Viggo Stuckenberg
Viggo Stuckenberg (17. september 1863 i Vridsløselille – 6. december 1905 i København ) var en dansk digter, der særlig er blevet kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte.
Viggo Stuckenbergs far, Frederik Henrik Stuckenberg (1832-1899), var lærer ved statsfængselet i Vridsløselille. Hans mor hed Johanne Georgine Fog (1833-1895), og han havde tre yngre søskende, Børge, Tyge og Else. I 1872 fik faderen en stilling i København, og familien flyttede til Nørrebro. Viggo Stuckenberg blev student i 1884 og begyndte herefter at studere ved Københavns Universitet. Han studerede først teologi, dernæst naturvidenskab, men i 1886 forlod han universitetet og blev ansat som lærer ved Slomanns Skole på Frederiksberg, og her var han ansat indtil sin død.
I 1887 blev han gift med Ingeborg Pamperin (1866-1904), der aldeles fortryllede den kreds af digtere, der var hans åndsfæller på den tid, og som jævnligt samledes i det Stuckenbergske hjem, heriblandt Sophus Claussen og Johannes Jørgensen. Parret havde været forlovet siden 1884, og de fik to sønner, Henrik (født 1890) og Niels Holger (født 1891). Men ægteskabet, der begyndte så lykkeligt, endte imidlertid tragisk, idet Ingeborg Stuckenberg i 1903 efter flere års knas i forholdet forlod mand og børn og emigrerede til New Zealand sammen med gartneren, Hans Madsen. Den nye tilværelse blev dog en skuffelse for hende. Madsen rejste hjem til Danmark, og hun tog sit eget liv i 1904. Samme år havde Viggo Stuckenberg giftet sig igen med Hans Madsens ekskone, Clara Holbøll (1868-1940). Han døde allerede året efter af Nyrebetændelse og blev begravet på Assistens Kirkegård.
Hans eget livs drama blev en varig inspirationskilde for hans digtning, hvor de væsentligste temaer er ægteskabets lykke og forlis. De kendteste digte er: To som elsker hinanden (musik: Emil Reesen o.a.), Forårsregn og Åliv.
Værker
- 1886 Digte (debut)
- 1887 I Gennembrud (fortælling)
- 1889 Messias (fortælling)
- 1895 Fagre Ord (roman)
- 1896 Valravn (roman)
- 1898 Flyvende Sommer (digte)
- 1901 Sne (digte, rummer en række af hans kendteste og bedste digte)
- 1905 Aarsens Tid (digte)
- 1906 Sidste Digte