Vildtype

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I modsætning til de spiselige dyrkede bananer har bananernes vildtype adskillige store, hårde frø.

Vildtypen er fænotypen af den typiske form af en art, som den forekommer i naturen.

Definition[redigér | rediger kildetekst]

Oprindeligt blev vildtypen defineret som et resultat af udtrykket af den "normale" allel på et locus[1], i modsætning til fænotypen, der resulterer fra udtrykket af en unormal mutant allel. Mutant alleler kan variere i høj grad og endda mutere tilbage til vildtypen, hvis der sker en genetisk ændring inden for populationen. De fortsatte fremskridt der ses inden for teknologier til kortlægning af organismers arvemasse har skabt en bedre forståelse af, hvordan mutationer forekommer og kan interagerer med andre gener od dermed ændre fænotypen.[2] Det er nu anerkendt, at de fleste eller alle genetiske loci findes i en række allelformer, som varierer i frekvens i hele en arts geografiske udbredelsesområde, og at der ikke findes en enkelt ensartet vildtype. Generelt er det den mest udbredte allel, dvs den med den højeste genfrekvens, der anses for at være vildtypen.[3]

Modelorganismer[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet "vildtype" er nyttigt i nogle eksperimentelle modelorganismer, som fx bananfluen Drosophila melanogaster. Her ved man, at standardfænotyperne for træk som øjenfarve eller vingeform ændres af bestemte mutationer, der producerer karakteristiske fænotyper, såsom "hvide øjne" eller "rudimentære vinger". Vildtypealleler hos D. melanogaster angives med et "+" i hævet skrift, for eksempel w + og vg + for henholdsvis røde øjne og vinger i fuld størrelse. Mutationer i generne, der ligger bag disse træk, bidrog til den nuværende forståelse af, hvordan organismer dannes, og hvordan træk muterer inden for en population.

Medicinsk anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Forskning, der involverer manipulation af vildtypealleler, har anvendelse på mange områder, herunder bekæmpelse af sygdomme og kommerciel fødevareproduktion. Hvordan "mutant" fænotyper kan opstå ud fra vildtypen er således grundlag for megen forskning. Gennem en bedre forståelse af denne sammenhæng er det håbet at kunne skabe metoder til forebyggelse og helbredelse af sygdomme, der endnu er uhelbredelige, såsom infektion med herpes virus.[4] Et eksempel på denne forskning er en undersøgelse, der undersøgte sammenhængen mellem mutationer i vildtypegener og visse typer lungekræft.[5] Der forskes også i manipulation af visse vildtypeegenskaber i vira for at udvikle nye vacciner.[6] Denne forskning kan føre til nye måder at bekæmpe dødelige vira som Ebolavirus[7] og HIV.[8] Mutationer i vildtypegener udføres også for at fastslå, hvordan vira overføres mellem arter med henblik på at identificere skadelige vira som potentielt kan inficere mennesker.[9]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Wild Type vs. Mutant Traits". Miami College of Arts and Sciences. Hentet 2. marts 2016.
  2. ^ Chari S, Dworkin I.(2013)The conditional nature of genetic interactions: the consequences of wild-type backgrounds on mutational interactions in a genome-wide modifier screen.PLoS Genetics 9: e1003661 doi:10.1371/journal.pgen.1003661 PMID 23935530
  3. ^ Jones, Elizabeth; Hartl, Daniel L. (1998). Genetics: principles and analysis. Boston: Jones and Bartlett Publishers. ISBN 978-0-7637-0489-6.
  4. ^ Ruthner Batista HB, Kindlein Vicentini F, Franco AC, Rosado Spilki F, Ramos Silva JC, Adania CH, Roehe PM (2005) Neutralizing antibodies against feline herpesvirus type 1 in captive wild felids of Brazil."J Zoo Wildl Med". 36:447-50. doi:10.1638/04-060.1 PMID 17312763
  5. ^ Zhao, Zhang, Yan, Yang, Wu (juli 2014). "Efficacy of epidermal growth factor receptor inhibitors versus chemotherapy as second-line treatment in advanced non-small-cell lung cancer with wild-type EGFR: A meta-analysis of randomized controlled clinical trials". Lung Cancer. 85 (1): 66-73. doi:10.1016/j.lungcan.2014.03.026. PMID 24780111.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ Sanchez, Anthony. "Analysis of Filovirus Entry into Vero E6 Cells, Using Inhibitors of Endocytosis, Endosomal Acidification, Structural Integrity, and Cathepsin (B and L) Activity". oxfordjournals.org. The Journal of Infectious Diseases. Hentet 2014-11-16.
  7. ^ Sullivan, Nancy; Yang, Zhi-Yong; Nabel, Gary (2003). "Ebola Virus Pathogenesis: Implications for Vaccines and Therapies". Journal of Virology. 77 (18): 9733-9737. doi:10.1128/JVI.77.18.9733-9737.2003. PMC 224575. PMID 12941881.
  8. ^ Quan, Yudong; Xu, Hongtao; Kramer, Vintor; Han, Yingshan; Sloan, Richard; Wainberg, Mark (2014). "Identification of an env-defective HIV-1 mutant capable of spontaneous reversion to a wild-type phenotype in certain T-cell lines". Virology Journal. 11: 177. doi:10.1186/1743-422X-11-177. PMC 4283149. PMID 25287969.
  9. ^ Bieringer, Maria; Han, Jung; Kendl, Sabine; Khosravi, Mojtaba; Plattet, Philippe; Schneider-Schaulies, Jürgen (2013). "Experimental Adaptation of Wild-Type Canine Distemper Virus (CDV) to the Human Entry Receptor CD150". PLOS ONE. 8 (3): e57488. Bibcode:2013PLoSO...857488B. doi:10.1371/journal.pone.0057488. PMC 3595274. PMID 23554862.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vildtype&oldid=11572812"