som personligt medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde.[1] I 2005 udgav han bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse,[2] en akademisk bog med Afghanistans historie fortalt strengt kronologisk.[3]
I 2009 og 2010 var han offentligt kritisk overfor partiets politik. Op til partiets landsråd i 2009 havde han støttet Peter Norsks modkandidatur overfor Lene Espersen.[4]
I januar 2016 meldte han sig ud af Det Konservative Folkeparti i protest mod partiets udlændingepolitik.[5]
I maj 2018 fik han udgivet bogen Friheden er altid udfordret - Erindringer og Erfaringer med forord af Hans Engell.
I april 2020 udgav han bogen "Kina - Den truende supermagt" med kritik af det kinesiske magtapparat og fokus på de kinesiske demokratiforkæmpere, som oplæg til ny Kina-politik.
I februar 2024 udgav han Kan vi undgå en ny storkrig? - Europas frihed på spil.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Lasse Isholm (22. maj 2003). "Fødselsdage i dag". Kristeligt Dagblad.
- ^ Viggo Fischer (2005). "Afghanistan : besættelse, borgerkrig og befrielse". Peter la Cours Forlag. ISBN 87-88606-03-1.
- ^ Keld Broksø. "Nødvendig bog om Afghanistan". Udenrigsministeriet.
- ^ Ritzau (25. juni 2010). "Endnu en konservativ langer ud efter partitoppen". Politiken.dk. Arkiveret fra originalen 28. juni 2010. Hentet 17. oktober 2010.
- ^ Konservativt koryfæ forlader partiet i protest, dr.dk, 28. januar 2016